DBB 1 – 2026 – Arbejdsmiljøinfo

Der blæser nye vinde

Af: Sebastian Raun Hamersma, arbejdsmiljørepræsentant, Næstved

Forandringens vinde blæser over virksomheden. Omend det tit opleves vindstille i Telegade.

I januar var arbejdsmiljørepræsentanterne fra AMO 1 og 2 samlet på Knudshoved til den årlige arbejdsmiljødrøftelse. For at gøre en lang historie endnu længere, er det to dage, hvor der typisk er fokus på det forgangne års tematikker, noget efteruddannelse af os (heldigvis ingen Baneeksamen … 😉), samt den årlige arbejdsmiljødrøftelse.

Det er primært den første del, som jeg vil fokusere på i min beretning. I år var den af en helt anden – og overraskende positiv karakter.

Flemming Jensen åbnede ballet og slog fast, at vores arbejdsmiljøorganisation og arbejdet hermed skulle ændres radikalt. Der var med andre ord budt op til dans.

Var det så en dans på roser? Det kan man vist næppe sige.

Flemming havde inviteret Thomasen Safety ind til at fortælle om, hvordan man kan, bør, skal og må arbejde med arbejdsmiljø. Han har kigget vores data i DIS igennem, været på inspektion på Belvedere og mere. Hans konklusion var meget klar; ledelsen arbejder ikke seriøst nok med arbejdsmiljøet i DSB. Hans præcise ord var: “I indsamler så meget data, men I bruger det ikke til noget som helst.”

Det er hårde ord, men jeg må desværre medgive, at da han et kort øjeblik efter sagde, at vi arbejder symptomatisk og bagud vendt, så ramte det lige i hjertet af min egen kritik.

Struktureret og løsningsorienteret arbejde udebliver. Til gengæld dokumenterer vi alt det, vi ikke kan – eller ikke vil – tage handling på. Sagt med andre ord, har vi en tendens til at se bagud og afvente problemerne. Først efterfølgende tager vi så stilling til, hvad vi stiller op med problemet. Og det mener jeg ganske enkelt ikke skaber godt arbejdsmiljø for jer!

Jeg er udfordret, når det gælder om at fatte mig i korthed, men jeg vil alligevel driste mig til at forsøge – hvis der skal ske noget med arbejdsmiljøet, så skal vi også gøre noget andet end det, vi hidtil har gjort. På den måde får man et andet resultat ud af sin ligning. Men det sker kun, hvis man tager skoene på og tager det første skridt mod nye handlinger.

Jeg vil derfor slutte af med at tage ledelsen og fagforeningen i hånden og invitere jer til at danse med.

Autonomi, stress og nødvendigheden af at passe på sig selv

Af: Christian Kragh Jessen, arbejdsmiljørepræsentant København og Helsingør

Autonomi er oplevelsen af at have indflydelse på sit eget liv. Det betyder ikke, at man behøver at bestemme alting, men at man oplever at have valg, ens stemme bliver hørt og mulighed for at påvirke ens egen hverdag. Autonomi er en grundlæggende psykologisk drivkraft. Når den styrkes, vokser trivsel, motivation og robusthed. Når den svækkes, stiger stressen.

Uforudsigelighed og manglende indflydelse belaster ens nervesystem. Hjernen er skabt til at søge mønstre og have kontrol. Hvis man gentagne gange oplever, at man ikke kan ændre sin situation, kan det udvikle sig til en følelse af magtesløshed. Over tid kan det føre til konstant alarmberedskab. Det kan være øget puls, anspændthed, søvnproblemer, tankemylder, irritabilitet eller tilbagetrækning. For nogle viser belastningen sig som indre uro, for andre som følelsesløshed eller selvkritik. Når spændingen ikke finder et sundt afløb, kan den i værste fald vendes indad i form af selvskadende adfærd eller destruktive mestringsstrategier. Det er ikke et udtryk for svaghed, men for et nervesystem under pres.

