DBB 1 – 2025 – Feriefridage, særlige feriedage, mv. – den lidt længere version …

Af: Peter Kanstrup, Områdegruppeformand

LPO har fået mange kritiske henvendelser om ændringen af feriefridage fra dage til timer. Ligesom med så meget andet, er der naturligvis en forklaring. Om den er god – forklaringen – må den enkelte vurdere med sig selv. I LPO kommer vi ikke til at plædere for, at det er bedre at afvikle i timer end i dage, faktisk kan det være en alvorlig udfordring, hvis man kører i en tur med mange lange tjenester. Omvendt er det heller ikke umuligt at håndtere og det er jo i forvejen et vilkår, at nogle konti afregnes i dage og andre i timer, hvilket jeg skal komme tilbage til. Når det så er sagt, kan der ikke være to meninger om, at afregninger i timer i stedet for dage giver nogle udfordringer. Og så er det med afregning i timer i øvrigt et vilkår rigtig mange af kollegaerne har haft hele tiden (tjenestemændene) og som de kollegaer, der er overenskomstansatte, og har været i DSB i mere end 6 år, har haft tidligere.

Frem til DSB’s indmeldelse i Dansk Industri – hvor DSB fulgte statens aftaleområde fuldt og helt for alle medarbejdere – foregik al afvikling af feriefridage og særlige feriedage i timer. Ja, faktisk var der dengang slet ikke noget som hed feriefridage, da disse dage aftalemæssigt hedder særlige feriedage på statens aftaleområde, jf. Personale Administrativ Vejledning (PAV).

I forbindelse med aftaleforhandlingerne i 2018-2019 var der en længere drøftelse af mulighederne for at afvikle feriefridage, som i Jernbaneoverenskomsten er i dage, i timer, eller alternativt at afvikle tjenestemændenes særlige feriedage i dage, således det blev ens for alle lokomotivførere uanset ansættelsesform. Af forskellige årsager viste dette sig umuligt. OK-ansatte skulle følge Jernbaneoverenskomsten (dage) og tjenestemænd skulle følge statens aftaleområde (timer).

Da det ret hurtigt viste sig vanskeligt at håndtere bestemmelserne i Jernbaneoverenskomsten i praksis og da de faglige organisationer gjorde indsigelse mod den økonomiske forringelse af de overenskomstansattes vilkår ved overgangen til Jernbaneoverenskomsten, hvor muligheden for at modtage særlige ydelser på feriefridagene forsvandt, enedes DSB og Dansk Jernbaneforbund (på vegne af områdegrupperne TPO, LPO-S-tog og LPO) i efteråret 2019 om en række tilpasninger, som skulle have virkning fra 1. maj 2020. De væsentligste afvigelser fra Jernbaneoverenskomsten var de førnævnte særlige ydelser og ændringen af feriefridage fra afvikling i dage til afvikling i timer, som gjorde afviklingen ens for tjenestemænd og overenskomstansatte og i øvrigt førte afviklingen tilbage til fremgangsmåden i det tidligere aftalegrundlag (statens), hvilket på det tidspunkt var fint i tråd med et af den faglige organisations daværende mål, nemlig at holde fast i mest muligt fra de tidligere aftaler.

Aftalen mellem DSB og Dansk Jernbaneforbund blev imidlertid ikke implementeret fuldt ud, da feriefridagene forblev i dage. Årsagen fortaber sig lidt i tågerne, men ændringerne omkring den nye ferielov fra 2020 og bestemmelserne i Jernbaneoverenskomsten 2020-2023, hvor der faktisk i §15, stk. 1 var et krav om at omlægge afholdelse af feriefridage til at følge ferieåret i den nye ferieaftale, har da ret sikkert haft en betydning, idet omlægningen – som skulle have været gennemført i 2020-2021 – udeblev. Men uagtet hvorfor, så blev – og forblev – lokalaftalen kun delimplementeret. I den faglige organisation så vi ingen større grund til at gøre noget og da DSB heller ikke foretog sig yderligere, blev det de følgende år ved jævnlige småsnakke om emnet. Og kun den, der havde stor lyst til at grave sig ned i emnet – hvilket nok var ret få – ville have bemærket, at lokalaftalen i snart 5 år har ligget på LPO’s hjemmeside!

Tilbage i efteråret 2024 kontaktede HR så områdegrupperne (TPO, LPO-S og LPO) med henblik på at få aftalen implementeret med virkning fra 1. maj 2025. Egentlig var ens første tanke: ”Pokkers”. Omvendt havde vi jo – som beskrevet ovenfor – vidst, at dagen jo nok ville oprinde, så tanke nr. 2 var: ”Den tid der er gået godt, kommer ikke skidt tilbage”. Og tanke 3: ”Hvor stort er problemet egentlig? Tjenestemændene havde – uden det havde givet anledning til så meget som en eneste sag – afviklet i timer hele tiden og overenskomstansatte havde afviklet i timer frem til 2018-2019”. Med det i tankerne indgik vi i dialogen med HR om aftalens implementering.

Efterhånden som vi fik gravet os ned i alle aftaleforhold viste der sig imidlertid et problem. DSB/DJ-lokalaftalen fra 2019-2020 var i strid med vores seneste arbejdstidsaftale fra 2023 – eller var det snarere omvendt – hvor det specifikt står, at feriefridagene afvikles i dage, hvilket på tidspunktet for aftalens indgåelse var faktuelt korrekt, men jo også i strid med teksten i DSB/DJ-aftalen, som foreskriver afvikling i timer. Der var en tilsvarende problemstilling i togpersonalets arbejdstidsaftale og i hvert fald i ånden i arbejdstidsaftalen på S-tog.

