Lyt til artikel
Getting your Trinity Audio player ready...

Af Jan Lundstrøm

Lokalenyt

Der er ikke sket meget (noget) med ombygning/renovering af depotet i Næstved. DSB har sat en arkitekt til at komme med et forslag. LPO Næstved arbejder for at vi beholder de nuværende lokaler, og at vi i samarbejde med de øvrige personalegrupper finder en løsning, der tilfredsstiller os alle.

Kørsel til Mogenstrup

Ibrugtagningen af det nye værksted omkring Sankt Hans kom ikke til at holde stik. Der var ikke helt så mange medarbejdere, der ville med fra Otto Busses Vej som forventet, og så manglede der at blive leveret/installeret noget udstyr.

Aktuelt (primo juli) forventer DSB, at vedligeholdelsen af Talgo (EC) flytter den 5. oktober 2026, og EB og DD samt hjulafdrejning af ER den 9. november 2026.

Uddannelsen af depotets lkf B i at rangere i områder med ERTMS samt lokalkendskab er i fuld gang. Vi får dog ikke lokalkendskab til at rangere i Nykøbing Falster.

Lige inden teksten her skrives, kunne man på ABCDSB læse, at ”I første omgang vil det være lokomotivførere med B-certifikat, der sørger for at køre togene fra Næstved Station til værkstedet. Fra 1. april 2027 overtager en ny kategori af lokomotivførere med A-certifikat og et tillægskursus, denne opgave.”

Der er cirka syv kilometer mellem Næstved Station og værkstedet i Mogenstrup. Til december ibrugtager Banedanmark det nye signalsystem på strækningen.

LKF-A har allerede ETCS-tillægsuddannelsen og tilladelse til at køre over 40 km/t, men DSB vil give dem et hastigheds- og bremsekursus som tillæg samt lokalindøvelse.

Den præcise betegnelse for denne nye kategori af lokomotivførere er endnu ikke fastlagt.

Trafikstyrelsen skal godkende den nye uddannelse, og DSB forventer at modtage godkendelse i løbet af efteråret 2026.

Set i lyset af det, bliver det spændende om vi skal have Talgo-uddannelse, som der tales om. Når strækningen over den nye Storstrømsbro og videre til Nykøbing Falster er færdigelektrificeret, er det dog meningen at indsætte Talgo i 12xx-togene.

Manglende respekt for varslingsanlæggene på Lille Syd

Problemerne med manglende respekt for varslingsanlæggene på Lille Syd fortsætter desværre. Der er håb om at vi kan få justeret minuttallene i Tureby, så problemet dér bliver mindre, men desværre ikke forsvinder. Der arbejdes stadig på sagen …

ER-uddannelse

Det skulle være tæt på, at alle depotets lokomotivførere har fået ER-attest. Så vidt lokalredaktionen er orienteret, mangler kun ét hold at begynde uddannelsen. Man fornemmer dog tydeligt at også praktikkørsel påvirkes negativt af IVU. Heldigvis undgik vi udstationering, men pass-kørslerne kunne være en udfordring. F.eks. stod de aflyste hurtigtog Nykøbing Falster–København H stadig i IVU, selv om det mindst en uge tidligere var meldt ud i pressen, på rejseplanen og DSB’s hjemmeside, at de var aflyste.

Personalenyt

Peter Weiss havde sidste arbejdsdag den 31. maj. Peter kom til Næstved fra Kh-depotet sammen med 13 andre den 1. december 2021; nok den største tilgang af nye kollegaer på én gang.

Vi takker Peter for at have været en god kollega den tid han har været i Næstved, og ønsker han alt godt fremover!

Peter har skrevet en rigtig fin afskedshilsen, som bringes nedenfor.

DSB’s annoncering efter uddannede lokomotivførere B til Næstved har ikke resulteret i ansættelser. Så vidt vi ved, har der været en eller to til samtale. Aktuelt skulle der dog være en kollega fra S-tog på vej til Næstved, samt en fra et andet depot, hvorfra man – ligesom Næstved – ikke kan få lov til at flytte fra.

Opdatering på flaskesamleren i Næstved

Takket være et stort arbejde fra AMR for togførerne i Nykøbing Falster og Kalundborg (Næstved er jo ”kun” et satellitdepot for togførere) Kenn Laursen, er politiet gået aktivt ind i sagen. Flaskesamleren har fået et opholdsforbud på stationen i Næstved.

Dette er takket være de mange indmeldinger fra lkf og tgf, hvoraf flere er blevet truet af flaskesamleren.

Alle os fra det hyggelige depot i den ægte remise på Sydsjælland ønsker vore kollegaer i det øvrige land en fortsat god sommer!

 

Peter Weiss’ afskedshilsen. Lokofører 2006 – 2025

Jeg sidder i min taxa foran Mærsk på Esplanaden og venter på kunder. Året er 2006, og i hånden har jeg en Metroxpress og kigger på en annonce fra DSB. De søger lokomotivførere, og det bliver begyndelsen på mine 20 år i DSB.

Jeg var til prøve og optagelsessamtale på Østerport, dengang DSB stadig havde lokaler der, og efter sigende den bedste buffet i hele organisationen.

