|
Lyt til artikel
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Af:
Torben Rydahl Due Johansen
Tinglev, april 2026.
Der er fortsat liv i Tinglev og undertegnede, som nu har rundet de 60 år. Jeg har heldigvis fortsat kontakt til depotet og mine fantastiske kolleger; jeg savner jer alle sammen hver dag og finder en stor trøst i den flotte bog, som jeg har fået. Den omhandler hverdagen i og omkring Tinglev. Endnu engang super-stort tak for den. Nu hvor jeg er i gang med mig selv, vil jeg konstatere, at det går langsomt – men sikkert – fremad. I Påsken var jeg for første gang siden ulykken på “jernhesten“, og har nu cyklet flere kilometer. Jeg har sågar bakket vores bil frem og tilbage i indkørslen, hvilket er fuldt ud lovligt. Så hvem ved, om jeg atter kommer til at fremføre tog????
Jeg er blevet fortalt, at der er indført et nyt system (IVU, tror jeg at det hedder), hvor man trækker sig en arbejdsseddel. Efter hvad jeg har set i TV, så har det fortsat nogle “børnesygdomme”. Bl.a. er man pludselig sat til at møde på et fremmed depot. Det skal nok blive bedre og forhåbentligt komme til at fungere, så alle bliver glade for det.
Temaet på medlemsmødet i maj var/er om depotet skal lukkes ved udgangen af 2027, hvilket naturligt fylder rigtig meget på depotet. Lidt lige som de to glade rotter på dametoilettet gjorde. Måske er de fortid nu, men de har jo mange fætre og kusiner i rørene.
De mange overkørsler på særligt Sønderborgbanen har også siden ulykken optaget mange, men nu er der opsat kameraer i forsøget på at stoppe den trussel. Tiden må vise, om det hjælper. Måske de store bøder afskrækker bilisterne.
Jeg håber, at rigtig mange fik tilmeldt sig det gode motorsportsløb på banen i Vandel, særligt nu hvor podiepladserne var billigere “til salg”, efter at Gitte og undertegnede ikke stillede op som et par.
Som det muligvis fremgår af det vidunderlige BLÅ BLAD, er de gavmilde kroner fra alle mine gode kolleger på landsplan gået til et dejligt orangeri. Jeg siger endnu engang rigtig mange gange tak for det.
Jeg ønsker alle mine få læsere en rigtig god og lun sommer!