Lyt til artikel
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Som de fleste af vores læsere nok har bemærket i forskellige informationer og nyhedsbreve fra DSB, så er DSB meget langt fremme med at anskaffe sig simulatorer. Ja, faktisk så står de nye bygninger, som skal huse togsimulatorerne i uddannelsescentrene i Telegade og Fredericia klar. Og det er reelt kun et spørgsmål om tid, før de to nyindkøbte fuldskala-togsimulatorer tages i brug.
IC5-projektet oplyser, at de nye simulatorer skal anvendes til uddannelse i IC5. Det overordnede formål med dem er at sikre en modernisering, kvalificering og optimering af uddannelsen af lokomotivførerne i DSB. Det lyder bestemt spændende, så Det Blå Blad har undersøgt nærmere, hvilke tanker man gør sig i DSB og hvor langt man er med disse.
Vi har i den anledning talt med Maiken Lykkegaard, som er chef for Uddannelse og Udvikling i Togdrift. Maiken har ansvaret for udvikling og drift af uddannelser til det kørende personale.
Hvad er det præcis, at DSB har anskaffet?
DSB har anskaffet en ny simulatorløsning med tre typer:
- 24 bordsimulatorer: Kraftige computere med 4K-skærme, touch paneler og bordcontrollere til bl.a. kørekontroller og dørstyring.
- 2 førerrumssimulatorer: Nøjagtige kopier af førerrum, dog med enkelte digitale elementer. Ingen bevægelse.
- 2 togsimulatorer: Samme som førerrumssimulatorerne, men monteret på bevægelsesplatforme, der simulerer togbevægelser.
Alle simulatorer har over 450 km digitaliserede strækninger, så elever kan træne på kendte ruter. Softwaren er ens på tværs af simulatorerne, hvilket giver en glidende overgang mellem typerne. Simulatorerne fordeles med 12 bordsimulatorer, 1 førerrumssimulator og 1 togsimulator i både Telegade og Fredericia.
DSB har brugt mange millioner på disse indkøb, hvad forventer DSB at få ud af simulatorerne?
Simulatorbaseret træning er en vigtig del af DSB’s uddannelsesstrategi, som fokuserer på praksisnær, scenariebaseret og deltagerinvolverende læring ved hjælp af digital teknologi. Eksempler er virtuelle tog (V360) og skærmsimulering på EB, der bygger bro mellem teori og praksis. Den nye simulatorløsning bliver rygraden i den måde, vi tænker uddannelse af vores lokomotivførere på. Vores forventning er helt klart, at det kommer til at løfte kvaliteten i flere af vores uddannelser gennem et yderligere fokus på deltagerinvolvering, praksisnær og individuel træning.
Kan du løfte sløret for, hvilke uddannelser, der fremadrettet bliver via simulatortræning og hvilke som ikke forventes at skulle foregå i en simulator?
Helt sikkert IC5 – på både grund- og efteruddannelse. Den indeholder hele togets styresystem og betjeningsudstyr, så lokomotivførere kan træne procedurer, kørsel, fejlsøgning og fejlretning i et realistisk miljø. F.eks. kan tekniske fejl simuleres, så føreren skal løse dem, som i et rigtigt tog – noget der sjældent kan trænes under praktikkørsel uden at forstyrre driften. På sigt forventes simulatoren også at forbedre andre uddannelser, som efteruddannelse i infrastruktur. Den indeholder strækninger med både ETCS og ATC og gør det muligt at træne scenarier som kørsel af venstrespor, ind-, ud- og forbirangeringer, kørsel i transitionsområder, kommunikation og kørsel i dårligt vejr; situationer, der tidligere kun er gennemgået teoretisk, fordi de er svære at træne i praksis.
Simulatoren er kun baseret på IC5 og kan derfor ikke bruges til træning i EB, Abs eller Talgo.
Mange kollegaer har langt til uddannelsescentrene i Høje Taastrup / Telegade og Fredericia. Hvordan sikrer vi – med udsigt til meget lange uddannelsesdage – at de får et lige så godt læringsmiljø, som de kollegaer, der får væsentligt kortere uddannelsesdage?
Rejsetid i forbindelse med uddannelse er jo ikke som sådan nyt. Uddannelsesdage varer typisk 7-8 timer plus transporttid, uden at det påvirker læringsmiljøet. Deltagere, hvis arbejdstid overstiger den maksimale kursuslængde inkl. rejsetid, tilbydes overnatning.
Hvad betyder brugen af simulatorer for afvejningen mellem teoretisk og praktisk uddannelse?
Det er vigtigt at sige, at vi endnu ikke har udviklet IC5-uddannelsen, men vi forventer en stærkere kobling mellem teori og praksis med mere praktisk træning. Med simulatoren bringes toget direkte ind i undervisningen, så kursister arbejder direkte med styresystemer og betjeningsflader fremfor kun teoretisk læring, der først senere trænes i praksis. Træningen starter med grundlæggende procedurer som opstart, bremseprøver og fejlmeddelelser i bordsimulatorer. Herefter flyttes træningen til førerrumssimulatoren og togsimulatoren for mere avancerede scenarier.
På hvilke måde ændrer simulatorerne på arbejdsopgaverne for vores dygtige kørelærere?
Da de fleste af vores uddannelser stadig indeholder praktik, har vi ikke umiddelbart tænkt, at rollen som kørelærer ændres. I forhold til litrauddannelser og efteruddannelser i litra, har vi stadig materiel som ikke kan trænes i simulatorerne og derfor ikke påvirker kørelærerens rolle.
På hvilke måde ændrer simulatorerne på arbejdsopgaverne for vores dygtige instruktører?
Vi har fokus på faglæreren som faciliterende underviser, især på uddannelser med simulatorer. En mindre gruppe faglærere uddannes også til at udvikle undervisningsscenarier.
Forventer DSB at kunne afkorte lokomotivførernes uddannelser / efteruddannelser yderligere?
Vi afventer, at faglærerne gennemfører Alstoms Faglæreruddannelse sidst på året for fuld forståelse af IC5. Uddannelsens form og længde er endnu ikke fastlagt, men den avancerede simulatorløsning forventes at optimere uddannelsen sammenlignet med andre litrauddannelser uden simulator.
Kan simulatorerne bruges til andet end uddannelse af lokomotivførere?
Vi forventer at anvende simulatorerne til at kunne understøtte både Sikkerhed og Togdrift ved at kunne programmere hændelser ind i simulatoren. Det vil øge muligheden for at se, hvad lokomotivføreren oplevede og dermed drage den bedst mulige læring ud af disse situationer. Denne læring vil også kunne indgå som en del af vores efteruddannelser.
Det Blå Blad siger tak til Maiken og tak til IC5-programmet, som har været behjælpelig med både faktatjek og billedmateriale. Det indgår helt bestemt i vores overvejelser at fortælle mere om både simulatorer og simulatortræning i et fremtidigt nummer af bladet.