Lyt til artikel
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Af: Bruno Skjold Andersen
Det længe ventede forår (jeg tror, at jeg med god samvittighed kan udtale mig på alles vegne) er lige om hjørnet, og forhåbentlig har vi glæde af højere temperaturer, når dette blad lander i indbakken.
Odense-depotets beskedne størrelse nu om dage smitter naturligvis af på mængden af stof, der er at berette om, men indledningsvis kan det nævnes, at Kim K. Kristiansen ved udgangen af februar fejrer sit 40-årsjubilæum i DSB’s tjeneste; en dag, der markeres ved en reception tæt på banegården – stort tillykke med jubilæet, Kim!
Vi døjer i øvrigt stadig en del med parkeringen i Odense; der skulle gerne inden så længe blive opsat nogle nye skilte, der markerer de enkelte pladser… en forbedring, vi ser meget frem til. Angiveligt fra påske skulle ETCS jo som bekendt blive taget i brug på strækning 29; dette medfører så igen, at vi i Odense sendes en tur til Nykøbing Falster i forbindelse med “tillægskurset” vedr. rangering.