DBB 2 – 2026 – Pilotprojekter, status maj 2026

Af:

Peter Kanstrup

Områdegruppeformand

Man kunne i det seneste nummer af Det Blå Blad læse en artikel om de pilotprojekter, som blev søsat d. 13. april og som på det tidspunkt var noget vi – og alle andre lokomotivførere – gjorde sig mange tanker om. Og tankerne er i den forgange periode, hvor pilotprojekterne nu er rammen om kollegaernes hverdag, ikke blevet færre. Nok nærmere tværtimod.

For det har været en vanskelig fødsel og der er desværre meget som indikerer, at der ikke er megen lindring forude. Overvejelserne er mange og bekymringerne fylder, også hos os i LPO’s ledelse. Det kan du læse mere om i artiklen ”IVU – hvor er vi lige nu, status maj 2026” på side 6 og i bladets leder på side 3, hvor vi også prøver med et bud på, hvordan vi kommer, ikke bare videre, men et bedre sted hen …

I nærværende artikel prøver vi at begrænse os til pilotprojektaftalens praktiske implementering og det deraf følgende arbejde i Planlægningsudvalget (PU). Og det er faktisk også rigeligt til en artikel.

Inden vi kommer dertil, altså til den praktiske implementering i PU, så er der lige et enkelt hængeparti fra den forrige artikel, som skal med her. Protokollatet til pilotprojektaftalen vedr. varslingsfrist for anmodninger i reserveugerne i hold med reserveuger og regler for de flytbare fridage i reserveugerne, herunder mulighed for at låse disse, blev underskrevet d. 13. april. Du kan læse protokollatet via dette link.

Nogenlunde samtidig udsendte vi medlemsinformation nr. 16-2026, hvori vi sammenfattede varsling- og arbejdstidsregler, mv. for de to pilotprojekter, så den enkelte ville være klædt så godt på, som muligt, til at agere i den nye virkelighed, som pilotprojekterne var, og fortsat er. I løbet af meget kort tid – måske er den allerede udsendt, når du læser dette – udsender vi sammen med DSB en udgave af lokomotivførerhåndbogen gældende for perioden med pilotprojekterne. Her er alle ændringer til arbejdstidsregler, mv., som følger af pilotprojekterne, indarbejdet. Eller næsten alle, for vi har ikke beskrevet højtidsturene jul / nytår. Det er der en helt simpel årsag til nemlig den, at vi fortsat arbejder i PU med at få alle udeståender omkring dette på plads, hvilket vi skal komme tilbage til. Pilotprojekterne først – og ja, der er lidt gentagelse her …

I Ønskemodellen måles succesen helt enkelt i forhold til, hvor mange ønsker, der opfyldes og om ønskeopfyldelsen står mål med det ret anseelige – for nu at sige det på en afdæmpet facon – antal timer kollegaerne stiller til rådighed for arbejdsgiveren. Selv om underretningsfristerne, både for den tildelte ramme på dag 70 og den tildelte tjeneste på dag 28 er en del bedre end både den model, togpersonalet blev presset over i d. 27. oktober sidste år og de varslingsregler, som tidligere har været gældende for kollegaerne i reserven hos os, så skal der godt nok opfyldes mange ønsker, før Ønskemodellen giver mening. Der er desuden den ret alvorlige udfordring at al beregning af ønskeopfyldelse, også kaldet matchprocent, sker som en gennemsnitsbetragtning. Dvs. en opfyldelse på 80% siger intet om, hvor mange ønsker den enkelte har fået opfyldt.

Den anden del af pilotprojektet er – som det nok er de fleste bekendt – en tillempet version af det hidtidige pilotprojekt med ture (nu kaldet hold) med indlagte reserveuger, som i princippet sikrer, at alle der ønsker at køre i hold får mulighed for dette. Tjenesterne i den faste del af holdet er tjenesterammer, hvor hele tjenesten, også efter korrigering, skal ligge inden for rammen. Der er bestemt mulighed for, at denne del af projektet kan fungere tilfredsstillende, også for dem, som kører i det, både fordi den tid, de stiller til rådighed for arbejdsgiver, er på et noget lavere niveau og fordi alle forlods er sikret en ønskeopfyldelse på ca. 80%, naturligvis lidt afhængig af, hvor mange reserveuger, der er i holdet. Og nok så vigtigt de 80% er ikke kun en gennemsnitsbetragtning, det er også på individniveau.

Man behøver ikke nærlæse ovenstående for at stå med et indtryk af, at vi i LPO’s ledelse nok ikke har ret meget fidus til Ønskemodellen, men nu er den her og naturligvis skal vi fokusere på, hvor mange ønsker, der rent faktisk opfyldes. Det arbejde er i fuld gang i PU. Ud over at vi i de forskellige arbejdsgrupper følger udvikling i matchprocenterne nøje, så har vi en særskilt opgave i PU med løbende evaluering af pilotprojekterne, idet dette foreskrives i aftalen.

Vi er p.t. ved at have en tidsplan for evaluering klar. Evalueringen skal ikke kun handle om matchprocenter, men kan omhandle alle forhold omkring pilotprojekterne. Det kunne være overvejelser om grundplanens tjenester, hvordan går det med at dække produktionen med de rammer der er, løbende evaluering af rammer (og varsler for ændring af disse), etc. Vi er enige om, at evaluering kan medføre rettelser i pilotprojekt, hvis det giver mening og kan gøres i enighed. Der er ligeledes enighed om, at evalueringen bør være afsluttet i eftersommeren, hvis der skal være tid til at forhandle en eller flere andre løsninger / pilotprojekter.

