Lyt til artikel
Getting your Trinity Audio player ready...

Af: Carsten Understrup

Søndag d. 4. maj og lørdag d. 10. maj afholdt / afholder lokalgruppen, i samarbejde med den lokale ledelse, den traditionsrige tur i Djurssommerland. Arrangementet d. 4. maj er i skrivende stund afholdt, med lokalgruppekasserer – Hans Friis (primusmotor på begge dages arrangementet) – og undertegnede som grillmestre. Vi var vel omkring 50 lokomotivførere (LKF) med familier samlet til grillpølser, frikadeller, kyllingespyd, samt tilbehør såsom kartoffelsalat, brød samt dyppelse. Formoder at det var konfirmationssøndagen d. 4. maj og ikke grillemestrenes skyld, at der til arrangementet d. 10. maj, næsten er tilmeldt det dobbelte antal.

Mens dette skrives, er ferievalget til vinterperioden i fuld gang. Når dette læses, skulle hovedferievalgets søgerunde 1 og 2 være afsluttet og den resterende frihed fra dette – med de aftalte fradrag – være frigivet til enkeltdagssøgning. Ferievalget udvikler sig lige p.t. lidt atypisk på den gode måde. Nej, juleugen lukkede som forventet, men der er ganske mange ledige pladser i nytårsugen til selv ret høje ferienumre. Så det er vel ret positivt. Vi mangler alligevel stadig, at DSB A-siden hæver ferienormen i højferien, både til sommer og vinterperiode-valgene.

Ferievalgene er altid en fin status på personaleudviklingen på depotet. Vi er til vinterperiodeferievalget 2025-2026, 112 LKF på depotet mod de 146 LKF, der deltog i vinterperiodeferievalget 2020-2021. En voldsom reduktion i personalet der primært skyldes, at Klargøringsenhed Aarhus opstod i den mellemliggende periode. Fra vinterperiodeferievalgene siden 2022-2023 har vi været lige omkring 110 LKF +/- et par stykker på depotet. Virksomhedens personaleprognoser ser, i modsætning til mig, så positivt på personaleudviklingen, at der ikke p.t. er planer om ansættelser på depotet i 2025. Jeg derimod anser – ganske uvidenskabeligt, men mindst lige så validt som de evigt fejlagtige personaleprognoser – at vi ret hurtigt kan nærmere os 100 LKF på depotet. Har hørt, at ”man” jo ikke ansætter på mine fornemmelser, hvilket synes mærkværdigt, da hele projektet omkring Klargøringsenhed Aarhus jo er baseret på ledelsesfornemmelser. Så en vis værdi tillægger man da egne fornemmelser, blot ikke mine.

Om den manglede lyst til nyansættelser, skyldes ombygningen af Aarhus H? En ombygning – lige nu mest nedbrydning – der virkelig skrider hurtigt fremad. Svært at forestille sig det skal tage 21 måneder med den fart ombygningen er startet med. Jeg er dog klar over, at nedbrydning er hurtigere end opbygning. Se blot på tilliden mellem ledelsen og frontmedarbejderne i DSB.

Også Esbjerg, som ofte får besøg af Aarhus LKF, er bygget om. Inden påske var det en strækning under Sikkerheds Reglementet af 1975 (SR75). Efter påske en strækning med ERTMS/ETCS under de Operationelle Regler for Fjernbanen (ORF). I den anledning skulle LKF fra depoterne Esbjerg, Fredericia, Odense og Aarhus indøves i rangering i de permanente rangerområder på Esbjerg ”station”. Det blev med DSB’s vanlige sans for at gøre tingene dyrest og dårligst muligt, samt lige på grænsen af det ”tilladte”, til en gang rod, med usikkerhed til følge. På grænsen af det ”tilladte” skriver jeg. Det skyldes, at jeg anser den såkaldte uddannelse i de permanente rangerområder i Esbjerg overholder minimumskravene fra Trafikstyrelsen. Nu forhindrer minimumskrav jo ikke, at man som operatør hæver niveauet, både for sine medarbejderes skyld, men bestemt også helt egoistisk for virksomhedens skyld.

