Kalundborg 2017-04-26T10:59:03+00:00

Lokalgruppe Kalundborg

Maiken Tomlinson
Maiken TomlinsonLokalgruppe formand
tlf. mm

Lokalgruppe Kalundborg er en lokalgruppe under LPO DSB. Lokalgruppen har 34 medlemmer.

Depotet:

Depotet er placeret på Elmegade 18 og der er rige indkøbs og spise-muligheder i nærheden. Kalundborg er et af de mindre depoter, her er ialt ca. 60 medarbejdere. Lokomotivførere, togførere og stationsbetjente.

Der er opholdslokaler, hvileværelser, en  mindre intranet-café med en computer, og her er motionsrum. Endvidere er depotet udstyret med Forsynings- og fækalietømningsanlæg samt vaskefaciliteter for materiellet.

Følgende strækninger køres af lokomotivførere fra Kalundborg:

  • Kalundborg – København
  • København – Helgoland
  • København – Slagelse
  • København – Kastrup

Følgende Litra fremføres:

ME-Abs-MF-ER-MG

Byen Kalundborg:

Kalundborg er en gammel købstad på Nordvestsjælland, beliggende inderst i Kalundborg Fjord ved halvøen Røsnæs. Byen har 16.303 indbyggere (2012)  og ligger i Kalundborg Kommune i Region Sjælland. Den vestsjællandske by er på flere måder et trafikknudepunkt i Danmark, idet Kalundborg Station er endestation for Nordvestbanen, og fra byens havn er der desuden daglig færgefart til Aarhus og Samsø over Kattegat. Kalundborg fungerer i dag som et travlt handels- og oplandscentrum for den vestligste del af Sjællands nordvestkystområde