Så var gode råd dyre. Alle de nævnte aftaler var forsynet med DSB’s underskrift og gældende, men altså modstridende. Normalt vil nyere aftaler overrule ældre, men juridisk er det sådan, at der er et aftalehierarki, hvor DJ som forbund står over områdegrupperne. Så DSB/DJ-aftalen gælder. Og der er heller ingen interesse i at opsige den. Dels fordi vi jo ikke kan opsige andres aftaler, men også fordi alternativet til lokalaftalen er den rå jernbaneoverenskomst, som vi allerede har frigjort os fra en gang.

Men måske ville det være muligt at forhandle nogle forbedringer af aftalen? Det kunne jo være, at der også i DSB var en interesse for dette, om ikke andet så fordi ingen vel dybest set kan leve med de modstridende aftaletekster. Umiddelbart var det vores opfattelse, at DJ- aftalen – som vi ikke kan opsige / ændre, men naturligvis kan supplere – havde i hvert fald 3 uhensigtsmæssigheder / mangler:

1. Afviklingsperioden burde være længere end 12 md.
2. Retten til afholdelse af 5 feriefridage skulle sikres
3. Overskydende timer burde kunne afspadseres

Efter et lidt for langt forløb – som var medvirkende til at udskyde frigivelse af enkeltdagsvalget for sommerperioden – lykkes det at opnå enighed om en 16 md. afviklingsperiode, der følger ferieåret og derfor går fra 1. september til 31. december året efter.

Vi blev samtidig enige om, at retten til at afholde 5 feriefridage ikke bare er en tom rettighed. I perioden fra d. 1. september til d. 31. december kan man bruge af efterfølgende års feriefritimer da begge ferieårs feriefritimer er tilgængelige. I den øvrige periode har man, hvis man ikke har det nødvendige antal timer til rest til at søge en hel dag (typisk den 5. feriefridag) ret til at søge den alligevel. De manglende timer søges som kombinationsfravær med det givne antal restferiefritimer og anden frihedskonto (afspadsering eller UA), henholdsvis ”fravær uden løn”. Man kan, hvis ”fravær uden løn” vælges, anmode om udbetaling af et beløb fra ens Fritvalgskonto, som kan dække løntabet. Indtil der findes en teknisk løsning, skal søgningen ske via tjenestefordelingen. Uagtet de udfordringer, det kan give, er det væsentligt (igen, igen) at slå fast, at der er tale om en rettighed. Rettigheden er naturligvis ikke til en bestemt dag. Der skal – ligesom ved al anden frihedssøgning – være plads den søgte dag. Omvendt kan tjenstefordelingen ikke vedvarende afvise medarbejderens ønske om at holde feriefridage, man har ret til. Sidst, men ikke mindst, blev der opnået enighed om, at overskydende feriefritimer efter ferieårets afslutning (d. 31. december) automatisk overføres til medarbejderens afspadseringskonto. Der udbetales samtidigt en kompensation for særlige ydelser, som er baseret på en gennemsnitsberegning. Hvis medarbejderen ønsker resttimerne udbetalt, kan de efter anmodning udbetales fra afspadseringskontoen.

Med afsæt i, at ændringen fra dage til timer ikke stod til at ændre, finder vi resultatet fornuftigt. Ja, faktisk står vores overenskomstansatte kollegaer vel reelt med en aftale som på flere parametre er en smule bedre end det, som er gældende for de tjenestemandsansatte tog- og lokomotivførere. Og det kan faktisk blive bedre endnu. Som nævnt i indledningen er det fortsat – og nu måske mere end nogensinde – vigtigt, at man ved enkeltdagsvalget vurderer hvilken frihedskonto man anvender, når man søger fri fra korte tjenester (en frihedskonto opgjort i timer) og lange tjenester ((en frihedskonto opgjort i dage). Husk også, at der i et timeregnskab ikke er forskel på, om man søger 3 sammenhængende dage af 6 timer eller 2 dage af 9 timer i tilknytning til en hviledag. Begge situationer giver fri i 3 dage for 18 timer.

I forhold til fritvalgskontoen og feriefridage har der været ryster fremme om, at der er blevet snydt på vægten i overgangsåret, dvs. for perioden 1. maj 2025 til 31. august 2026. Det er imidlertid ikke tilfældet. DSB har blot fulgt den ordlyd der fremgår af §9 stk. 2a i Jernbaneoverenskomsten 2020-2023 (hvor overgangsordningen oprindeligt skulle have været implementeret). Man skal i øvrigt bemærke, at omlægningen gør, at ønsker vedr. konvertering af feriefridage til fritvalg skal være afgivet senest d. 10. april (dato tjekkes). Der er fra HR udsendt en særskilt information om dette.

Til slut er der vel blot tilbage at linke til den nye supplerende aftale om feriefridage. Ja, det ville være en indlysende slutreplik, men det er bare ikke muligt endnu. Ikke fordi vi ikke er enige med ledelsen om aftalen, men fordi vi har aftalt, at vi lige klapper hesten og afventer fornyelsen af Jernbaneoverenskomsten. Det er nemlig sådan, at gennembrudsforliget ved OK25 på Industriens område indeholdt nogle ændrede bestemmelser vedr. feriefridage og fritvalgskontoen. Der er grund til at antage, at disse ændringer vil have en afsmittende effekt på Jernbaneoverenskomsten. Hvordan og i hvilket omfang og hvorvidt det får betydning for den nye supplerende lokalaftale på vores område, vides ikke. Derfor har vi lige parkeret kuglepen og underskrift til vi kender overenskomstens fulde ordlyd.