Lyt til artikel
Getting your Trinity Audio player ready...

Af: Hans-Morten Bejning Andersen

Indledning

Så er sommeren lige foran os i Helsingør, og regulariteten på Kystbanen har aldrig været bedre. Vi ligger i top 3 blandt alle strækninger i kongeriget Danmark. Det er til trods for at vi på strækningen har en del La-forhold, som har stået på i længere tid. Hvorfor disse forhold ikke er udbedret for længe siden, kan godt undre lokalgruppen i Helsingør, men årsagen skal måske findes i at nogle af de firmaer som udfører disse opgaver, ikke eksisterer mere. Det er dog kun et gæt.

Pilotprojekt

Som alle nok er bekendt med, indledte/påbegyndte vi et pilotprojekt i K25, hvor vi havde lagt reserveuger ind i de faste ture på Helsingør depot. Nu er tiden så kommet hvor vi skal evaluere dette pilotprojekt. Når dette blad udkommer, skulle der gerne være udsendt et spørgeskema til samtlige lokomotivførere i Helsingør. Spørgeskemaet er lavet i samarbejde med gruppeleder, arbejdsmiljørepræsentant og LPO Helsingør.

Vi håber at alle vil tilkendegive deres mening, så vi har noget at arbejde videre med.

Vi skal dog huske, at DSB har bestemt at IVU vil blive sat i drift til oktober, og med den viden vi har fra vores kollegaer på S-tog, vil jeg ikke kloge mig på hvordan det ser ud til den tid.

Jeg kan dog bekræfte at de stadigvæk kører i traditionelle ture på S-tog efter 11 måneder med IVU.

Det skal også lige nævnes at vi har en superbruger på depotet. Diana har påtaget sig denne opgave.

OK 25

Det er jo ingen hemmelighed, at det blev et nej til OK 25. Lokalgruppen Helsingør deltog i et medlemsmøde i Forbundshuset i Valby.  Man skulle jo tro, med al den snak på stuerne og skriveri på diverse sociale medier, at dette medlemsmøde ville blive et tilløbsstykke, men der tog man fejl. Ud over formanden i Helsingør deltog seks andre på dette medlemsmøde. Så det har nok ikke været så vigtigt for ret mange, når interessen ikke var større. Man kunne også deltage via Teams.

Lokalgruppen fik ikke en eneste henvendelse. Vi var meget enige i Medlemsinfo nr. 11, som LPO DSB udsendte i forbindelse med afstemningen.

Man må også bare konstatere at kommunikationen ud til nogle medlemmer kan være svær, når nogle allerede har stemt nej på forhånd. Og så dårlig var denne OK 25 ikke. Den havde fortjent bedre end det Nej, som afstemningen endte med.

Klargøring af EB og DD-stammer i Helsingør.

Vi har gennem længere tid ønsket at få mere klargøringstid/rangertid i Helsingør, da mange morgentog afgik for sent fra Helsingør. Nu er der så lagt 10 minutter på hver morgentjeneste i Helsingør. Og det ser ud til at det har hjulpet. Det næste er så at vi har de samme problemer om aftenen, så vi kan jo kun opfordre til at melde det ind til gruppeleder og LPO Helsingør, hvis man har disse udfordringer.

Afskedsreception.

Den 28. februar havde Jesper Fuglede Larsen efter 39 års tjeneste sin sidste tur ved DSB.

Mange kollegaer og venner tog imod i spor 3, da Jesper ankom sammen med gruppelederen.

Han holdt sin afskedsreception den 25. april i Klaptræet, hvor der var mødt rigtig mange op for at sende ham på pension. Den 1. maj kan Jesper så kalde sig fuldgyldig pensionist fra DSB.

Lokalgruppen ønsker Jesper et godt og langt otium.

1. maj Odense

Den 1. maj drog Helsingør depot afsted mod Odense for at fejre 1. maj i Kongens Have.

Der var også pensionister med.

Der skal lyde en stor ros til Karl Åge som kom direkte fra en ferie på Sicilien. Han havde lige været i Humlebæk og stille kufferten, og så var det afsted mod Odense for at fejre 1. maj. Vi blev desværre ramt af lidt afbud. Men det blev en god tur alligevel.

Tilgang til Depotet

Den 1. juli 2025 får depotet tilgang – det er en gammel kending af Helsingør depot.

Filip Poulsgaard kommer fra København. Det er jo altid rart at vi hurtigt får en erstatning, når nogle forlader depotet. Vi håber at Filip falder godt til. Stort velkommen skal lyde herfra.

Det var ordene fra Helsingør.

I ønskes alle en god sommer.