DBB 2 – 2025 – BFA-arbejdsmiljøkonferencen 2025

Af: Peter Kanstrup, områdegruppeformand

Først lidt om, hvad BFA egentlig er. De 3 bogstaver BFA, står for: BrancheFællesskaberne Arbejdsmiljø. Branchefællesskaberne understøtter på forskellig vis arbejdsmiljøindsatsen ude på landets virksomheder og består af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter. Der er p.t. 5 branchefællesskaber, bl.a. ”Transport, Service, Turisme og Jord til Bord”, hvor en af de underliggende brancher er Persontransport. Her hører vi til sammen med Metro i ”Tog og Metro”.

Branchefællesskabet for Tog og Metro afholder en årlig arbejdsmiljøkonference og det er netop den seneste afholdte konference her i marts 2025, som denne artikel skal handle om.

Hvis du tænker, jamen hov. Hvorfor står nærværende ikke på bladets arbejdsmiljøsider? Og hvorfor er indlægget ikke skrevet af en arbejdsmiljørepræsentant (AMR), ja så er det faktisk ikke dig, der er noget galt med. Din undren er helt på sin plads. For naturligvis burde det have været sådan. Udfordringen er imidlertid, at langt hovedparten af AMR i DSB ikke deltog i konferencen, da DSB’s ledelse valgte at kategorisere konferencen som uddannelse og DSB havde i forvejen brugt de AMR-uddannelsesdage, der var afsat i 2025. Hvorfor ledelsen har indtaget et så afvisende synspunkt, vides ikke, men det er i hvert fald ikke noget, de har fra deres egen hovedorganisation, Dansk Industri, som var medarrangør. I materialet fra arrangørerne kan man nemlig læse, at konference henvender til både ledere, tillidsrepræsentanter og AMR. Vi har derfor i LPO – sammen med de andre faglige organisationer i DSB – argumenteret ret heftigt for AMR’s deltagelse, bl.a. i Det Politiske Arbejdsmiljøforum. Ikke kun fordi det logisk set giver mening, at AMR deltager i en arbejdsmiljøkonference, men også fordi DSB, som den største spiller på området (Tog og Metro) naturligvis bør gå forrest og støtte op om de tiltag, branchen laver. De gode argumenter til trods har DSB fastholdt deres afvisning af AMR-deltagelse i konferencen. Uagtet den manglende mulighed for at få fri til konferencen, valgte flere AMR at deltage. På den ene side borger det for et beundringsværdigt engagement. Omvendt er det naturligvis dybt urimeligt, at AMR på den måde bliver henvist til at dygtiggøre sig i sin fritid.

Trods ovenstående var der faktisk et rigtig flot fremmøde (120 deltagere i alt) fra alle dele af branchen. Ledere – endda også nogle enkelte fra DSB – og tillidsrepræsentanter. Og heldigvis også AMR fra andre virksomheder. Deltagerne blev præsenteret for et meget varieret program, hvor vi her skal komme ind på i hvert fald nogle af de mest interessante og også en enkelt skæver.

Formiddagen var dedikeret til tre interessante oplæg af 45 minutters varighed, nemlig:

• Arbejdsmiljøorganisationens arbejde og flere arbejdsgivere på samme arbejdssted
• Konflikthåndtering
• Work-life balance, natarbejde og skiftende arbejdstider

Desværre var det struktureret sådan, at konferencedeltagerne kun kunne tilmelde sig og deltage i to af disse oplæg. Men selv om deltagerne således blev snydt for et interessant indlæg, skal læserne på Det Blå Blad ikke snydes, i hvert fald ikke for en kort præsentation af de tre oplæg.

Oplægget om arbejdsmiljøorganisationens arbejde og flere arbejdsgivere på samme arbejdssted var reelt to forholdsvis forskellige oplæg i et. Arbejdsmiljøorganisationens arbejde handlede om lovgivning, hvor især bekendtgørelse om systematisk arbejdsmiljøarbejde fra 2024, og det nærhedsprincip som beskrives i bekendtgørelsen, fyldte. Det var bestemt tankevækkende, at netop nærhedsprincippet blev fremhævet, da det underbygger et af de kritikpunkter, medarbejdersiden i DSB har i forhold til den eksisterende arbejdsmiljøorganisation i DSB, når vi lidt senere på året skal evaluere rammeaftalen om arbejdsmiljøarbejdet i DSB. Den øvrige del af oplægget var fra en af Banedanmarks projektledere og omhandlede projekter med flere organisationer involveret. Emnet var relevant, da det er et vilkår for rigtig meget arbejdsmiljøarbejde ikke bare på ”Banen”, men i det hele taget. Desværre var tiden knap og involveringen af deltagerne sparsom. Vi kom dog rundt om et emne, som også har fyldt meget for os lokomotivførere, nemlig sikkerhed ved arbejdssteder på banen og kampagnen om synlighed og mere lys på tog, som både DSB og LPO har været en del af. Og som altså også har fyldt virkelig meget i Banedanmark.

