|
Lyt til artikel
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Af: Peter Kanstrup, områdegruppeformand
Vi afholder i områdegruppens ledelse i disse uger medlems- og stuemøder på en række af landets depoter. Snakken handler, som altid, om både stort og småt (som den skal) og rigtig meget om balancen mellem den enkeltes arbejds- og fritidsliv, altså det som på moderne dansk hedder Work-life Balance (WLB). Snakken forstærkes i denne omgang af den usikkerhed den annoncerede overgang til DSB’s nye planlægningssystem, IVU, har afstedkommet. At vi skifter over til IVU d. 27. oktober er vel efterhånden et faktum, men hvad betyder det for den enkelte og den enkeltes balance mellem arbejde, fritid og familie? Hvad med det turmønster, jeg kender? Skal alle presses i reserven mod deres vilje? Blot for at nævne et par af de spørgsmål, som går igen i debatten. Det korte svar er: ”Vi ved det ikke”. Vi kender ikke systemet godt nok til at kunne svare og derfor deler vi langt hen ad vejen den bekymring, der rejses. Men, for der er også et ”men” …
Vi er i LPO ikke maskinstormere. Ny teknologi er ikke pr. definition dårligt, heller ikke nye IT-systemer, selv om man sikkert kan finde folk i både Politiet, Gældsstyrelsen og Vurderingsstyrelsen, som er uenige. Et IT-system, som slår sig op på at kunne arbejdstilrettelægge ud fra personalets ønsker, skal aldrig hældes ned ad brættet uden at få en fair chance for at bevise sit værd. I den sidste ende har vi som faglig organisation kun meget få succeskriterier. Et af dem vil altid være at sikre de bedst mulige arbejdsvilkår for medlemmerne. Kan IVU hjælp til med det, så er vi med. Spørgsmålet er: ”Kan det det”? Og: ”Hvad skal der til, hvis det ikke kan”?
Drøftelser – ikke bare om IVU, men også arbejdstid og arbejdstidsregler i en fremtid med et nyt planlægningssystem med nye muligheder (og farer) – er allerede i gang med ledelsen. Hvor langt vi er, er en smule uklart, desværre også for os, men vi deltager (som i enhver anden forhandling) med det formål at nå et acceptabelt resultatet. Hvad det er, i vores optik, holder vi for os selv, mens forhandlingerne foregår, men vi kommer ikke til at indgå nogen aftaler uden forudgående inddragelse af TR-kredsen. Tidshorisonterne er i skrivende stund ukendte, så mens vi venter på afklaring, var det måske en god ide at ridse op, hvad WLB egentlig handler om – på den store klinge – og hvorfor det er så afgørende at sikre en ordentlig balance mellem folks arbejds- og privatliv.
I bund og grund handler WLB om trivsel ved at sikre den enkelte indflydelse på egen arbejdssituation. En af landets fremmeste arbejdsmiljøforskere, erhvervspsykologen Malene Friis Andersen, sætter fingeren et helt bestemt sted i forhold til det gode arbejdsliv. Én faktor er afgørende for den enkeltes trivsel og mentale sundhed og det er indflydelse på eget arbejde! Hvis vi nogensinde skal få held til at gøre noget markant ved den stress- og mistrivselsepidemi, der i disse år breder sig som en steppebrand på det danske arbejdsmarked – og hvert år koster samfundet mellem 15-20 mia. kr. i tabt arbejdsfortjeneste og sygedagpenge – så skal medarbejderne og deres repræsentanter have meget mere indflydelse på arbejdstidstilrettelæggelsen.
Ledelsen ved IKKE bedst og det er simpelthen en trussel mod medarbejdernes mentale helbred, at ledelsen i DSB de senere år koldt og kynisk har hældt al den medarbejderindflydelse – de har kunne kommet afsted med – over bord. Det handler om økonomi – siger de. Javel ja, men så er det da paradoksalt, at den mistrivsel, den manglende indflydelse medfører, koster kassen. Og det ulykkelige er, at mistrivslen – den del der ikke kan gøres op i penge – bliver den enkeltes problem. Og hvad værre er, så fører den mistrivsel, der ikke tages hånd om, ofte til mere end stress. I sin ubehandlede form leder stress til forskellige depressive følgesygdomme, som ofte er invaliderende, eller det, der er værre. Og det er altså ikke noget, vi påstår ud af det blå. Synspunktet understøttes af langt hovedparten, hvis ikke al, forskning, altså præcis det vores administrerende direktør ynder at efterspørge, nemlig noget faktabaseret.
Det er det, helt ind i kernen, både WLB og formentlig også overgangen til IVU handler om. Trivsel versus mistrivsel. Så indsatsen er høj og gevinsten er stor – hvis vi når i mål.