DBB 1 – 2025 – Flere passager i den kollektive trafik?

Af: Peter Kanstrup, Områdegruppeformand

Det er efterhånden med den grønne omstilling, som med vejret. Alle taler om den, men ingen gør noget, i hvert fald ikke på transportområdet, hvor det halter noget med Co2-reduktionerne. Og det er ellers ikke fordi området burde mangle bevågenhed, idet transportsektoren er en af de helt store klimasyndere i det danske klimaregnskab. Ikke desto mindre er fakta, at alt for meget gods transporteres på lastbil i stedet for med jernbanen og alt for mange tager bilen i stedet for toget eller bussen.

Der burde ikke kunne være to meninger om, at der skal gøres noget og nok heller ikke, at det haster. Det faktisk ubegribeligt, at der ikke sker noget. Der er efterhånden ret meget forskning – og også en del evidens – på området, som giver nogle ret klare fingerpeg om, hvilke håndtag man kan – og nok også skal – skrue på: ”Billigere billetter og lettere og mere gennemskuelig betaling fører til flere passagerer i den kollektive transport – punktum”. Der er også en række andre faktorer, som kan bringes i spil, f.eks. bedre mulighed for omstigning mellem transportformerne (især bil og tog) og – især for togenes vedkommende – større driftsstabilitet og væsentlig færre forsinkelser.

Men lad os i denne kronik holde fast i billigere billetter og lettere og mere gennemskuelige priser / betaling.

Danske Regioner argumenterede i foråret 2024 for, at der skal være langt færre zoner og mere gennemskuelige priser. De foreslår at bruge overgangen til det nye digitale Rejsekort til at gøre den kollektive trafik mere brugervenlig, herunder at gøre den komplekse zonestruktur i Danmark meget mere enkel. Det skal både være lettere og økonomisk mere attraktivt at vælge kollektiv transport. Regionerne er inspireret af Skåne, hvor der – selv om Skåne er 4 gange større end Hovedstadsområdet – kun er 3 zoner, mod Hovedstadens over 100 (og over 200 i hele Østdanmark, som er en smule mindre end Skåne)! Og ikke nok med, at det er mere enkelt, det er også markant billigere at bruge den kollektive trafik på den anden side af sundet. Korte og mellemlange ture koster ca. 80% mere i Storkøbenhavn. Og prisforskellen er endnu større på pendlerkort. Resultatet er, måske ikke overraskende, at antallet af brugere i den kollektive trafik i Skåne stiger markant. Det er desværre ikke tilfældet hos os på den danske side af Øresund. DSB klarer sig faktisk fornuftigt, hvorimod de regionale trafikselskaber er noget udfordret.

Også Dansk Industri har kastet sig ind i debatten. I en vurdering udført for DI-Transport (som der er linket til lidt længere nede i artiklen) fremgår det, at en forsimpling af priser og produkter kan give ca. 10% flere passagerer, hvis priserne samtidig reduceres. Hovedpointen er, at mange gerne vil bruge den kollektive trafik mere. Passagerpulsen har i en undersøgelse af området afdækket, at 56% af pendlerne – og endnu mere interessant 39% af bilisterne – siger, at de ville bruge den kollektive trafik (endnu) mere, hvis billet- og takstsystemet var lettere at forstå. Der er mildt sagt et ret voldsomt potentiale for flere kunder i den kollektive trafikbutik. Og DI-Transport kommer da også – med afsæt i et ønske om et nyt og mere enkelt basissystem – med nogle spændende bud på, hvad man kunne / burde gøre for at få disse kunder ind i butikken. Forslaget tager udgangspunkt i:

• Zonesystemet omlægges til et system med færre og større zoner, alternativt måles rejselængden i kilometer.
• Der laves et basissystem med f.eks. tre billettyper: Enkeltrejser (enkeltbilletter/Rejsekort), periodekort og dynamiske priser (Orange).
• Priserne i basissystemet skal være de samme for alle kollektive transportmidler.
• Der fastlægges maksimalt tre takstområder, eksempelvis Østdanmark, Vestdanmark samt rejser mellem øst og vest. Alternativt kan hele Danmark have samme takstsæt.
• Det skal være lettere at finde information om rejser og priser. Det kan enten gøres via én central app eller via konkurrerende udbydere.

