Lyt til artikel
Getting your Trinity Audio player ready...

Af:

Peter Kanstrup

Områdegruppeformand

 

Lad os starte med slutningen. Ja, altså slutningen på den seneste artikel om IVU i Det Blå Blad 1-2026, hvor vi henledte opmærksomheden på den – på det tidspunkt – nyligt etablerede arbejdsgruppe bestående af formænd og næstformænd fra TPO, LPO-S og LPO på den ene side og DSB’s administrerende direktør og yderligere 3-4 ledelsesrepræsentanter på den anden side.

Her glædede vi os over, at arbejdsgruppens virke og kompetencer ikke var nærmere defineret. Dette ud fra en antagelse om, at der så i princippet ikke ville være nogen begrænsninger i forhold til, hvad arbejdsgruppen kunne beskæftige sig med. Og det har faktisk været ret befriende, at alle IVU-relaterede emner har kunne tages op. Det gør bestemt, at vi har været vidt omkring og mange bolde har været – og fortsat er – i luften. Men det gør også, at det kan være vanskeligt at holde fokus og nå resultater, som gør en mærkbar forandring.

Vi skrev i førnævnte artikel om risikoen for, at arbejdsgruppen ville ende som en syltekrukke. Det var måske lidt hårdt sat op, men fakta er, at det vi måles på er, om der skabes mærkbare forandringer og, om disse kan skabes indenfor en rimelig tidshorisont. Og her er der nogle alvorlige udfordringer, som vil blive berørt i det efterfølgende. Men lad os starte et andet sted …

Arbejdsgruppen mellem Togdrift og fællestillidsrepræsentanterne fra TPO, LPO-S-tog og LPO

Første møde i denne gruppe blev afholdt før jul, nærmere betegnet d. 10. december. Og ja, der sker noget, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at der efterhånden mest af alt er tale om en blanding mellem et maratonløb og en udmattelseskrig. Det har selvfølgelig den fordel, at vi både for trænet konditionen, koncentrationsevnen og paraderne😉, men det havde vi nu gerne byttet til en kortere og mere smidig proces og MANGE flere resultater opnået på MEGET kortere tid. Men lidt er det blevet til i de forgangne 5 måneder. Med afsæt i LPO’s 10-punktsplan – den med de 11 punkter – følger her en kort status …

Vi kan sætte flueben ud for:

  • Tjenester i Medarbejderportalen skal vises uden korrigeringsrammen
  • Stop for eller markant begrænsning af notifikationer.
  • Antallet af tjenester med delpauser skal reduceres.

Så har vi to punkter, som egentlig er på plads, men hvor kontrollen, i hvert fald en lille måneds tid endnu, er manuel, nemlig:

  • Tjenesternes møde- og sluttid skal låses fra overgangen fra dag 9 til dag 8, således systemet fra dette tidspunkt ikke kan ændre start og sluttiden.
  • Ændringer med tilbagevirkende kraft skal stoppe. Systemet må ikke kunne ændre indhold i tjenesten tilbage i tid på noget tidspunkt

Sidstnævnte er i øvrigt på mange måder et punkt, som siger alt om, hvad det er, vi er oppe imod. For det bør være indlysende for ALLE, at systemet ikke må ændre tilbage i tid, idet det er historieforfalskning og dermed har det en indbygget tendens til at tangere svindel.

Men vi har også væsentlige udeståender, der endnu ikke er løst:

  • Der er alt fortsat ALT for mange ændringer i IVU
  • IVU skal sigte efter at udarbejde tjenester tættere på normen mandag til fredag.

10-punktsplanen indeholder også et ønske om, at korttids- og langtidstjenestefordelingen skal styrkes. Det er siden blevet til at krav om, at den lokale tjenestefordeling, som var hjørnestenen i mange kollegaers balance mellem arbejds- og privatlivet inden IVU, skal tilbage og organiseres som dengang.

Det er i øvrigt også i denne arbejdsgruppe, at vi følger en række væsentlige nøgletal om det, IVU leverer til det kørende personale, dvs.: matchprocenter, tjenestelængder, overgange mellem tjenester og antallet af delpauser målt i procent. Største hovedbrud i den forbindelse har over en længere periode været tjenestelængderne, som for LKF i Drift F&R ikke bare opleves lange, men er det. I den periode, hvor vi har fulgt tallene, har vi to gange været oppe og vende på en gennemsnitlig tjenestelængde på 8:12 og det er vel at mærke uden RTO-tjenesterne, som der i perioder er mange af og som stort set alle er 9:00. Det er simpelthen hovedrystende. Tjenesterne – især mandag-fredag – skal være kortere og måske skal vi også til at se på, hvor meget arbejdstid man må have over en given periode. Vel at mærke en periode, som er væsentligt kortere end det eneste, der måles på p.t., nemlig 4 uger.

