LPO Odense_lokalinfo april 2016

Vinterferievalg og vinterferieaftale

Der er indgået ny vinterferieaftale. Der vil være 22 ferierækker i højperioden. Da hele rammer ikke var fyldt ud, har LPO Odense fremsendt et oplæg til forhandling af ekstra pladser udvalgte dage, hvor vi ønsker at prioritere flere ferierækker den dag der er julefrokosten, generalforsamling, og de dage, hvor der er studietur.

Vedr. vinterferievalget. Dette holdes d. 3. maj og omfatter perioden uge 39-2016 til og med uge 17-2017.

 

Sporarbejde Svendborgbanen og mulighed for ekstra feriepladser

Ledelsen har tidligere signaleret, at der – primært under lukningen af Svendborgbanen i uge 29-30 – ville være mulighed for at øge antallet af ferierækker betragteligt. Den seneste personaleprognoser, fremvist på LSU mødet d. 12. april, viser imidlertid en lidt anden virkelighed, og det er usikkert om der overhovedet kan aftales ekstra ferierækker. Lokalgruppebestyrelsen følger løbende op, med det klare mål at forhandle ekstra ferierækker hjem, hvis dette overhovedet er muligt.

 

1. maj i Kongens Have

Husk at Områdegruppen afholder 1. maj arrangement i Kongens Have, hvor områdegruppen er vært med såvel øl / vand, som pølser / sandwich. Det officielle arrangement starter kl. 12.15, men vi er i teltet fra midt på formiddagen. Hvis du vil gå med i faneoptog sker det fra 3F på Skibhusvej kl. 11.15, hvor fanebæreren og lokalgruppeformanden sørger for, at vores fane kommer med rundt. Hvis sidstnævnte har din interesse, så giv lokalgruppeformanden et ring.

 

Hockeyarrangement d. 9. maj

Der er p.t. tilmeldt 11 aktive deltagere til dette arrangement, svarende til to hold. Ambitionen er at kunne stille med 3 hold. Vi ved der er en del, som er i tænkeboks p.t., og Lokalgruppebestyrelsen og Aktivitetsudvalget opfordrer de, der kunne have interesse for arrangementet, til at komme ind i kampen. Det giver ikke bare noget motion, men også hyggeligt samvær med dine kolleger fra depotet, og med kolleger fra DSB Fredericia og DB Schenker, Nyborg. Bemærk! Der er stadig ledige pladser i feriebogen, og sidste frist for tilmelding er d. 2. maj.

 

DJ medlemsmøder

Dansk Jernbaneforbund holder medlemsmøde i Middelfart d. 9. maj. Passer det dig dårligt (det er den dag, der er hockey), kan man alternativt deltage i Valby d. 11. maj eller i Aarhus d. 26. maj. Læs mere om medlemsmøder og tilmelding her: http://www.djf.dk/nyhed/medlemsm%C3%B8der-alle-medlemmer

 

Kampagne for bedre MQ vask (genoptryk)

Lokalgruppebestyrelsen ønsker at fokus på den manglende vask af MQ togsættene, som somme tider mere ligner noget fra et mudret rallyløb, end noget til passagertransport i en seriøs jernbanevirksomhed. Opfordringen herfra er derfor. Når du bemærker et MQ togsæt som trænger (alvorligt) til udvendig vask, så fat din iPad. Åbn ”Kamera-app’en”. Tag et foto ved at trykke på den hvide cirkel til højre på skærmen. Fotoet lægger sig automatisk ned i den app, der hedder ”Fotos”. Når du har tiden til det, så åbner du din DSB mail. Skriv ny mail (tryk på ikonet nederst til højre med blyanten). I emne feltet skriver du ”manglende udvendig togvask”. Tryk nu på vedhæft (papirklipsen). Vælg eksisterende foto og vælg fotoet fra mappen ”Øjeblikke” (ved du, at det er det seneste foto, du har taget, vælg da i stedet ”vedhæft seneste foto”). I tekstfeltet skriver du nu hvilken litra, hvilken dato og hvor vedhæftede foto er taget. Mailen sendes til din gruppeleder. En del af udfordringerne omkring pæne og indbydende togsæt har jo – som de fleste nok har bemærket – at gøre med graffiti, som tilsyneladende igen er et stigende problem. Dette skal selvfølgelig fortsat indmeldes på hidtidig facon, dvs. enten som fejl på togmateriel via DDI eller direkte til LKI vagten.

 

Næste møde

Næste møde er d. 31. maj. Sager som ønskes behandlet på mødet skal være os i hænde senest dagen før.

2016-04-20T17:29:55+00:00 20 april, 2016|