DBB 2 – 2026 – Lokalindlæg Fredericia

Af:

Tau Guldmann Kristensen

Nu er vi snart halvvejs med 2026, det første hele år med IVU. Her i Fredericia og på alle de andre depoter, vi besøger, fylder de nye arbejdsgange og de voldsomme forringelser i vores forhold stadig langt de fleste samtaler på stuerne.

Lidt mere om IVU

Vi har, i dag d. 22/4, endelig fået besked om jul-/nytårsfrihed, men vi ved stadig ikke hvornår vinterferievalget afvikles. Den sidste “grønne” enkeltdag i nuværende ferieperiode er forlængst væk, så de to fridage, vi fik i kompensation for de mere end 1000 overenskomstbrud til og med marts, er en ringe trøst.

Det efterlader den kloge lokomotivfører med to muligheder for at bruge en fridag: Tjenestefordelingen eller byttebørsen.

Tjenestefordelingen, i hvert fald for vores depot, er meget pænt sagt svær at få fat i, og endnu sværere at få til at hjælpe. Det officielle telefonnummer besvares ikke, og mails besvares sjældent inden for to uger – hvis de overhovedet besvares – og næsten altid med et rungende “nej”. Jeg tror, at de fleste her drømmer sig tilbage til dengang, vi havde en lokal tjenestefordeler, der var tilgængelig i almindelig kontortid, og som kunne hjælpe os med at få fri til de vigtige ting i livet. Desuden er det blevet forbudt at bytte en fridag som en slags straf for, at vores fridage er låste i den nye såkaldte “ønskemodel”.

Når man så er nået til at finde en kollega, der vil bytte en tjeneste, løber man panden mod den næste sporstopper. Det er blevet bestemt af vores ledere at vi ikke må bytte, før tjenesten er tildelt på dag 28, hvilket jo begrænser vores muligheder voldsomt. Byttebørsen virker stadig dårligt. Korte overgange betyder færre muligheder for at bytte, og forskellige kompetencer er det sidste søm i kisten – for tjenestefordelingen kan eller må ikke bytte internt i tjenesterne for at hjælpe os.

Status er at fritidsaktiviteter, familiearrangementer og hverdagen – for mange af os – stadig hænger i laser, selv om ledelsen og “specialisterne” har haft mere end et halvt år til at finde løsninger.

Lokalbestyrelsen og forbundet kæmper for, at den lokale tjenestefordeler genindføres, og jeg vil bare gerne tilføje at det kun kan gå for langsomt, hvis vi ikke skal miste flere dygtige og vellidte kollegaer.

Siden sidst:

Magnus Majgaard Larsen, Lene Hecky og Steffen Paulsen har efter kort tids ansættelse valgt at forlade DSB. Jan Renner Pedersen er gået på velfortjent pension – vi ønsker jer god vind.

Vi har fået tilført Bo Rasmussen fra et godsselskab, og 13 nye kollegaer er begyndt på lokomotivføreruddannelsen d. 1. april. Velkommen til depotet.

Den ordinære generalforsamling var velbesøgt, med god stemning og gode debatter. Tak for opbakningen til de valgte.

Mistillidserklæringen, der blev vedtaget på generalforsamlingen, pålagde bestyrelsen at indkalde til medlemsmøde, hvis ikke arbejdsforholdene snarest blev forbedret. Der blev derfor indkaldt til medlemsmøde i marts, for bl.a. at få en tilbagemelding fra medlemmerne på om tilliden til ledelsen i togdrift var genoprettet. Tilbagemeldingen var, at det på ingen måde var det.

Løsninger og konstruktive forslag:

Og så har vi slet ikke snakket om de to millioner kr., DSB bruger på taxa om måneden, og de mange pas-rejsende personaler som fylder de i forvejen nedformerede togsæt.

Vi er blevet opmærksomme på nogle fantastiske kreaturvogne, der allerede er klargjort til kobling med MF/ER/MG. Som alternativ til taxakørsel kunne en løsning være at bruge kreaturvognene til at fragte lokomotiv- og togførere rundt i landet. Med den løsning er det vores vurdering, at der alligevel godt kan blive råd til en ordentlig lønforhøjelse til ledelsen, så den ikke må nøjes med sølle 3,5 % i år. Selv tak; første løsning er gratis.