I forhold til de før nævnte matchprocenter er vi – som det nok er mange bekendt – begyndt at indsamle vores egne tal, hvor der alene måles på, om anmodningerne er imødekommet – ja eller nej, idet vi mener, at det er det mest retvisende, især i forhold til 70 dages underretningen i Ønskemodellen. Du kan læse mere om dette i artiklen om status på pilotprojekterne, som du finder på side 4.

Arbejdsgruppen mellem Flemming Jensen og Co og formandskaberne i TPO, LPO-S-tog og LPO

Tilbage til den i indledningen nævnte arbejdsgruppe med vores administrerende direktør for bordenden. Som nævnt kommer vi vidt omkring i denne gruppe og beslutningskraften er betydelig, men trods det er der måske alligevel ikke kommer så forfærdelig meget ud af det. Det er der flere årsager til, nogle af dem er i sagens natur nødt til at blive et fortroligt rum, hvilket der for så vidt ikke er noget underligt i. Andet kommer som information via forskellige kanaler i DSB. Da informationen er fælles, er det et krav, at vi er enige om indholdet. Det har fra tid til anden været vanskeligt at finde fælles fodslag, men lidt er det blevet til og især den fælles udmelding om, at vi er på vej tilbage til en organisering af tjenestefordelingen a la den som var gældende før 27. oktober, glæder os.

Og apropos kommunikation, så har vi fået flere henvendelser fra medlemmer, som har bemærket en relativ nedgang i informationsmængden fra LPO, især i relation til IVU og IVU-relaterede emner. Og det er korrekt. Vi er bundet af IVU-aftalen mellem DSB og DJ, hvor der er nogle restriktioner i forhold til kommunikation. Den aftale overholder vi naturligvis, også selv om vi indimellem har svært ved at lægge bånd på os selv😉.

Brudsager drøftes også i denne arbejdsgruppe. Altså ikke det konkrete brud, men håndteringen af disse. Vores administrerende direktør gør meget ud af at forklare, at brudsager er uacceptable. Enig, men desværre sker der noget med ellers ret klare budskab undervejs i processen, måske fordi IVU et stykke ad vejen lever sit eget liv. Fakta er i hvert fald, at vi fortsat oplever brud på aftaler. I perioden fra 1. april, hvor afregningen for tidligere brudsager ophørte, og frem til nu (d. 10. maj) ligger vi på anslået to komma et eller andet sager pr. dag i gennemsnit, hvilket er 2-3 flere end før overgangen til IVU, men dog væsentlig bedre end det vi oplevede de første måneder med IVU.

IVU-aftalen mellem DSB og Dansk Jernbaneforbund

I princippet er det jo ikke os i LPO, som skal informere, eller give en status, om denne, så det undlader vi. Men en lille bemærkning skal nu med alligevel, da rigtig mange efterspørger en status på de forbedringer af arbejdsmiljøet, som var en del af nærværende aftale. Som vi forstår det, er involveringen af de eksterne arbejdsmiljøeksperter fra Dansk Industri og CO-Industri lige på trapperne. Det lyder godt. Hvordan de vil gribe arbejdsopgaven an, skal vi undlade at kloge os på (medmindre nogen spørger), men det kunne da være fornuftigt at starte med en inddragelse af vores dygtige og engagerede arbejdsmiljørepræsentanter. Og så tilsiger logikken vel et eller andet sted, at det vil give mening at tage afsæt i den netop gennemførte APV, idet denne undersøgelse er så ny, at data fra den må være valide.

Plan B

Hvis man læser både denne artikel og status på pilotprojekterne på side 4 – og for den sags skyld en række af bladets lokalindlæg – kan man nok godt fornemme at både vi, TR-kredsen og formentlig også en væsentlig del af medlemskredsen enten har tabt, eller meget tæt på at tabe, tålmodigheden. Det er brug for et boost. Måske ikke helt så meget, som når Løkke synes regeringsforhandlingerne har ramt et dødvande, men nok alligevel lidt der henad. For det skal ske noget – SNART. Og inden vores kollegaer helt taber gnisten, resignerer eller bliver syge.

På LPO’s repræsentantskabsmøde d. 22. april lancerede områdegruppebestyrelsen et forslag, kaldet Plan B ud fra en betragtning om, at det vi indtil nu har oplevet var ledelsens oprindelige plan, altså Plan A. Forslaget ligger indenfor rammerne af IVU som planlægningssystem, søger at skabe meget mere struktur og forudsigelighed for vores hårdt ramte kollegaer. Planen er præsenteret for ledelsen og dialogen er i gang. Du kan læse mere om dette i lederen på side 3.