Konflikthåndtering er mange ting. I det specifikke oplæg på konferencen handlede det om indsatser mod arbejdsrelateret vold og trusler. Afsættet var den forskning, der de senere år er lavet på Københavns og Aalborg Universitet i forhold til de problemstillinger det kundevendte personale i den kollektive transport, herunder i DSB, oplever. Foredraget, som bestemt var interessant, blev afholdt af en af de fremmeste eksperter på området, Camilla Bank Friis. Der er grund til at lette på hatten for det arbejde hun og andre gode mennesker laver. Det er i hvert fald svært at forestille sig en mærkbar reduktion i mængden af vold og trusler uden en grundig forskning, som på et oplyst grundlag kan fortælle os, hvilke indsatser der gør en forskel. Kort sagt, vi har brug for at vide, hvad der duer. Er det konflikthåndteringskurser, organiseringen af arbejdet, kundevendte kampagner, kropskameraer, eller noget helt femte? Ingen ved med sikker, hvad der hjælper (mest), men sikkert er det, at forskningen hjælper os på vej.

Det tredje oplæg om Work-life balance, natarbejde og skiftende arbejdstider var nok det oplæg, som blev rost mest, i hvert fald af de deltagere, jeg har talt med efterfølgende. Emnet var – og er – særdeles relevant og indlægget om natarbejdets påvirkninger på menneskets fysiologi, var virkelig kvalificeret. Desværre var der afsat alt for lidt tid og oplægsholderen måtte springe et større del af sin præsentation over. Hele emnet, inkl. underemnerne om implementering af helbredskontrol og APV for natarbejdere, kunne (måske endda burde) have været omdrejningspunkt for et meget større del af konferencen, ligesom en større deltagerinvolvering, kunne have løftet indlægget yderligere. Sådan skulle det ikke være, men vores interesse er i hvert fald blevet vakt så meget, at vi p.t. er i dialog med foredragsholderen, Ann Dyreborg Larsen, som er seniorforsker ved Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) med henblik på et interview om nærværende emne til et fremtidigt nummer af Det Blå Blad.

Efter frokosten skiftede fokus. Nu handlede det i stedet om kunstig intelligens (AI), hvor Fagbevægelsens Hovedorganisation præsenterede AMR-hjælper, som er et lille nyttigt AI-værktøj, som kan hjælpe med at besvare spørgsmål vedr. arbejdsmiljø. Du kan læse mere om AMR-hjælper her.

Og så er det desværre også slut med superlativerne for nu. Det næste emne, som blev præsenteret var ”AI brugt som hjælper til risikovurdering (fordele og risici)”. Man kan synes, det lød lidt langhåret og en kende kedeligt. Og det levede det helt op til. Det var virkelig langt fra skiven og med yderst begrænset relevans for os almindelig dødelige TR og AMR. Oplægget var – hvis man skal være lidt venlig – muligvis interessant for de få indviede i diverse lederfunktioner, som i deres dagligdag i større stil beskæftiger sig med risikovurderinger. Vi andre, som støder ind i en risikovurdering i ny og næ, kunne nøjes med at glæde os over, at disse oftest er mere spændende end den teoretiske tilgang, den ”gode” foredragsholder fra ABB havde.

Dagens sidste foredrag blev fremført på morsom vis af erhvervspsykolog, Helen Eriksen, som tog fat i et emne, der bestemt ikke altid er lige morsomt, nemlig de forandringer og omorganiseringer, som foregår i et rasende tempo på et stort antal danske arbejdspladser (nogenlunde proportionelt med stigningen i antallet af akademikere☹, red.). Foredraget gik under navnet: ”Forandringer spørger ikke om lov, de kommer bare” og havde til formål at give nogle anvisninger på, hvad den enkelte bedst kan gøre for at håndtere den stadig stigende strøm af forandringer. Om det lykkedes, skal være usagt, men det var befriende at vide, at vi medarbejdere i DSB ikke er de eneste, der befinder os i én lang omstrukturering …

Og således sluttede BFA-arbejdsmiljøkonferencen 2025. Lad mig så slutte af med at benytte lejligheden til at henlede opmærksomheden på de sjove og informative film vedrørende konflikthåndtering for togpersonale med titlen: Bliv på sporet – luk konflikten, som også blev præsenteret på konferencen. Filmene er naturligvis også interessante for os lokomotivførere, da vi jo, i lighed med andet driftsvendte personale, møder kunderne ude i driften og ofte (i hvert fald i Vestdanmark) gør det i enmandsbetjente tog.