|
Lyt til artikel
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Af:
Per B. Baden
Siden sidst har vi sagt farvel til Henrik O. Henriksen, som på grund af IVU har valgt at gå på pension et år før forventet, hvilket vi jo godt kan forstå. Der er flere der ville ønske sig bare lidt ældre. Henrik ønskes et godt otium. Til gengæld er der begyndt en ny lokomotivfører på grunduddannelsen, som skal til Esbjerg: velkommen til Christian Ole Marker.
Som ventet havde DSB planlægning igen sløset med tiden, så det går ud over medarbejderne, der gerne ville have søgt vinterferie. Dette skyldes manglende plan for afvikling af jul og nytår, hvor der er et ønske om, at vi får fri den ene eller anden periode hvert andet år.
Den 13. april gik vi over til ture med tidsrammer og reserveuger, men allerede to uger før blev jeg bedt om at arbejde uden for tidsrammerne, hvilket også skete en uge senere. Jeg har efterfølgende afvist at arbejde uden for tidsrammerne, fordi DSB skal ikke have 24 timers tidsrammer. Omkring 12 timer er mere end rigeligt.
At det overhovedet er forekommet, viser blot, hvor uduelig planlægningen er. Og her tænker jeg ikke på de stakkels tjenestefordelere, men på dem der ikke har lavet tjenester inden planlægningen af tidsrammer, og sidenhen ture. Det uduelige består blandt andet i, at vi har en reserveprocent på 50 i den ene tur og på 75 i den anden. Alligevel har de ikke lavet tidsrammer nok til de “ukendte” tjenester, så nu må de bare køre dem i reserven, men det kan de nok heller ikke få til at gå op.
Hvordan kan den slags uduelige mennesker sidde med det ansvar, og så stadig være ansat i DSB, når der er nok af løsninger i IVU, sikkert også nogen vi kan leve med? Men det ønsker ledelsen åbenbart ikke.
Fik jeg for resten nævnt, at jeg hader tidsrammer? IVU kan sikkert også meget godt, men alle de løser ender der skabes, når alle tog ikke er dækket på forhånd, giver ikke andet end kaos, så lad IVU lave en “grund dag”, og lad os få vores faste tjenester igen.
Så kan det også være, at der ikke er flere unge kollegaer, der bliver nødt til at finde andet arbejde, men det er ledelsen nok også ligeglad med.
Esbjerg-modellen med tjenester og reserveuger er en genial løsning for de unge, især dem der har kørt i reserven i mange år uden udsigt til at komme i tur, selv om det var deres største ønske.
De sidstnævnte er i hvert fald blevet snydt så vandet driver på trods af intentioner om at få alle i tur, for som det er lavet nu, ja så kører vi alle i reserven, og mange ønsker bare at gå på pension eller finde andet arbejde.
I ønskes alle en rigtig god sommer.