DBB 2 – 2026 – Lokalindlæg Aarhus

Af:

Carsten Understrup

Lørdag d. 25. april og lørdag d. 2. maj afholdt lokalgruppe Aarhus i samarbejde med DSB den årlige tur til Djurs Sommerland. Som sædvanligt var der stor tilslutning til turene, størst var tilslutningen lørdag d. 25. april. Om det skyldtes, at jeg var én af grillmestrene d. 2. maj, skal jeg lade være usagt.

Tak til alle der var med til at gøre begge dage til hyggeligt samvær med kolleger. En speciel tak til lokalgruppekasserer, Hans Friis, der er arrangør af arrangementerne og var til stede begge lørdage.

Vi skulle på nuværende tidspunkt være i gang med ferievalg til vinterperioden 2026/2027. Dette er, som tidligere meddelt, udsat til slutningen af juni. Det skyldes at frihed 24. og 25. december 2026, samt frihed d. 31. december 2026 og 1. januar 2027, manuelt skal lægges ind. Og denne opgave tager åbenbart tid.

De vedtagne mistillidserklæringer på lokalgruppegeneralforsamlingerne i 2026 har afstedkommet en smule ledelseskritik. Afdæmpet kritik, som primært har bedt TR tænke over, at der er mennesker bag de navngivne ledere i mistillidserklæringerne.

Og det er jo godt og fint at gøre TR opmærksom på dette. Nu er det bare ikke TR, som har vedtaget mistillidserklæringerne. Det er DSB’s medarbejdere, der på de respektive LPO DSB lokalgruppegeneralforsamlinger har vedtaget mistillidserklæringerne. Og i denne demokratiske proces har de lokale TR kun én stemme. Men, som skrevet, er det noteret, at der bag kritikken af de navngivne chefer, er mennesker.

Nu er det jo de mennesker, der har væltet den spand fækalier ned over DSB’s frontpersonale, som IVU har vist sig at være. Og som ufortrødent fortsætter i deres vildfarelse omkring IVU. Og de har vist selv glemt, at det også er mennesker, de har udsat for IVU og hvor den største trøst fra deres side den seneste tid har været: ”IVU er kommet for at blive”.

Og tak for denne påmindelse. Det var vi faktisk godt klar over og accepterer. Men tankevækkende, at der ikke fra disse mennesker siden d. 27. oktober 2025 er sket meget andet end at fastholde, IVU er kommet for at blive. Man har ikke fra deres side reelt forsøgt at imødegå de værste og største uhensigtsmæssigheder i IVU-totalplanlægningssystemet. Man har ikke sat Personaleplanlægningen på plads. Man

er vel ikke kun talerør for den øverste ledelse. Man skal faktisk også være bolværk for det frontpersonale, man er leder for.

Vi skal som frontmedarbejdere nok prise os lykkelige for, at IVU fejler på stort set alle parametre. Hvis nu IVU havde formået at fastholde eller måske ligefrem hæve rettidigheden, fastholde eller øge indtjeningen, ville nogen så overhovedet have interesseret sig for frontpersonalets lidelser under IVU? Jeg tillader mig at tvivle. Jo, jo der ville nok have været oprettet de samme ”syltekrukker”, som nu, hvor ledelsen med ansigtet i de rigtige bekymrede folder ville sige: ”Vi hører, hvad I siger”.

For ét år siden, i starten af 2025, kunne alle ledelsesrepræsentanter næsten ikke få armene ned. ”IVU, det bliver så godt. Ja, turene som I kender, de forsvinder, men i stedet for rigide ture, så kommer I til at kunne sammensætte jeres egen helt personlige tur”. Adspurgt om detaljer i dette, fik man sjældent noget svar udover ovenstående. Men parolen skiftede dog i sensommeren 2025. Nu lød det: ”Ja, ja, I kan jo ikke forvente at få jeres ønsker opfyldt”.

Vi gik altså fra, at IVU ville give alle LKF mulighed for selv at sammensætte deres arbejdsliv, sådan som den enkelte nu bedst kunne, jævnfør den berømte – men ved DSB afdøde – Work Life Balance. Til, at man nu er underlagt et IT-systems luner. Om IVU hører jeg tit, at sådan et system jo består af ettaller og nuller. I IVU´s tilfælde virker det mest som om, det består af nuller, både i og udenfor maskineriet.

Jeg vil ikke sige, at brudsagerne fortsætter uændret. Mængden er dalende, men om det skyldes træthed og resignation blandt LKF eller, at bruddene på aftaler er aftagende? Og det er også lidt en anden form for brudsager, der nu indmeldes. Så når jeg skriver, at intet er ændret, er det ikke helt korrekt.

Kald mig naiv, men når jeg oplever, Flemming Jensen siger, at brud på aftaler er uacceptabelt og skal ophøre, ja, så tror jeg på hans oprigtighed. Det er bare ikke helt lykkedes ham at trykke det ned gennem organisationen.

Når en LKF henvender sig i god tid omkring brud på 160 timer på 4 uger, men man fra DSB’s side fastholder, at den akkumulerede tid i IVU ikke viser mere end 160 timer. En ellers erkendt fejl, at akkumuleringen er fejlagtigt og LKF har ret, når man lægger tjenestetimerne sammen over 4 uger. Og der intet sker i forhold til at imødegå bruddet på 160 timer. Ja, så er det ikke lykkedes den administrerende direktør at overbevise sin organisation om, at han mener det alvorligt, når han siger brudsagerne skal ophøre.

Ovenstående eksempel på en brudsag – der jo selvfølgelig er indgivet til sagsbehandling – ja, den er nok ikke enestående, LKF skal bare bruge så frygtelig meget tid på at opdage det, samt at få sin ret.

Vi skal have vores lokale tjenestefordeling tilbage! Slut med langtid, korttid, uddannelse og ekspert tjenestefordeling. VI VIL HAVE VORES LOKALE TJENESTEFORDELING TILBAGE! Det var disse mennesker, der, om det var TPLS eller Hastus, med deres lokale kendskab til LKF, gav et tåleligt forhold mellem arbejds- og privatliv.

Og skal man tro det, man hører, så kan IVU ude i fremtiden faktisk godt lave tjenester. Det er, når man kommer tættere på dagen, IVU går amok med ændringer. Op til over 30 ændringer i en enkelt tjeneste, har jeg hørt. Det er fuldstændig sindssygt med så mange ændringer og ikke noget at sige til, at folk i og omkring IVU bliver syge. Det må være muligt at tøjle IVU, så dette idioti stopper? IT er vel til for at tjene os mennesker og ikke omvendt?

Således opmuntret ønsker jeg alle en god forsommer.