Jeg begyndte i S-tog. Startede med at modtage den store kasse med tøj, sko og taske, og mødte op til første dag i den nu nedrevne postbygning. Fagforeningen tog imod os, og vi fik en hel dag med info om ansvar, rettigheder, og hvad der sker, hvis uheldet er ude… (får man overhovedet det mere?) Skolen lå lige ved siden af Høje Taastrup Station, og det var begyndelsen på den offentlige uddannelse. Vores SR-lærer fortalte os som det første, at hovedsignaler står til højre for sporet, undtagen dem, der hænger over eller står til venstre for sporet, og så var han ved at falde om af grin. Til min litraoverhøring pegede instruktøren på gummilamellerne mellem de to halvtog og spurgte, hvad det var, og da jeg så forvirret på ham, svarede han: ”Det er midten af toget” og var ved at falde om af grin… NØRDER, men måske blev man selv togtosset, som årene gik, uden egentlig at opdage det.

Jeg var 14 år på S-tog. Boede det meste af tiden på Frederiksberg, havde dejlig kort til arbejde og cyklede dertil og fra. Jeg valgte at køre i reserven i mange år, og familie og arbejde fungerede rigtig godt. Jeg ved godt, hvad du tænker lige nu! Du skal bare huske på, at der var en tid, hvor vi kunne snakke med tjenestefordelerne, og sammen få tingene til at gå op i en højere enhed. Af de tjenestefordelere sidder de fleste der endnu, men de får nu ikke lov til at tjenestefordele mere. De er puttet ind i den samme IT-kasse som resten af det kørende personale. Det er synd og skam.

Da CBTC blev annonceret, stillede jeg mig straks op i køen til Fjern & Regional. Jeg kunne godt se, at tab af kompetencer på sigt ikke ville gøre noget godt for hverken løn eller arbejdsglæden. Så det blev til 14 år som elektrofører, og jeg så frem til at klargøre lokomotiver, tømme lokummer og køre 180 km/t.

Efter endt uddannelse kørte jeg to år i København, inden jeg fik plads på depotet i Næstved. Jeg blev taget godt imod og faldt hurtigt til blandt depotets brogede skare af tog- og lokoførere. Søde, tossede og særegne mennesker – meningerne var mange, og diskussionerne gik til tider højt. Hvis nogen føler sig ramt, vil jeg bare tilføje, at jeg selv ligger i den tunge ende af den tossede og diskussionslystne kategori. Jeg elskede at være på et lokalt depot, hvor man så de samme mennesker næsten dagligt, og lærte sine kollegaer bedre at kende.

Det blev til seks år i alt på Fjern & Regional. Jeg er glad for, at jeg nåede at køre under bæltet, til Fyn og Jylland, og lave alt det manuelle arbejde på stammerne, som vi ikke fik lov til på S-tog.

Hvornår er det på tide at holde op? Skal man stoppe, hvis man nu har det godt? Skal man sige op og prøve noget nyt; nye udfordringer, nye eventyr eller måske bare luftforandring? Svaret er forskelligt for hver enkelt, men det er måske sundt at stille sig selv det spørgsmål en gang imellem, i stedet for bare at fortsætte blindt mod de 67 år – eller for mit vedkommende de 70 år, inden jeg kan hæve pensionen. For ét år siden var mit svar anderledes end de foregående 19, og jeg begyndte at kigge efter andre muligheder.

Så efter 20 år forlader jeg nu DSB. Det er ikke et fravalg af DSB, men et tilvalg af noget, jeg hellere vil. Og jeg vil arbejde med IT. Det har altid været min store passion, og da jeg snart ikke kan trække flere netværkskabler i huset eller proppe flere servere op i mit skab på loftet, måtte der tages en beslutning.

Hvad gør man så? Man sætter den ene fod foran den anden og begynder at bevæge sig hen imod målet. Det er ikke en lige vej – bump og omkørsler må forventes – men til sidst lykkedes det. Jeg fik et job hos SOS – dem med rejseforsikringer og vejhjælp – og glæder mig virkelig meget til at begynde d. 1. september 2026.

Jeg skal arbejde med IT, og helt specifikt skal jeg arbejde med IT-infrastruktur. Det omhandler den IT, der f.eks. gør hjemmesiden tilgængelig. Sørger for, at fundamentet er på plads, så apps og andre IT-redskaber har en platform hvor de kan fungere, og et netværk, så de er tilgængelige for de mennesker der skal bruge dem. I korte træk handler det om skinnerne og ikke så meget om togene, som passagererne skal benytte sig af.

Jeg sidder og skriver dette midt i juni på et hotelværelse i Kyoto. Jeg har været arbejdsløs i 15 dage, og selv om jeg har en kontrakt underskrevet og et job ventende på mig, er det lidt angstprovokerende. Faktisk føler jeg mig ret uansvarlig over at tage af sted til Østen i næsten fire måneder med min kone, og bare gnave af opsparingen. Men igen – måske er det meget sundt at være lidt uansvarlig og prøve, hvordan usikkerheden føles. Som min kone siger: Det kan jo ikke gå værre end galt.