DBB 1 – 2026 – Lokalindlæg København

Af: Thomas Knudsen

Lidt som jeg startede min åbningstale til lokalgruppens nyligt afholdte generalforsamling, med at konstatere, at der sker så meget, således at fornemmelsen af den tid som er gået, bliver uvirkelig langtrukken, kommer jeg til at gøre det samme her.

Året er kun 2 måneder gammel men det føles som om nytåret er en hel del længere væk end som så. Både når man løfter blikket og kigger ud over vores lille blå planet og verdens politiske tilstand. Zoomer vi ind og fokuserer på vores arbejdsplads og dens tilstand, kan det næsten syne lige så uoverskueligt. Vi skal trods alt, lige her, ikke frygte krudt, kugler og diverse verdenslederes tvivlsomme luner. Ikke desto mindre har indførelsen af IVU, for nogle af vores kolleger, haft en ikke ubetydelig konsekvens for deres liv og velfærd. Det er dybt tragisk at indførelsen af et nyt system til materiel og personaleplanlægning viser sig at være så ringe forberedt, at vores arbejdsgivers målsætning om, at vi skal gå sundere hjem ved fyraften end når vi møder ind på jobbet, ligger fuldstændig vingeskudt tilbage. Der er efter alt at dømme temmelig lang vej igen før denne målsætning skal blive til virkelighed, men man skal selvfølgelig ikke klandre nogen for at sætte baren højt…

Nærværende skribent tænker ikke, at IVU har skylden alene om end den nok, med stort forspring, indtager en 1. plads over forandringer som presser os som medarbejdere. Der er meget andet. Man har samtidig med indførelsen af dette system gang i et væld af ændringer til vores hverdag og vores bane. Enorme sporarbejder, nye tog (Talgo, IC5, Comfort-Jet, etc.), nye udrulninger af ETCS-strækninger, VETO-app, forkortet check-ind, Remisen og alle dens fortrædeligheder. Listen er sikkert længere endnu. Ting som vi alle skal forholde os til, lære at kende og skal håndtere. Samtidig med alt det andet insisterede man fra ledelsens side på at implementere IVU og i samme moment, insisterede man på at sætte gang i en forhandling om en mulig ny arbejdstidsaftale som man trak i et unødvendigt langdrag. Dette langdrag, måtte vi forstå, ikke var et problem da systemet allerede var planlagt og sat op til alle gældende aftaler. Hvorledes systemet rent faktisk var sat op, kan jeg ikke kloge mig på. Men jeg kan konstatere, at det blev dråben, som for flere fik bægeret til at flyde over. Alt imens vi som kolleger, tillidsfolk og arbejdsmiljørepræsentanter fra alle afdelinger, som blev ramt af dette system, kæmpede for at få ledelsen til at forstå, hvad som foregik og hvordan vores hverdag var stukket helt af. Noget har dog tydet på, at ledelsen i Togdrift og i Planlægningen havde valgt at trække ja-hatten så langt ned over ørene og øjnene, at intet andet end regnbuer og stjernestøv kunne trænge igennem.

Ikke før det lykkedes at få DSB’s øverste ledelse i tale, begyndte tillidsfolkenes bekymringer og advarsler langsomt at trænge igennem. Sandt at sige har det været et laaaaangt sejt træk. Takket være standhaftige kolleger, der har holdt skruen i vandet og panden højt og indmeldt alt, hvad dette system har kunnet finde på af fortrædeligheder, har det givet os alle en platform at stå på og har været den løftestang, som i sidste ende har bragt den virkelighed, vi alle har stået i, og til dels stadig står i, frem i lyset. Ikke kun internt i DSB, men også for den brede offentlighed via medierne og helt op til trafikministerens bord. Det burde ikke have været nødvendigt at lade det komme så vidt. Man kunne have valgt dialogens vej for længe siden. Og talt med sine medarbejdere og deres tillidsvalgte. I stedet for at insistere på alene at ledelsen ved bedst.

Nok om det som nu er historie. Der blev for kort tid siden, i ellevte time, inden al politiker- og medieinteresse skiftede over til folketingsvalg, langt om længe trukket en streg i sandet. Dansk Jernbaneforbund indgik d. 23. februar en aftale med DSB. Den aftale kan man læse nærmere om andet sted i dette blad. Kort sagt er det skribentens opfattelse, at det alt i alt er en god aftale, som vores forbund har landet. Nu skal de nedsatte arbejdsgrupper så vise deres værd og undertegnende har da en forhåbning om og tro på, at det bliver andet end fugle på taget. Samtidig skal vores arbejdsmiljørepræsentanter (AMR) i arbejde og får støtte af de dygtigste ud i arbejdsmiljø, man har på det private arbejdsmarked. Det er også tiltrængt med et gevaldigt løft til vores dygtige AMR, som ligeledes har været holdt ud i strakt arm alt for længe.

