DBB 3 – 2025 – Natarbejde, sundhed og anbefalinger

Interview med arbejdsmiljøforsker, Ann Dyreborg Larsen

I det seneste nummer af Det Blå Blad skrev vi om BFA’s arbejdsmiljøkonference 2025. Artiklen berører konferencens meget interessante indlæg vedr. Work-life balance, natarbejde og skiftende arbejdstider, hvor vi slutter af med at konkludere, at ”vores interesse er i hvert fald blevet vakt så meget, at vi p.t. er i dialog med foredragsholderen, Ann Dyreborg Larsen, som er seniorforsker ved Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) med henblik på et interview om nærværende emne til et fremtidigt nummer af Det Blå Blad”. Som sagt, så gjort. Dialogen er blevet til interview med Ann Dyreborg Larsen om natarbejde, sundhed og anbefalinger. Det kan du læse mere om herunder.

Fortæl lidt om dig selv og din baggrund …

Jeg hedder Ann Dyreborg Larsen. Jeg har en kandidat i folkesundhed og en ph.d. i medicin og har de seneste 15 år været forsker ved det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Og hvis jeg lige kort skal fortælle om NFA, så er det en uafhængig sektorforskningsinstitution under Beskæftigelsesministeriet og den største forskningsinstitution på arbejdsmiljøområdet i Danmark. NFA arbejder tæt sammen med både det politiske system og arbejdsmarkedets parter og de vil derfor ofte have stor indflydelse på, hvilken forskning der bliver lavet på NFA. Med det sagt, så er det vigtigt at pointere, at vi er uafhængige. Det betyder, at bestilleren ikke kan påvirke hverken metoder eller resultater. Mit fokus i mit forskningsarbejde hos NFA har gennem en årrække været på, hvad der sker i kroppen, når man ikke er på almindeligt dagarbejde, både i forhold til helbred (hjerte- og karsygdomme, diabetes, etc.), sygefravær og ulykker.

At natarbejde måske ikke er det sundeste, er næppe en overraskelse for ret mange, men hvorfor er NFA endt med lige præcis de anbefalinger, som er indskrevet i de fleste overenskomster (højst 3 nattevagter i træk, højst 9 timer ad gangen, mindst 11 timer mellem to vagter og gravide maks. 1 nattevagt om ugen)? Kan du kort redegøre for den bagvedliggende forskning og hvad den viser?

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) slog i en rapport for år tilbage fast, at natarbejde sandsynligvis er kræftfremkaldende. Vores samfund er skruet sådan sammen, at en række funktioner i samfundet nødvendigvis må udføres om natten, derfor var der en interesse, bl.a. fra arbejdsmarkedets parter, i at vide, om det var muligt at sige noget om, hvornår omfanget af natarbejde bliver sundhedsskadeligt. Kunne det fastslås om det var noget med den samlede mængde, noget med antallet af nattevagter, herunder. antal vagter i træk, længden på nattevagterne, eller måske noget helt andet? Den opgave tog jeg og 17 andre forskere fra de nordiske lande på os. Det var ikke en traditionel forskningsopgave, mere et diskussionsstudie, hvor vi gravede os ned i den litteratur, som allerede fandtes på område med det mål for øje, at komme med det bedst mulige bud funderet på eksisterende viden. Var det muligt at skabe nogle anbefalinger vi ud fra den viden, der allerede var tilgængelig?

Der findes forskellige definitioner på begrebet natarbejde, hvor vores f.eks. er arbejde mellem 01:30 og 04:30. I definerer natarbejde som arbejde som mindst 3 timer mellem 23:00 og 05:00. Hvorfor har I valgt denne definition?

Det skyldes en biologisk overvejelse. Tidsrummet 23-5 er den biologiske nat, altså der, hvor det er mørkt. Mennesket er biologisk orienteret mod dagen. Og hormonreguleringen er derfor også påvirket af lys og mørke. Vi er hos NFA med på, at praksis omkring natarbejde og nathold er anderledes ude på arbejdspladserne og i øvrigt også ofte er defineret anderledes i de aftaler, der regulerer natarbejdet. Det kan der være gode grunde til. Sundhedsmæssige overvejelser er ikke nødvendigvis en af dem.

Tænker du, at jeres anbefalinger er restriktive nok for at beskytte medarbejdernes sundhed?

