DBB 3 – 2026 – Lokalindlæg Fredericia

Af Tau Guldmann Kristensen

Siden sidst fra depotet og lokalgruppen

Vi har desværre igen måttet sige farvel til en god kollega her på depotet. Morten Frederiksen er pr. 1/6 begyndt i nyt job udenfor jernbaneverdenen. Vi håber det bedste for ham.

Bruno Løkkegaard, Kurt Nørgård og Thomas Thomsen har, efter næsten 120 års samlet ansættelse i DSB, valgt at gå på velfortjent pension. Stor tak for jeres indsats og opbakning gennem årene. Vi håber at I alle får et langt og godt otium.

Jubilæum

14. juni kunne Jakob Griffel fejre 25-årsjubilæum i DSB. Endnu engang stort tillykke med dagen.

Nye kollegaer

Vi har været på besøg hos vores nye LGU-kollegaer på skolen i Tønder. De er alle glade for jobbet, og er kommet godt i gang med deres uddannelse.

1. maj

Vi havde igen i år arrangeret en medlemstur i 1. maj-arrangementet i Kongens Have i Odense. Det var endnu engang en rigtig hyggelig dag med sol og kolde drikke i godt selskab med kollegaer fra andre depoter og selskaber. Vi sluttede dagen af med aftensmad på Giraffen. Stor tak til alle jer som deltog, og samtidig en opfordring til at deltage i dette tilbagevendende arrangement  😊

Sommeren er over os, og IVU hænger os stadig langt ud af halsen

Med risiko for at gentage mig selv:

• Mange kollegaer oplever stadig at få alt andet end det de ønsker
• Flere oplever stadig at have mange korte overgange mellem tjenester
• Det er stadig vanskeligt at bytte tjenester på en meningsfuld måde

Vores kære ledelse argumenterer for, at nattjenester til morgenfolk og tidlige morgentjenester til natfolk skyldes, at alle må tage en lille bid af det sure æble. Men når vi gang på gang kan konstatere, at der sidder kolleger på stuerne, som har søgt lige netop den ramme eller tjeneste, man selv for alt i verden gerne er fri for, så er der noget grundlæggende galt med systemet. Man kan få tanken, at IVU stadig handler om, at alle skal have det lige ringe – selvom ledelsen sælger det med, at alle skal have det lige godt.

Jeg oplever selv og hører fra kolleger, at særligt de korte overgange, hvor man går hjem fra en sort nat for at møde 11-12 timer senere, er uforsvarlige. Med transport til og fra tjenestestedet, behovet for at få en bid mad og måske også at sige kort hej til sin familie, er det svært at finde plads til at sove tilstrækkeligt midt på dagen – og nu endda i 25-35 graders varme. Work-life-balance er tydeligvis sparket helt ud af stadion, og ikke bare skudt til hjørne.

Det er herligt, at vi endelig må bytte rammer og at der er ansat en ny tjenestefordeler til Fredericia, men ulykken er allerede sket og konsekvenserne så store, at det er svært at tro på, at tingene bliver gode igen. Jeg tror at mange af os håber på, at det lykkes for LPO at få lavet en aftale om en slags “hold” eller ture i 2027.

Og så er der materieldisponeringen, der betyder at:

• Vores togsæt ikke bliver forsynet og tanket rettidigt
• Afgange aflyses p.g.a. manglende køreklare sæt

Personligt synes jeg at noget af det mest pinlige, der kan ske på en arbejdsdag, er at vi kører tør for brændolie. Det skal simpelthen kunne lade sig gøre at planlægge forsyningerne, så det undgås. Og min oplevelse er, at det sker meget oftere efter at IVU er kommet til. Tog vendes ved perron, der mangler tid eller folk til at forsyne, og der mangler overblik og kommunikation til at løse problemet rettidigt, selv om vi melder det ind.

Og det ser desuden ud til, at IVU næsten helt har droppet at sætte togsættene op til vask. Det er selvfølgelig også en måde at effektivisere på.

Man kunne overveje at droppe at køre med passagerer, så skal I virkelig se effektiv togdrift.

Det er samlet set stadig svært at pege på ét eneste punkt, hvor vores arbejdsliv er blevet bedre med IVU.