Lyt til artikel
Getting your Trinity Audio player ready...

Af:

Christian Kragh Jessen

Arbejdsmiljørepræsentant,

Helsingør / København

 

Faglig stolthed er en af vores største styrker, men den kan også få os til at tage mere ansvar, end vi egentlig kan holde til. Den viser sig i grundighed, forberedelse og ønsket om at levere kvalitet, også når rammerne ændrer sig. Vi tager ansvar for opgaven, for sikkerheden og for hinanden. Det er en del af vores professionelle identitet.

Men der er forskel på at tage ansvar og at overtage ansvaret

At tage ansvar betyder at møde forberedt, udføre arbejdet samvittighedsfuldt og bidrage konstruktivt. At overtage ansvaret betyder derimod, at vi begynder at kompensere for rammerne ved at bruge fritid på forberedelse, møde tidligere ind eller presse os selv ud over det planlagte for at få det hele til at hænge sammen. Når det sker enkeltvis og frivilligt, er det engagement. Når det sker systematisk og bliver nødvendigt for at få hverdagen til at fungere, er det et tegn på ubalance.

Langvarig forandring udfordrer vores forandringskapacitet. Når justeringer, nye arbejdsgange og ændrede vilkår bliver ved over tid, kan forandringsmæthed opstå. Det kan vise sig som træthed, lavere engagement eller en snigende kynisme. Ikke fordi vi ikke vil, men fordi energien ikke er uendelig. Forandring slider mere, når den ikke har en tydelig slutdato.

I sådanne perioder er det fristende at “løse det selv”. At klemme balderne sammen og få det til at fungere. Men hvis vi konstant udfylder hullerne med vores egen tid og energi, risikerer vi at gøre belastningen usynlig, også for os selv.

Når kompensationen bliver tavs, bliver behovet for justering det også

Arbejdsmiljølovgivningen understreger, at arbejdet skal kunne udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt inden for de planlagte rammer. Arbejdstilsynet peger på, at ubalance mellem krav og ressourcer over tid kan udgøre en sundhedsrisiko. Det betyder, at bæredygtighed ikke kun er et individuelt anliggende. Det er et fælles ansvar.

Det handler ikke om at levere mindre. Det handler om at levere bæredygtigt

Vi kan hjælpe hinanden ved at gøre belastningen synlig i stedet for at bære den alene. Ved at sige højt, når tiden er knap. Ved at dele erfaringer og være åbne om det, der presser. Psykologisk tryghed. Muligheden for at sige “det her er svært”, “det er der ikke tid til” eller “det her holder ikke” uden at miste ansigt. Det er en vigtig beskyttelsesfaktor i en organisation under forandring.

Vi reagerer ikke ens på pres, og det er faktisk en styrke. Nogle tager dialogen, andre skaber struktur, nogle holder overblikket, andre mærker stemningen. Forskellighed øger robustheden, hvis vi giver plads til den.

Faglig stolthed og ejerskab er afgørende for kvaliteten i vores arbejde. Men ægte ejerskab betyder også at passe på fundamentet: os selv og hinanden. Hvis vi skal holde til en organisation i bevægelse, kræver det, at vi skelner mellem ansvar og overansvar.

Derfor er spørgsmålet ikke, om vi vil tage ansvar. Det gør vi allerede. Spørgsmålet er, om vi gør det på en måde, der kan holde. Ikke bare i dag, men i mange år frem.

Bæredygtighed er ikke det modsatte af professionalisme. Det er det, der gør, at den kan holde i længden.