Lyt til artikel
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Af: Peter Kanstrup, områdegruppeformand
Det er efterhånden ved at være et lille års tid siden, vi her i bladet senest har givet en opdatering på, hvordan det går med de verserende fagretlige sager, altså de sager som af en eller anden årsag ikke løses af vores brudsagsgruppe, eller løses på et tidligt stadie i drøftelserne mellem os og DSB.
I den seneste artikel om fagretlige sager i Det Blå Blad 3-2024 fra juli 2024 omtales to – ja, egentlig er det tre – sager, som ikke var (og fortsat ikke er) løst, nemlig:
- Deltidsansattes normberegning og maks. 160 timer på 4 uger og …
- De fagretlige sager vedr. arbejdstidsregler og forsinkelser (3 på hinanden følgende nattjenester og fridage og hele fridøgn / kalenderdøgn)
Førstnævnte sag var efter mæglingsmødet i september 2023 blevet sparket til hjørne og lå allerede dengang på forbundsniveau. Den er efterfølgende – eller rettere bilag 2 i Jernbaneoverenskomsten ”… deltidsansatte ikke (må) behandles på en mindre gunstig måde end sammenlignelige fuldtidsansatte, udelukkende fordi de arbejder på deltid” er efterfølgende – blevet kædet sammen med de to domme fra EU-domstolen (hvoraf den ene var omtalt i artiklen fra juli 2024), hvor dommerne i to konkrete sager slår fast, at man ikke må stille deltidsansatte ringere end deres fuldtidsansatte kollegaer. Sagerne – som omhandler deltidsansattes overtidsbetaling – er også omtalt i LPO-medlemsinformation nr. 25-2024. Det er uklart om dommen kan overføres 1:1, når det gælder timer, men i udgangspunktet er tommelfingerreglen sådan, at timer i den sidste ende altid er løn og derfor normalvis sidestilles. I skrivende stund venter vi på implementeringen af dommen her i Danmark. I forbindelse med forhandlingerne om OK25 blev arbejdsmarkedets parter enige om at lade en faglig voldgift afgøre sagens betydning i forhold til det danske arbejdsmarked. Jeg skal være ærlig at sige, at det står lidt uklart for mig, hvad det er, som får nogen til tro, at danske dommere, vil ændre grundlæggende på en kendelse fra EU-domstolen? Uagtet min begrænsede fatteevne og indskrænkede fantasi, så er forventningen, at der kommer en afgørelse i efteråret 2025. Først når den er på plads, vil det være muligt – hvis voldgiftsretten, hvad vi bestemt forventer, går vores vej – at finde en afgørelse på sagen om deltidsansatte og maks. 160 timer på 4 uger (det med normberegningen er på plads).
For så vidt angår sagen om 3 på hinanden følgende nattjenester pga. forsinkelser, så har denne sag i snart meget lang tid afventet en afgørelse i sagen om arbejdet ind i fridagens fridøgn / kalenderdøgn ved forsinkelser, da den principielle grundessens i de to sager er den samme, nemlig hvorvidt reglerne gælder for planlægning af tjenester i alle tilfælde, herunder også ved forsinkelser. Sagen om arbejde i fridagens fridøgn / kalenderdøgn ved forsinkelser er som bekendt blevet trukket i ellevte time (måske nærmere 5 minutter i tolv). Baggrunden for lønmodtagersidens ageren kan læses i LPO-medlemsinformation nr. XX-2025. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at LPO finder FH’s ageren i sagen problematisk. At de juridiske aspekter er, som de er (og som de er forklaret i medlemsinformationen), er en ting. Men at vi ikke kan regne med, at ordet ”skal” betyder: ”Skal” (altså noget som skal efterkommes), det er simpelthen uforståeligt. I vores optik var det netop ordet ”skal” som gjorde, at vi fra dag 1 i denne sag følte os på sikker grund. Om nærværende betyder, at sagen om 3 på hinanden følgende nattjenester ved forsinkelser også frafaldes er i skrivende stund uklart. Det skal naturligvis afklares om der er juridiske forhold i sagen som gør, at det giver mening at føre den, selv om den anden sag er frafaldet. Det vil vi forsøge at finde hoved og hale i snarest muligt.
