Lyt til artikel
Getting your Trinity Audio player ready...

Af: Hans Schøn Merstrand, Områdegruppebestyrelsesmedlem og LPO-repræsentant i førerrumsgrupperne  

Partikler i førerrum – specielt litra MF

Som tidligere skrevet i Det Blå Blad så har Lokomotivpersonalets Områdegruppe DSB, i samarbejde vores arbejdsmiljørepræsentant i Førerrumsgruppe 3.2 (eksisterende togmateriel i drift), rejst problematikken om de ”partikler” der findes i førerrum, særligt på litra MF.

Efter vi rejste sagen overfor ledelsen i DSB på et ordinært førerrumsgruppemøde i oktober 2024, så er status den, at DSB har haft et uvildigt firma til at lave en måling på togsæt i drift d. 17. marts 2025. For indeværende afventer vi analysen af de opsamlede partikler fra testturen, og målingsresultaterne. Analysen af partiklerne er vigtigt for os, så vi ved, hvilke former for partikler, der forefindes i vores førerrum og hvilken betydning de har for vores arbejdsmiljø.

I førerrumsgruppen er vi meget glade for de mange henvendelser vi har fået fra kollegaer og fotomateriale som dokumentation for ”partiklerne”, der finder vej til vores førerrum.

Støj i førerrum

Gennem de seneste år har støjgener i førerrum været på dagsordenen i førerrumsgruppe 3.2 og der har også været aftalt initiativer for at kortlægge støjgener, så de kunne afhjælpes. Dette gælder både støj fra diverse alarmer og andet førerrumsudstyr, samt skinnestøj, raslelyde osv., osv.

Nu er der i Førerrumsgruppe 3.2 regi aftalt en handleplan for at få kortlagt støjen på det enkelte litra, da det er aftalt, at der i en periode kørers en kampagne over 2 til 3 måneder, hvor vi får brug for din hjælp.

Samtidig med jeres (forhåbentligt) mange indmeldinger, så vil enkelte udvalgte kollegaer køre rundt med en ”db-måler”, som Dansk Jernbaneforbund bl.a. stiller til rådighed for os.

For indeværende er der nogle praktiske ting som skal afklares inden fokuskampagnen mod støj søsættes. Når det, forhåbentligt inden længe, sker, så vil der blive udsendt information fra både DSB og LPO.

Fokuskampagnen kommer kun til at fungere med din hjælp!

Så lige her er der et særligt behov. Når det så er sagt, så vil det generelt hjælpe os medarbejderrepræsentanter i førerrumsgrupperne (dine repræsentanter), at du altid melder fejl ind i DDI eller via LKI-vagten – og måske også kontakter os efterfølgende. På forhånd tak …