Det er stærkt at aftalen omfavner og inddrager alle 4 faggrupper som har råbt vagt i gevær (LPO DSB, LPO-S-tog, TPO DSB samt SPO DSB) trods at SPO’s største udfordringer ikke er direkte relateret til IVU. Det glæder mig samtidig at HK har landet en lignende aftale så vores kolleger i Driftscenteret samt i tjenestefordelingen også bliver taget hånd om.

Og således gik en anseelig del af denne omgang lokalnyt med at snakke IVU, igen! Jeg vil som en sidste indskudt bemærkning opfordre til, at man, selv om der i udgangspunktet er kompenseret for aftalebrud til og med d. 31. marts, indsender disse til lokalgruppens mailadresse (lpo-dsb-kh@djtr.dk). Én ting er dokumentationen for fortsatte brud og om den er faldende eller stigende eller status quo. En anden er, om det brud, som skulle være sket, skal håndteres på anden vis, f.eks. for sent indkaldt kursus. For det tredje hjælper det lokalgruppen og områdegruppen i arbejdet med at følge, hvad det er, som fortsat giver brud og hvor der kan og skal sættes ind i arbejdet med at få kontrol med systemet. Nok om dette. Der er også sket lidt andet, tro det eller ej, som jeg også lige skal nå at vende kort.

Som nævnt i indledningen har lokalgruppen afholdt sin ordinære generalforsamling. Jeg vil gøre det kort og ellers henvise til referatet fra generalforsamlingen som med lidt god vilje er lige på trapperne. Alt i alt set fra denne skribents side af salen forløb mødet godt. Vi sad lidt tæt. Der var til tider lidt uro. Men med god hjælp fra dirigenten og fra de fremmødte formåede vi at få en god debat om beretning, regnskab samt de mange forslag som, vanen tro, var blevet stillet. Endda med nogenlunde tid i overskud så områdegruppen for en gang skyld kunne nå at få lidt taletid til sidst. Det var vigtigt og gav også her en god dialog og debat. Herefter var der plads til lidt mad og drikke og godt kollegialt samvær til at runde det hele af på. Alt i alt mener bestyrelsen, trods det at pladsen er en smule trængt, at TR-huset på Bjerregårdsvej i Valby er en god ramme at afholde vores generalforsamling i.

Alt imens vi så småt begynder at se de første tidsrammer tikke ind til os alle, ser vi fra bestyrelsens side frem til, at alle lokomotivfører modtager nogle SH-dage, så vi kan få lidt ekstra frihed at gøre godt med. Her ser vi særligt frem imod vores snarlige kollegiale tur, forårsturen, som finder sted d. 26. marts med en rundvisning i Københavns Lufthavn. Vores gode kollega Claus Cederholm må have lavet så fremragende et arrangement så turen på rekordtid blev ”udsolgt”. Undertegnede kan dog anbefale at sætte sig på venteliste, hvis man trænger til lidt kollegial og social omgang. Det er nogle virkelig hyggelige ture.

En anden tilbagevendende social begivenhed som nærmer sig, er vores studietur. Hvis alt går vel, vil turen denne gang gå til Prag med de, for os i Danmark, nye Comfort Jet-vogne. Turen vil finde sted mandag-fredag i uge 20. Der er dog opstået noget sporarbejde omkring Berlin som muligvis kan sætte en kæp i hjulet for planerne. Der arbejdes med en plan B, men forhåbningen er da absolut, at Prag kan blive den endelige destination i år.

Sidst men ikke mindst skal jeg minde om, at der som vanligt vil være et 1. maj-arrangement i Kongens Have i Odense. Her vil lokalgruppen som altid sørge for noget fælles transport og lidt læskende til turen derover. Sæt kryds i kalenderen og se om ikke i kan tage med til denne begivenhed også. I trængte tider er frihed og det kollegiale samvær noget, som kan gøre en stor forskel for den enkelte.

Her på falderebet vil jeg nævne de gode kolleger som kan fejre jubilæum i denne periode.

• 1. januar 2026 kunne Anders Frese Carlsen fejre 25-års jubilæum.
• 1. marts 2026 kunne Morten Rune fejre 25-års jubilæum.
• 1. maj 2026 kan Finn Rydkjær fejre sit 25-års jubilæum.

Stort tillykke til jer alle med de mange år i DSB’s og statens tjeneste ønskes I af alle jeres kolleger i København.

Med disse sidste ord vil jeg ønske alle gode kolleger på depotet i København et godt forår. Pas på jer selv og dem i holder af. Hold fanen højt og den gode lokomotivførergerning i hævd! På den vis passer i bedst på jer selv og på hinanden😊.