DBB 1 – 2025 – Formanden har ordet – Jernbaneoverenskomsten 2025 er på plads

Af: Peter Kanstrup, Områdegruppeformand

Søndag d. 2. marts blev der indgået forlig om fornyelse af Jernbaneoverenskomsten (JA OK) for perioden 2025-2028. Områdegruppebestyrelsen bakker op om det indgåede forlig og vi anbefaler – sammen med et markant flertal i DJ’s hovedbestyrelse – et ja, når forliget sendes til urafstemning i medlemskredsen. Overordnet er forliget nemlig godt. Det sikrer, efter alt at dømme, at den overenskomstansatte del af medlemskredsen kan se frem til en reallønsfremgang de næste 3 år, idet rammen på 12,5% – måske endda lidt mere – forventes at overstige inflationen i perioden, endda med en god margen. Så egentlig er alt godt, men der er alligevel en række årsager til bekymring. Forklaring følger, for vi starter i den positive ende …

Lønnen stiger i trin frem til foråret 2027 med samlet 14,25 kr. pr. time svarende til knap 2300 kr. mere i lønningsposen hver måned. Tillæggene på forskudt tid (natpenge) stiger 3,5% hvert år, den arbejdsgiverbetalte pensionsindbetaling øges med 1% d. 1. maj i år og Fritvalgskontoen stiger med 1 % både 1. marts 2026 og 2027. Af andre forbedringer kan nævnes: Ret til 46 årlige seniorfridage (svarende til 4/5-tid) finansieret helt eller delvist af Fritvalg og konverterede pensionsindbetalingsmidler (alternativt ved egen betaling), et årligt vederlag til arbejdsmiljørepræsentanter på 9.000 kr. og yderligere indbetaling til JSU-fonden.

Alt er godt, men så starter udfordringerne også. Arbejdsgiverne havde forud for forhandlingerne tilkendegivet, at de var indstillet på indgå i en dialog med henblik på at finde en løsning omkring efterslæbet på Fritvalg, hvor vi p.t. har 7% og de fleste andre har 9 %. Da man ikke kan tilføre yderligere midler uden at sprænge rammen, hvilket ikke accepteres af hovedorganisationerne, var øvelsen at flytte midler rundt internt på JA OK, så Fritvalg kunne øges med 2%. Flere forslag var i spil. Mest logisk ville det – i vores optik – være at reducere produktionstillægget, da efterslæbet på Fritvalg bl.a. skyldes en tidligere (uigennemtænkt) beslutning om at øge dette tillæg i stedet for Fritvalg. Set fra vores perspektiv var det også væsentligt, at omlægningen skulle komme fra et ureguleret tillæg, da Fritvalg jo er reguleret (et procenttillæg). Det kunne der – trods lange forhandlinger – ikke opnås enighed om og i stedet endte vi med at acceptere en reduktion af kvalifikationstillægget, således dette for lokomotivførere fremover bliver på 8328,60 kr. pr. md., svarende til en reduktion på 771,40 kr. Prisen er sådan set OK, set i forhold til den samtidige forøgelse af Fritvalgskontoen med 2%. Man skal dog være opmærksom på, at der er en mindre afledt reduktion af tillægget for weekendarbejde / helligdage (og overtid), som reguleres med grundlønnen, hvori kvalifikationstillægget indgår. Den beregnede reduktion udgør ca. 45 kr. pr. md. Selv om der i princippet er tale om en 1:1-byttehandel, er det glade budskab, at der på sigt vil være en gevinst, idet det omlagte beløb reguleres via Fritvalgskontoen. Ændringen gennemføres pr. 1. juni 2025.

Som nævnt kunne finansieringen af ovenstående have været gennemført på hundrede andre måder og så nærmer vi os så småt kritikken fra indledningen. For det handler rigtig meget om den måde forhandlingerne er struktureret på og den tilgang Dansk Industri (DI) har. De har kun et mål; at JA OK – og andre mindre overenskomster – skal være så tæt på identisk med gennembrudsforliget på normallønsområdet (3F Transport Fællesoverenskomsten) som muligt. De gider ikke engang at sende nogle politikere til forhandlingerne, f.eks. en DI-underdirektør eller formanden for Jernbanernes Arbejdsgiverforening. I stedet møder de udelukkende med jurister, der ikke har interesse i, eller forståelse for, området og lige så godt kunne have aftalt en overenskomst for bagere eller gartnere, som for jernbanearbejdere.

Denne distancerede tilgang krydret med en ordentlig r.. fuld arrogance er ganske enkelt gift for konstruktive forhandling, hvilket vi fik en imponerende opvisning i. I gennembrudsforliget har 3F betalt en smule af de opnåede goder ved en reduktion af den daglige mindste arbejdstid med en time fra 7 til 6 timer. DI insisterede på, at vi skulle levere tilsvarende. Fint nok at arbejdsgiver forlanger betaling for opnåede goder. Det kaldes balance. Der, hvor kæden hopper af, er, når DI kræver en identisk reduktion, altså en afkortning af den mindste arbejdstid med en time (hos os fra 6 til 5 timer). En forhandling går vel ud på at finde en løsning i enighed? Og hverken vi eller jernbanens arbejdsgivere havde efterspurgt denne reduktion. Vores interesse var nok mere i retningen af kortere fridagslængder eller noget andet efterspurgt / brugbart. Men nej, det skulle være den pågældende time, hvis vi ville have de opnåede goder og omlægningen af Fritvalg.

Ordet idioti ligger lige på tungen. Desværre er det ikke den eneste udfordring med JA OK og forhandlingerne om denne. Der er også en forhistorie. For at sige det lige ud, så er dét, 00’ernes arbejdsgivere og tillidsfolk på det private område dengang har flækket sammen, og efterfølgende forsømt at rette op på, noget makværk. Manglende regulering af tillæg, intet samspil med andre overenskomster og dårlige valg omkring Fritvalgskontoen gør ondt, når vi i dag, jf. ovenstående om DI’s ageren, knap nok kan rette et komma i en dårligt skrevet tekst.

Det skal vi have fundet en løsning på inden næste OK-forhandling i 2028. Det er ikke bare et ønske. Det er – for nu at blive i overenskomstterminologien – et krav.