Samtidig med enkelheden i ovenstående foreslås det, at taksterne sættes ned med omkring 20% for alle.

Det hører med til historien, at Dansk Industri har en række forbehold, bl.a. i forhold til konkurrence og forskellig prissætning i forhold til rejsetidspunktet. Du kan læse om dette her.

Kollektivt trafik forum, som er et tværgående fagligt forum for alle med professionel interesse i kollektiv trafik – og som har til formål at styrke dialogen mellem den kollektive trafiks parter – har på deres konference tilbage i 2022 også haft fokus på emnet. Også her når man frem til, at enklere og mere gennemskuelige – og måske også billigere billetter – er vejen frem. Løsningsforslagene på den omtalte konference er fint i tråd med både Danske Regioner og Dansk Industri, selv om det efterhånden er 3 år siden, den blev afholdt. Antallet af zoner skal reduceres markant og så skal der i forhold til betaling kun være 3 basisprodukter: enkeltbilletter, periodekort, og nogle dynamiske priser på tidspunkter med ledig kapacitet. Flere oplægsholdere plæderede også for, at det bagvedliggende system (uanset IT-løsning), skal sikre, at det system altid – helt automatisk – vælger den billigste billet for kunden. Passagerpulsen benyttede konferencen til at fortælle lidt om, hvad man har gjort i andre lande for at trække flere passagerer over i den kollektive trafik. Her var der et meget interessant eksempel fra Østrig, hvor man i 2022 kunne købe en årsbillet for 1095 euro (8200 kr., svarende til 685 kr. pr. md. i 2022-priser). Ikke overraskende havde kortet fået salget til at eksplodere. Om det så er overførbart til danske forhold, hvor pendlere som bekendt får et anseeligt skattefradrag for kørsel mellem hjem og arbejde er så en anden sag.

Der er bestemt mange gode input i ovenstående, både fra Danske Regioner, Dansk Industri og flere andre, men måske skal der endnu mere til. Tillad undertegnede at komme med et forslag, som gør Rejsekortet – fysisk eller digitalt – til hvermandseje og fuldstændig eliminerer takstzonerne (lidt som i DI’s alternative forslag – se ovenfor).

1. Alle danskere oprettes forlods som bruger hos Rejsekortet (eller hvad appen nu kommer til at hedde). Man skal blot installere appen og logge på med Mit ID. Borgere, som er fritaget for Mit ID og / eller ikke har en smartphone får tilsendt / kan få tilsendt et gratis Rejsekort.
2. Alle rejser med kollektiv transport koster 10 kr. + 0,50 kr. pr. km. En enkeltrejse med bybussen vil i så fald typisk koste 13 kr. (mod ca. 25 kr. de fleste steder i dag) og en almindelig togrejse på standard mellem København og Odense vil koste 90 kr. mod lidt over 300 kr. i dag (uden rabat).

Forslaget skal suppleres af en eller anden, ikke nærmere defineret, rabatordning som sikrer, at rejserne er endnu billigere for brugere med pendlerrejsekort

Sådanne forslag vil formentlig øge antallet af brugere i den kollektive trafik meget markant. Nok også så markant, at den helt store økonomiske udfordring ikke bliver svigtende indtægter fra de billigere billetter. Det ville passagerfremgangen let kunne kompensere for. Problemet vil i stedet blive, at så voldsomme omlægninger til gavn for den kollektive trafik vil kalde på en heftig opgradering af jernbaneinfrastrukturen og meget omfattende materielinvesteringer i både tog, busser, letbane og metro. Umiddelbart ødelægger det jo nok lidt den gode stemning. Her er det imidlertid væsentligt at erindre, at Co2-reduktioner koster. Og hvad er alternativet – hvis der overhovedet er et?