God sikkerhedskommunikation?
Trafikstyrelsen afholdt ultimo oktober sin årlige sikkerhedskonference under overskriften: ”Sikkerhed og konkurrence i jernbanen og luftfarten – hvordan håndterer vi sikkerheden ved ændrede forretningsmodeller”? Et meget interessant emne, hvor måske især et underpunkt havde fanget LPO DSB’s interesse, nemlig workshoppen vedr. god sikkerhedskommunikation.
Har den ændrede organisering og den øgede liberalisering påvirket god sikkerhedskommunikation, og i så fald, hvordan? Og hvad sker der med sikkerhedskulturen i en verden med stadig flere operatører, ofte med forskellige interesser, og stigende fokus på kundetilfredshed og rettidighed?
Svaret er givetvis ikke entydigt, men foredragsholderne fra Banedanmark havde nogle interessante og også bekymrende pointer i forhold til god sikkerhedskommunikation, bl.a. omkring brugen – eller skulle vi kalde det misbrugen – af strækningsradioen.
Her var foredragsholderne klare i spyttet. Strækningsradioen er ikke til smalltalk. Den er til sikkerhedsmeldinger, og de trænger generelt til et løft. Og så handler alt for mange opkald i øvrigt slet ikke om sikkerhed, men om rettidighed og opfølgning på forsinkelser.
LPO DSB er helt enig. Ikke bare vi, men førende sikkerhedseksperter, anbefaler, at distraktion, bl.a. som følge af ikke sikkerhedsrelaterede opkald til lokomotivføreren, minimeres eller helt undgås.
Banedanmark har i regelværket gjort sig nogle overvejelser i relation hertil. I SIN instruks 17.1.3 (vedr. strækningsradio) fremgår det, at: ”Sikkerhedsmeldinger har fortrinsret for øvrig anvendelse”, og i SR § 32, stk. 2.1 præciseres det, at: ”… modtageren skal dog altid vurdere, om besvarelse kan ske, uden det fjerner opmærksomheden fra anden sikkerhedstjeneste”. Det beror naturligvis altid på en konkret vurdering, og skulle det vise sig, at opkaldet slet ikke handler om sikkerhedstjeneste, må man jo handle ud fra dét. Og i øvrigt – uanset hvad et opkald omhandler – altid vurdere om et opkald har et sådant omfang, eller indhold, at det er nødvendigt at nedsætte hastigheden, eller måske endda holde helt stille (ligesom det f.eks. er tilfældet ved ind-, ud- og forbirangering (SR §46) og i forbindelse med modtagelse af rettelse til La (SR §53)).
I næste nummer af Det Blå Blad, som udkommer i december, vil nærværende emne, som en del af artikelserien om den gode lokomotivmandsgerning, blive uddybet. Både i forhold til god sikkerhedskultur og håndtering af sikkerhedsmeldinger. Der vil samtidig være nogle bud på, hvordan sikkerhedskommunikationen kan forbedres.