Umiddelbart ja. Optimalt set bør man – jf. ovenstående omkring lys, mørke og den indre hormonregulering – slet ikke arbejde om natten. Men som tidligere nævnt, så er det et vilkår og med afsæt i dette vilkår har vores mål været – hvis muligt – at udarbejde nogle anbefalinger som enten fjerner eller minimerer sundhedsrisici ved natarbejde. Det mener vi, vi er lykkedes med.

Hvis arbejdstiden ikke tilrettelægges i henhold til anbefalingerne, skal der, jf. de overenskomster, hvor anbefalingerne er indarbejdet (f.eks. Jernbaneoverenskomsten), gennemføres udvidet helbredskontrol. Tænker du, at det er et tilstrækkeligt tiltag?

Det vil jeg ikke forholde mig til. Forskerne har ikke været inde over den del og der ikke er forskning, der understøtter tiltaget. Det er et tiltag, der er indført af overenskomstparterne som en måde at prøve at løse det, når anbefalingerne ikke kan overholdes.

Der er i vores medlemskreds et antal lokomotivførere, som ønsker at køre både flere nætter i træk end de to, der er tilladt i Jernbaneoverenskomsten, og i øvrigt også ønsker at køre mere end de tilladte 7 nattjenester pr. md. Vi har i en længere periode haft et pilotprojekt, som imødekommer dette ønsker og åbner op for muligheden for frivilligt at køre flere nattjenester. Er vi på vej i en gal retning her?

Nej, ikke umiddelbart. Der er nemlig ikke forskning, som understøtter jeres meget restriktive tilgang med maks. 2 ad gangen og maks. 7 pr. md. Så længe man ikke kører mere end 3 nætter ad gangen, er der ikke grund til at antage, at det er et problem. I hvert fald ikke i et sundhedsmæssigt perspektiv med den viden, vi har nu.

Blandt dem, der kører i pilotprojektet (som i øvrigt efter alt at dømme bliver en fast lokalaftale, red.) er ønsket om færre skift mellem nattjenester og andre typer af tjenester (morgen, dag, eftermiddag og aften) formentlig en ret markant driver for deres ønske. Har de en pointe? At mange skift mellem 1., 2. og 3. skift er mindst lige så problematisk som mange nattevagter efter hinanden?

Ja, det har de. Mange skift opleves ofte som dårlige for især søvnrytmen og de vil – med færre skift – formentlig generelt opleve færre problemer i forhold til søvn og generel trivsel. Udfordringen er, at de akutte effekter, man oplever – f.eks. som dårlig søvn, maveproblemer, svimmelhed eller hovedpine – dem vil man typisk opleve mindre af, når man skifter mindre, fordi kroppen vænner sig til situationen. Problemet er imidlertid, at man i en del studier har set konsekvenser af natarbejde i forhold til risiko for kræft, hjertekarsygdom og diabetes, og de sygdomme vil ofte være relateret til hormonudsving, som man ser, f.eks. ved mange nattevagter i træk. Og hormonudsvingene i sig selv mærker man ikke nødvendigvis noget til. Derfor – og jeg ved, jeg gentager mig selv – ligger anbefalingen på maks. 3 nætter ad gangen. I princippet kan man så holde en dag fri og så tage 3 nætter igen, selv om det måske er et lidt konstrueret eksempel. Med det sagt er vi helt med på, at planlægningen af vagter jo bare er et aspekt af at arbejde om natten. Der kan være en række andre hensyn i forhold til ens trivsel. Hensyn som kan være rigtigt vigtige at prioritere.

Vi har et stort antal meget tidlige morgenvagter med mødetid fra kl. 3:XX. Er den type af natarbejde blevet undersøgt? Hvis ja, hvad viser forskningen så?

Der er forskning. Den viser, at tidligt morgenarbejde skubber lidt til døgnrytmen. Hvis man står op kl. 2:00 eller tidligere vil man i udgangspunktet være vågen om natten, da definitionen som bekendt er mindst 3 timer mellem 23:00 og 05:00. De vil derfor være omfattet af anbefalingerne. Ligger mødetiden sådan, at man står op senere end kl. 2:00, er de pågældende ikke umiddelbart omfattet af anbefalingerne. Man skal dog fortsat være opmærksom på den ændrede døgnrytme og om man får søvn nok, men det gælder jo i princippet for alle.

Det Blå Blad takker Ann både for at afsætte tid og for at dele ud af sin store viden. Vi håber, at nærværende kan være en hjælp for den enkelte i forhold til at forstå de udfordringer, der er ved natarbejde. Og så håber vi, at interviewet kan være et afsæt for en debat om natarbejde både i TR-kredsen og blandt kollegaerne ude omkring på landets opholdsstuer.