Det er i øvrigt også i PU, vi drøfter de data, der ligger til grund for matchprocenterne. Vi (ledelsen og os) ønsker nok alle et så retvisende billede, som muligt. Når det så er sagt, så tænker vi dog, at det er fair at lægge til grund, at vores udgangspunkter er forskellige. Og fair at antage, at de forskellige udgangspunkter i et eller andet omfang medfører, at vi ikke er helt enige om, hvor snitfladerne går og hvordan data anvendes.

Eksempel:

En LKF ønsker på dag 77 morgenrammen, lad os kalde den 3-15, men får i stedet på dag 70 depotets dagramme, som måske hedder 7-19. Ønsket er i vores optik ikke opfyldt. Nu sker der imidlertid det, at vedkommende får en tjeneste fra kl. 7:15-14:45, altså inden for både den ønskede morgenramme og den tildelte dagramme. Her vil mange nok mene, at ønsket er opfyldt. Det er det jo også, men med en varslingsfrist på 28 dage, ikke 70 dage. I hele perioden har kollegaen skulle forholde sig til, at tjenesten lige så godt kunne have heddet 12:00-19:00, altså noget helt andet end det, vedkommende oprindeligt ønskede.

Nå, tilbage til højtidsturene jul/nytår. Det fremgår af pilotprojektaftalen, at der etableres højtidsture i jule- (21.-27. dec.) og nytårsperioden (28. dec.-3. jan.). Der gives fri skiftevis jul (d. 24.-25. dec.) og nytår (31.dec.-1. jan.). Fridagsflytning til de pågældende dage optimeres og parterne aftaler, hvilke typer af frihed der (derudover) kan indgå, herunder SH-dage. Desuden er det aftalt, at højtidsturene skal udarbejdes forud for vinterferievalget og ferienormen (som beregnes i nettodage) i perioden justeres ind efter højtidsturene.  Så opgaven for PU har sådan set været klar nok, men tiden har fra start været knap.

Vi blev ret hurtige enige om, at vi her i 2026 – selv om holdene og fridagsmønstrene var suspenderet i perioden – ville fastholde weekendfrihederne. Der var også enighed om, at der, førnævnte tidspres taget i betragtning, næppe var anden vej end lodtrækning i forhold til, hvem der skulle starte med fri i julen her i 2026 og hvem der i konsekvens heraf skulle starte med fri i nytåret. Der var enighed om, at det skulle være muligt at bytte, selv om beslutningen om fastholdelse af weekendfriheder ville begrænse muligheden for at bytte frit. Da der er tale om et rotationssystem, som rækker ud over pilotprojektets løbetid, aftalte parterne, at højtidsture jul/nytår fortsætter ud over 2026. Dvs. at vi har forpligtiget hinanden på at tage dette med videre, uanset hvad der kommer efter de igangværende pilotprojekter.

Lige nu venter vi på, at fridagsflytningen bliver lavet færdig. Vi forventer, at fridagene kan bekendtgøres ca. d. 1. juni (måske lidt før). Når vi kommer længere frem, skal der laves en plan for anmodninger for perioden, hvor vi i LPO gør os nogle tanker om, hvordan vi sikrer den tidligst mulige underretning for kollegaerne i denne – for mange – meget vigtige periode. Mere om det følger på et senere tidspunkt …

Det har i den forbindelse med ovenstående været nødvendigt at udskyde vinterferievalget til anden halvdel af juni for at skabe fornøden tid til at lave fridagsflytning / fridagstildeling i jule- og nytårsugerne (uge 52-53), idet fridagstildelingen danner grundlag for arbejdet med at fastlægge antallet af ferierækker i perioden. Vinterferievalget udskydes med hjemmel i ferieaftalen, hvori det fremgår, at: ”Vinterferievalget afholdes i perioden 1. maj – 30. juni”. Vi er med på, at det på langt de fleste depoter medfører nogle gener, men vurderingen har været, at det i den sidste ende handler om at sikre den bedst muligt jul/nytår for flest muligt, herunder sikre flest mulige ferierækker i de to uger. De lokale datoer for afholdelse af vinterferievalget aftales i skrivende stund og vil efter alt at dømme være meldt ud lokalt, når disse linjer læses.

Og så er alt jo godt, eller næsten … For der udestår en ret vanskelig opgave, nemlig håndtering af uge 53, eller rettere håndteringen af det faktum, at vi ved årsskiftet 2026-2027 har to på hinanden følgende ulige kalenderuger (uge 53 og uge 1). Kort fortalt betyder det, hvis der ikke gøres noget, at den, der har fri i lige uger i 2026 (til og med uge 52) vil få fri i de ulige i 2027 (fra og med uge 1). Og omvendt naturligvis for kollegaerne i de ulige uger i 2026. Vi har tidligere år med den famøse uge 53 løst problemet ved at kæde det sammen med et turvalg, men det er jo ligesom ikke en mulighed denne gang. Så hvad gør så? Det er p.t. uafklaret. Der arbejdes på en løsning og vi vil naturligvis – som altid – orientere om dette, når der er nyt.