Stress i sig selv er ikke farligt. Kortvarig stress er en naturlig reaktion, der hjælper os med at handle. Det bliver problematisk, når belastningen er vedvarende, restitution udebliver, og der ikke sættes nok kompenserende indsatser i gang. Kroppen kan godt være i alarmberedskab, men den skal også have mulighed for at falde ned igen. Hvis man gennem længere tid oplever nogle af de følgende symptomer, så skal det ses som et tegn på, at belastningen overstiger kapaciteten. Vedvarende søvnforstyrrelser, hukommelses- og koncentrationsbesvær, markant ændret humør, kort lunte og uforudsigelig adfærd, hyppig hovedpine, maveproblemer, hjertebanken, oplevelse af håbløshed eller manglende kontrol. Vi mennesker kan kompensere for denne belastning over en vis tid, lige indtil vi har opbrugt vores ressourcer, og så falder vi med et brag.

At passe på sig selv handler først og fremmest om at genopbygge oplevelsen af indflydelse, også i det små. Små valg tæller. Skab struktur. Forudsigelighed og tydelige rammer beroliger nervesystemet. At kunne sige nej, at kunne vælge pauser til og at kunne påvirke tempo eller rækkefølge i opgaver er ikke luksus, men regulering.

Følelsen af kontrol og egen håndtering kan bestå af mange forskellige ting. Oftest er de følgende dele vigtige: Bevidst prioritering af søvn, pauser og arbejdsopgaver, fysisk bevægelse, som hjælper kroppen med at “aflade” stress, at sætte ord på oplevelserne, at afgrænse krav og reducere unødvendige beslutninger i pressede perioder samt at registrere belastning frem for at ignorere den.

Hvis belastningen varer ved, er det vigtigt at søge professionel hjælp. En læge kan hjælpe med at dokumentere symptomer og udvikling over tid. Det kan være relevant at registrere søvn, sygedage, fysiske symptomer, humørændringer og funktionsniveau. Ikke for at sygeliggøre os, men for at skabe overblik og forebygge en egentlig belastningsreaktion. Det farlige opstår ofte, når man vænner sig til at have det dårligt. Når alarmtilstanden bliver “normalen”. Derfor er opmærksomhed afgørende: Hvordan havde jeg det før? Hvad har ændret sig? Hvor længe har det stået på?

At passe på sig selv er ikke egoisme. Det er vedligeholdelse af det system, man lever og fungerer med, nemlig ens eget nervesystem. Ingen kan trives uden en grundlæggende oplevelse af indflydelse og mulighed for at påvirke sit eget liv. Når den oplevelse svækkes, skal omsorgen styrkes. Det er ikke et nederlag at reagere på belastning. Det er et sundhedstegn at tage signalerne alvorligt i tide.

Når vi ser alt ovenstående og sammenholder det med, at mange af os er ærekære, pligtopfyldende og vant til at levere, også når det koster, så bliver det ekstra vigtigt at være opmærksom på vores egen belastning. I perioder med forandringer, nye systemer og justerede rammer kan oplevelsen af indflydelse falde, og det kan øge risikoen for slid over tid.

Derfor er mit eneste budskab til jer alle: Pas på jer selv. Prioriter jeres helbred, både fysisk og mentalt, som det vigtigste fundament. Ingen drift, ingen opgave og ingen ambition er vigtigere end, at vi kan holde til et helt arbejdsliv og stadig have et velfungerende privatliv ved siden af.

Arbejdsmiljøloven fastslår, at arbejdet skal planlægges og tilrettelægges, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, også i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet peger i sine vejledninger på, at ubalance mellem krav og ressourcer, vedvarende tidspres, uklare krav og høje belastninger kan udgøre en sundhedsrisiko, hvis de ikke forebygges. Det understreger, at forebyggelse af belastning er et fælles ansvar, både organisatorisk og individuelt, samt at vores alles opmærksomhed på trivsel er en forudsætning for et bæredygtigt arbejdsliv.