Lyt til artikel
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Af: Carsten Understrup
Som allerede annonceret i Det Blå Blad (DBB) 5-2024 har vi ingen jubilarer at fejre på depotet i 2025. Men er der så intet at glæde sig over i starten af det nye år? Jo, jo da. I lokomotivførerchefen, Henrik Schjoldagers (HS), nyhedsbrev Q4-2024 er det da glædeligt at læse, at HS har læst alle kommentarerne i Trivselsmåling 2024. Og at de i nyhedsbrevet nævnte punkter, tages ganske alvorligt og vil blive behandlet på rette niveau – hvad det så end betyder?
Lidt mere nedslående er den fortsatte læsning i samme afsnit, uddrag: “Et eksempel herpå er f.eks. fastholdelse af planen med at lade at Klargøring overtage så mange af klargøringsopgaverne, som det nu er muligt, og hvor det giver mening i det store billede – også selvom det betyder, at arbejdsdagen for en LKF-B potentiel bliver mere ”ensformig”.”
Det eneste glædelige i ovenstående afsnit er vel, at HS ikke foregøgler, at bl.a. Klargøringsenhed Aarhus isoleret, eller samlet, set giver mening. For der er ingen gevinster ved projektet, hverken i forhold til kvalitet, rettidighed eller økonomi. Det er blot en direktørbeslutning funderet i det, de selv har beskrevet som en “ledelsesfornemmelse”. Og det fra en ledelse, som vel aldrig har været længere væk fra produktionen end den nuværende ledelse er lige pt. Så deres fornemmelser skulle de måske forbeholde deres familie og venner.
Der er også noget om tjek ind og tjek ud tid i lokomotivførerchefens nyhedsbrev, til hvilket der vel kun er at sige: ”Jeg håber, at Højesteretsdommeren i Arbejdsretten løfter de ansvarliges endeballer op i klaskehøjde”. Med den hastighed arbejdstagers sager behandles i det fagretlige system, er dem, der klaskes, måske ikke en gang de, som tog beslutningen. Det kan jo være deres forgænger på posten, som valgte at lave aftalebruddet. Men det er jo glæden ved at have både ledelsesret, ledelsespligt og ledelsesansvar. Så virksomheden DSB har sparet syv minutters tjek ind tid samt tre minutters tjek ud tid og i stedet givet timer til at læse sikkerhedsmaterialet i de ineffektive ophold, vi har i tjenesterne, ophold hvor vi tidligere udførte det arbejde LKF-A nu gør. Her er vist brugt en ægte statslig regnemaskine til at dokumentere succes.
Når dette læses, har alle lokalgrupper afholdt generalforsamling. I Aarhus afholdt vi generalforsamling den tredje torsdag i januar som lokalgruppevedtægterne foreskriver, hvilket i år var d. 16. januar. Vi var omkring 30 deltagere, aktive som pensionerede LKF samt inviterede gæster. Jeg vil ikke gå i detaljer – disse kan læses i referatet fra generalforsamlingen – men blot takke de fremmødte for godt humør og diskussionslyst.
Som skrevet i DBB 5-2024 er der ikke altid plads til alt. Således fik jeg ikke skrevet om den fælles studieudflugt, Aarhus og Aalborg, til TKC (ERTMS Trafik Kontrol Center) vest i Fredericia. Kærligt betegnet som ”lokumsrullen”, da den er ca. halv størrelse af det tilsvarende bygningsværk i København med øgenavnet ”køkkenrullen”. Jeg kunne desværre ikke deltage i udflugten torsdag d. 28. november, men fik dog også lidt glæde af besøget, uden dog at kunne berette om det. D. 28. november havde det nye signalsystem noget, der lignede et totalt kollaps. En TR-kollega skrev til mig: ”Der er indkaldt til krisemøde mellem Banedanmark og DSB. Årsag: DSB- ansatte har under besøg i TKC-vest pillet ved noget, de ikke skulle, derfor nedbrud på ERTMS”.
God værkstedshumor. Ja, det synes jeg også efterfølgende. Men når man, som afsender af sådan en melding, ikke tager telefonen eller besvarer sms, ja, så endte det med, at jeg trak sølvpapirshatten godt ned om ørerne. Fik fat i den udflugtsansvarlige og gav ham et ordentligt fur, inden han overhovedet kunne forklare mig noget som helst. Nu er vi heldigvis ikke specielt følsomme eller krænkelsesparate i LPO DSB. Så da jeg fik forklaringen, om at INGEN DSB-medarbejder var i nærheden af noget som helst, der kunne påvirke signalsystemet, ja så kunne jeg ånde lettet op og give en undskyldning. Overvejer nu min ”hævn” over ”rygtesmeden”.