Ellers har vi et par uafklarede sager, hvor den ene har været (og er det måske fortsat) ret højt profileret, nemlig den om tjek ind og tjek ud. Status er, at der har været afholdt lokalforhandling mellem DSB og LPO. Da den ikke bragte enighed, blev sagen overdraget til DJ. Næste trin i det fagretlige system er så et mæglingsmøde (mellem Dansk Industri og Dansk Jernbaneforbund). Det blev afholdt d. 12. februar. Mødet blev suspenderet og parterne (DSB og LPO) blev af DI, henholdsvis DJ, pålagt at tage en drøftelse mere ude lokalt i virksomheden. Systemet er sådan, at man er forpligtiget til at følge pålægget, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi måske har lidt svært ved at se, hvordan vi skal komme videre, da arbejdsgiversiden (hverken DSB eller DI) reelt anerkender, at tiden skal forhandles, ikke opmåles. Men – som nævnt – man skal følge pålægget, så må vi jo se og det fører til noget (i skrivende stund er det ikke tilfældet, ikke endnu i hvert fald).
Den anden udestående sag omhandler Jernbaneoverenskomstens §7, stk. 1, hvori man kan læse, at: ”Overtidsbetalingen udgør 50 % af grundlønstimesatsen for de første 3 timer for timelønnede og for de første 14 timer for månedslønnede. Overarbejde herudover afregnes med et tillæg svarende til 100 % af grundlønstimesatsen”. Teksten er sådan set klar nok, men der fremgår ikke en tidsperiode, som de over / under 14 timer skal ses i forhold til. DSB mener at kunne læse sig frem til, at det er pr. md. Vores påstand er, at det ikke er beskrevet, men der henvises i samme paragraf til normperioden og den er som bekendt 3 md. i DSB. Det blev d. 3. marts i år afholdt en lokalforhandling, som ikke førte til en løsning. OGB har på efterfølgende bedt om en vurdering hos DJ’s jurist. Hvis sagen går videre i det fagretlige system, vil vi orientere om dette på et senere tidspunkt.
Siden sidste opdatering i juli 2024 er følgende sager – som ikke er omtalt i ovenstående – forliget / løst:
- Afregning af feriedag – deltidsansatte LKF (og fleksjobbere): Der har været problemer med at sikre, at deltidsansatte og fleksjobbere med lav ansættelsesbrøk har et tilstrækkeligt antal feriedage til at søge ferie ved ferievalg og afholde det ferie, de har krav på i henhold til Ferieloven. Efter et længere tilløb blev der opnået enighed om at implementere en løsning, hvor deltidsdagene udrulles for et kalenderår ad gangen forud for sommerferievalget.
- Arbejde ind i første feriedag: Sagen er af lidt ældre dato og omhandler ordet ”kan” i Ferieaftalen. Her er der opnået enighed om, at ”kan” skal opfattes som en rettighed medarbejderen kan vælge at gøre brug af. Gør medarbejderen det, skal Planlægningen ændre den enkeltes tjenester, så den enkelte ikke arbejder ind i sin første feriedag, dog under forudsætning af, at den enkelte har anmodet herom senest 3 måneder forud for sin første feriedag. Ovenstående gælder kun for tildelt ferie ved sommer/vinterferie valg. Det kan være nødvendigt at ændre møde- og sluttid udover korrigeringsrammen i dagene op til første feriedag. Nærværende er i ”aftalesprog” indskrevet i LKF-håndbogen (5. afsnit på side 10, red.).
- Refusion og rejseafregning. Diæter i forbindelse med kurser, mv. af mere end et døgns varighed. Sagen er forliget, jf. LPO-medlemsinformation nr. 10-2025.
Artiklen fra juli 2024 sluttede af med en lille notits om arbejdsopgaven vedr. bestilling af taxa. Sagen er sparket til hjørne. Vi mener i LPO fortsat ikke, at driftspersonalet skal bruge tid på at bestille taxa og tackle de fortrædeligheder, denne opgave medfører. Omvendt er der lyttet til vores kritik og en ny taxaaftale er indgået med et andet selskab end det, som oprindeligt havde mere end svært ved at levere. Vi afventer derfor og lurer på, om der er en mærkbar forbedring inden vi beslutter os for, om vi vil foretage os yderligere i denne sag.