Der skulle, som jeg har forstået det, uddannes omkring 250 LKF i rangering i de permanente rangerområder. Synes lavt sat, da de fire berørte depoter tilsammen har over 300 LKF. Hvis man trækker de små 30 LKF i Esbjerg fra de 300, så nærmer vi os de 250, så det er måske her, forskellen skal findes? At nogle Aarhus LKF – og måske også nogle fra de andre depoter – blev uddannet i påskehelligdagene anser jeg ikke som et problem, hvis de som ønskede frihed i Påsken, havde fået denne. Uddannelsen forgik ved rundgang i området, hvor der både kunne forevises ETCS stopmærker og røde spraymalingskryds på skinnesiden, der sammen med ”blomsterpinde” skulle indikere, at heromkring ville der nok blive opsat ETCS stopmærke. Nu er der en verden til forskel på at sidde i et førerrum og kigge infrastruktur og ”ægte” signaler og så at vandre rundt og se på skinnegrafitti og ”blomsterpinde”. Men Planlægningsafdelingen synes tilsyneladende, at minimalløsningen var den eneste og bedste løsning, for at være klar til ETCS efter påske.

Dyr og dårlig løsning med manglende kvalitet. Hvorfor uddannede man ikke i stedet en ekspertgruppe (taskforce, på nudansk), bestående af 10-12 lokomotivfører kørelærere (LKF-K) og lokomotivinstruktører (LKI), der de første tre-fire uger efter påske kunne sidde klar til indøvelse af ankomne LKF i Esbjerg? I K25’s geniale køreplans- og materielplanlægning skal stort set alt ankomne materiel omrangeres. En ekspertgruppe – på to holds skift – ville ved helt ordinær planlægning i disse uger være igennem 90% af det personale, som skulle kunne rangere i Esbjerg. De sidste 10% ville nok have krævet lidt planlægning, men det er vel bl.a. derfor, vi har en Planlægningsafdeling, eller? Og med planlagt uddannelse for den enkelte LKF i gruppen af de 10%, kunne ekspertgruppen jo nøjes med blot én enkelt underviser i driftsdøgnet. Ovenstående løsning ville have givet kvalitet i uddannelsen og til samme eller lavere pris end den løsning, der blev valgt.

Aarhus LKF rejste i flokke som passagerer til Esbjerg – og nogle gange endda tillige med bus fra Lunderskov og retur – og i påskehøjhelligdagene med et timetillæg for OK-ansatte på små 105,- kr. i timen. Ovenstående afsnit gør sig jo også gældende for LKF fra henholdsvis Fredericia og Odense. Der spejdes efter femørerne i virksomheden og mens man bukker sig efter dem, så flyver tusindkronesedlerne hen over hovedet, alt imens kvaliteten daler, altså nærmest en loose-loose. Der er bestemt plads til forbedringer og mulighederne er der jo i fremtiden, når Aarhus, Fredericia, Odense og ikke mindst København bliver ETCS udstyret. Inden ETCS når disse depoter, er IVU planlægningssystemet jo indført og så ved vi jo alle, at arbejdslivet bare bliver godt. Så måske også uddannelsesplanlægningen får et kvalitetsløft?

Omkring IVU udsendte underdirektør i DSB Togdrift Jesper Rosholt Bremholm en videohilsen. Han talte meget om præferencesøgning, faktisk så meget, at han sidenhen udsendte en mail. En mail hvori han præciserede, at DSB A-siden selvfølgelig havde tænkt sig at overholde gældende og fremtidige aftaler. Sjov mail, når man ser på, at hans nærmeste håndgangne leder – lokomotivførerchefen – stik imod det beskrevne i vores arbejdstidsaftale, har fjernet 7 minutters tjek ind tid og 3 minutters tjek ud tid. Om sagen kan vindes af A eller M-siden i Arbejdsretten står endnu hen idet uvisse. Men der er ingen tvivl om, at der i bilag 1. pkt. 1. i arbejdstidsaftalen står at tjek ind er 20 minutter og tjek ud er 5 minutter ikke henholdsvis 13 og 2 minutter.

Set i det lys, kan man jo så hæfte så megen tillid til underdirektørens udtalelse omkring overholdelse af det aftalte, som man vil. Personligt vil jeg, uden at trække sølvpapirshatten alt for langt ned om ørene, forbeholde mig retten til at være skeptisk. Specielt fordi DSB A-siden har investeret temmelig mange penge, prestige og helt almindelig troværdighed i at tale IVU op. Nok også så meget, at jeg finder det ganske usandsynligt, overholdelse af aftaler skal komme i vejen for en IVU-succes. Men vi bliver nok meget klogere, når IVU har premiere d. 27. oktober 2025. For indtil nu holder IVU- projektet kortene ganske tæt til kroppen. Hvilket synes underligt, hvis man virkelig har et ægte IT-vinderprojekt på hånden.

Således opmuntret, vil jeg – mens det er nødvendigt, efter IVU er det jo ikke et håb, men blot dagligdagen – håbe at I alle får et dejligt forår og en god forsommer.