Der har siden deadline for DBB 5-2024 også været afholdt julefrokost på depot Aarhus med Oliekanden som arrangør. Kort om Oliekanden. Det er en gammel kobberoliekande fra dampens tid omkring hvilken, der er oprettet en humanitær fond. Fonden har de sidste mange år uddelt to legater årligt af hver 10.000, – kr. til velædelige formål, Hospitalsklovnene etc. Mandag d. 16. december mødte 26 kolleger op til god mad, lidt at drikke, morsomme historier og ikke mindst indsamling i Oliekanden, som nu om dage også omfatter MobilePay. Der var som sædvanlig alle mulige tiltag for at indsamle penge til Oliekanden. Personligt bød jeg på auktionen 200,- kr. for et kaffekort til 7Eleven med den pålydende værdi 100,- kr. Gav det tilbage til Oliekandens auktionarius, som bortauktionerede det endnu en gang, hvorefter den nye ejer gav det tilbage igen. Således generes ganske store beløb til uddeling, til knapt så dominante velædelige formål som f.eks. Kræftens bekæmpelse, men til mindst lige så værdigt trængende.
AI – kunstig intelligens – holdt også sit indtog ved julefrokosten. Normalt prises AI af arbejdsgivere, da de har en idé om, at AI aldrig rammer deres ledelse, selvom ledere nok er det nemmeste at erstatte med AI. Eller interesserer de sig bare så meget for AI, fordi der mangler intelligent ledelse i Danmark? Eller er de som SETI (Search for Extra Terrestrial Intelligence) der søger efter intelligent liv uden for jorden. Søger de blot beviser for den mindste smule af tegn på intelligens i DSB’s ledelse? Hvem ved? Det gør de nok kun selv. Nå, men AI ved julefrokosten var SUNO, stikord indtastes og genre vælges og så er resultatet sang og melodi. Noget er, ligesom med al anden AI rent volapyk og til lejligheden opfundne ord, men helt overordnet temmelig underholdende. Vinderen af auktionen bestemte emnet og genren. I den anledning valgte en vinder vores driftschef som emne. Genren var tysk schlager i blandet tyroler hopsa, sunget af mandlig kunstner med umiskendelig tysk accent. Titlen på sangen var ”Jul I Danmark”. Jeg anser ”Jul i Danmark” som et hit, men krænkelseskulturen nu om dage gjorde, at vi ikke som planlagt, sendte sangen til chefen. I den opløftede stemningen ved julefrokosten var der “trusler” om, at lokalgruppebestyrelsen ved generalforsamlingen ville blive pålagt at afspille sangen for vores chef. Det blev dog heldigvis ved truslerne.
Igen, denne gang i 2024, bestilte og betalte lokalgruppen for mad til de kolleger, der arbejdede hen over spisetid jule og nytårsaften. Udgifterne beløber sig til ca. 6000,- kr. pr. år, et beløb der synes godt givet ud, da alle kolleger er glade for nogle stykker smørrebrød, mens det meste af Danmark mæsker sig i sule- / julemad. Men hvor er virksomheden DSB henne? Jo, jo de giver en æske chokolade – og tak for den – men det ville klæde en virksomhed, der bekender sig til medarbejder velfærd, at overtage regningen for jule- og nytårsmåltider til de primær og supportfunktioner, der arbejder ved spisetid på disse to festdage.
Når der kan findes penge til projekter som SIRA (sikker rangering), et system som skal kunne kende forskel på dværgsignalers visning, køretilladelse eller ikke. Dværgsignaler der i øvrigt forsvinder efterhånden som ERTMS udrulles i det ganske land. Ja. er der penge til den slags, kan der vel også findes midler til at servere et måltid mad til dem som arbejder hen over spisetid jule og nytårsaften? Eller det er måske fordi Telegadeprojekterne mangler penge? At man har set sig rundt i hovedkontoret, konstateret at her kan der ikke spares, man har taget 10 minutter af lokomotivpersonalets tjek ind og tjek ud tid? Og ja, så må det jo være klart for enhver, at der jo ikke kan blive råd til mad.
SIRA hjælp eller ej, så er ansvaret vores. Så pas godt på jer selv og vores passagerer derude, for der er kun jer til det.
Rigtig dejligt forår ønskes i alle.