DBB 1 – 2026 – Lokalindlæg Nykøbing Falster

Af: Jakob Østergaard Elikofer

’I sidste omgang af dette blad sammenlignede jeg indførslen af IVU med Titanics forlis. Jeg ved ikke, hvor langt vi er i den proces nu. Jeg kan blot konstatere at nu (i skrivende stund den 12. februar 2026), er skuden ikke kommet på ret kurs endnu. Om den som det skete for Titanic, ender med at synke håber jeg så sandelig ikke, det er blot tydeligt, at skuden har slagside og det bestemt ikke ser godt ud.

Så vil man selvfølgelig kunne spørge, hvem det ikke ser godt ud for. Ja en ting er helt sikkert, og det er at der er hot på broen lige nu. På alle landets Generalforsamlinger – også vores egen her i Nykøbing – blev der udtrykt en dyb mistillid til ledelsen. Der var enkelte nuancer, alt efter hvor i landet man nu havde sin dagligdag, men generelt står det lige nu tydeligt, at ingen blandt driftspersonalet længere har tillid til vores ledelse. Det er i medierne blevet nævnt, at 2.500 driftsmedarbejdere i DSB, har udtrykt deres mistillid til ledelsen. Det er mange – især når der sådan cirka er 2.500 driftsmedarbejdere samlet. Alligevel har ledelsen åbenlyst lige nu, langt mere travlt med at forsvare sig selv og deres valg. Det forekommer mig besynderligt, at man kun i meget ringe grad, viser interesse for den dybe mistillid der er fra medarbejdernes side. Som jeg ser det lige nu, har ledelsen afsat 2 timer, at tage en drøftelse om mistilliden med medarbejdernes repræsentanter. 2 timer!

Hvilket bringer mig tilbage til Titanic, for her viste ledelsen heller ikke den store interesse for de mange ulykkelige mennesker, der stod for at miste deres liv – om end i noget mere alvorlig grad på Titanic end hos os. På Titanic syntes det vigtigere at redde de velbeslåede og de ansvarlige, og det samme synes vigtigt hos os.

Pludselig er der dukket en kommunikationschef op, som ingen jeg har spurgt, nogensinde har hørt om. Alligevel har han været ansat i virksomheden siden 2012. Som hvad??? kunne man spørge, og jeg tror det mest simple svar er: Som spindoktor! Hvis det er rigtigt – og det tror jeg, faktisk det er – kan man spørge sig selv om, hvorfor en direktør der tjener tæt ved 8 mio kroner om året, skal have en spindoktor ansat? Skulle en direktør til den løn ikke være skarp nok, til selv at håndtere pressen og dermed omtalen? Denne spindoktor er ansat udover den presse afdeling, som man måske nok kunne mene, en virksomhed som DSB burde have. Så kunne man spørge hvad spinner denne spindoktor så? Jeg tror, at denne spindoktors opgave er at holde alle dumme spørgsmål ude. Væk fra medierne. Gør han så det, kunne man spørge?

Ja lige indtil IVU ramte. Eller endda stadigvæk. For ser man på nyhedsfeed’ene fra de to toneangivende public servicekanaler TV2Nyheder og DRNyheder, så står der lige nu midt i mediestormen INTET om det. Til trods for at Venstre pressen i både Nordjylland og her lokalt på Lolland-Falster, har bragt meget nyt om. Selvom Ekstra Bladet kører fuld skala på historien, og nu har gjort det over længere tid. Selvom der lige nu er indkaldt til samråd nummer 2 indenfor mindre end 1 måned, i Trafikudvalget. Så noget styrer denne spindoktor nu nok alligevel. Havde han været på Titanic, forstiller jeg mig ham, stå i bunden af skibet og febrilsk forsøge at stoppe hullet til med alt forhåndenværende.

Noget af det forhåndenværende han har forsøgt at proppe i hullet, er at vi slet ikke er stressede på grund af IVU, vi er stressede på grund af sporarbejder. Sådan noget vrøvl så var vi da gået ned for mange år siden. Noget andet han forsøgte at proppe i hullet, var det skyldes fejl på materiellet. Igen må jeg sige, at så var vi gået ned for længst. Fejl på materiellet er en helt almindelig ting. Den værste han proppede i hullet var dog, da han sagde at man nu ville skrue ned på parametrene, så arbejdspresset ville lette. Efter min mening er det dog at bruge granater til at lappe huller med.

For hvis man nu vil skrue ned for parametrene, betyder det altså at man har skruet dem helt op, for at se hvor meget man kunne presse medarbejderne. Nu når mine kolleger omkring mig så brækker sammen, melder sig syge og siger op, så vælger man at skrue ned. Hvis det er sandt, så er det en direkte overtrædelse af indtil flere paragraffer i Arbejdsmiljøloven, at man har brugt os som forsøgskaniner til at se, hvor langt man kan presse os. Det har man så tilmed gjort, ved at lægge ansvaret over på IVU – et computerprogram, en algoritme – for derigennem at fralægge sig ansvaret. Bagefter stiller man sig op overfor vores faglige organisationer, og fortæller at hvis man er imod det her, så er det jo fordi man er imod effektivisering og modernisering. Vil man da ligefrem stå imod udviklingen?

NEJ det vil vi ikke. Under ingen omstændigheder. Vi elsker vores DSB. Det er derfor mange er ansat her hele deres arbejdsliv. Skal vi have en arbejdsplads i morgen, er vi nødt til at styrke den i dag. Det skal bare ikke gøres på en måde, hvor vores helbred og familieliv bringes i fare. Det skal ske på en sundheds- og sikkerhedsmæssig forsvarlig måde.

Vi vil gøre alt, for at der også i morgen, er en sikker transportløsning til de mange tusinde danskere, der hver dag regner med os. Vi ER dedikerede og ærekære. For os er det en ære og en glæde, at kunne hjælpe vores passagerer bedst muligt. Give alle den bedste oplevelse –  også de dage hvor teknikken, sporarbejder eller vejret driller. Vi vil hellere end gerne, være med til at skabe forandringer, så vi gør det på den billigste og sikreste måde. ALTID.

Vi vil bare også gerne behandles ordentligt. Vi vil ikke være forsøgskaniner, som vi ifølge kommunikationschefen har været i mere end 3 måneder nu. Vi skal ikke blive syge af at gå på arbejde, og i værste fald dø af det.

Om det så bliver nødvendigt, så ved jeg at hver og en af os, i samlet flok vil ro vores synkende virksomhed i land igen – hvis vi bare har et håb, om at der i fremtiden bliver passet på os. Ikke en eneste skal være bange for at lide skibbrud, for vi står sammen om vores virksomhed. Vi skal bare tages alvorligt, og behandles ordentligt.