DBB 4 – 2025 – Formanden har ordet – Overkørsler

Af:

Peter Kanstrup

Områdegruppeformand

Mange lederskribenter kender følelsen af, at det er tid for den næste leder til ens avis, tidsskrift, medlemsblad eller hvad det nu er, men ideerne står ikke i kø og papiret er tomt. Den følelse kender denne lederskribent ikke. Her er altid relevante emner. Ja, nogle gange kan det faktisk være vanskeligt at vælge, således også denne gang. IVU og arbejdstid er derfor denne gang rykket i en selvstændig artikel på side 6 og periodens væsentligste hændelse, Bjerndrupulykken, befinder sig på side 4 og 5. Derfor skal det handle om det, som var den bagvedliggende årsag til denne tragiske ulykke, nemlig de dårligst sikrede overkørsler på vores infrastruktur, hvor meget alvorlige ulykker med dødelig udgang sker alt for tit og i værste tilfælde lemlæster eller koster lokomotivføreren livet. Som det fremgår af LPO-medlemsinformation nr. 26-2025 er lokomotivføreren fra Bjerndrupulykken heldigvis i bedring. Det er enormt glædeligt og – ulykkens omfang taget i betragtning – nok også overraskende for sandheden er, at overkørsler uden bomanlæg er rene dødsfælder. Primært for vejtrafikanterne, men – som vi så i Bjerndrup – også for dem, som er i toget, når blot det køretøj, der kører ud i en sikret overkørsel, er stort nok. Det skal vi have gjort noget ved – og det kan i princippet kun gå for langsomt!

Ingen må være i tvivl om, at vores primære mål er at sikre, at ulykken i Bjerndrup var den sidste dødsulykke i en overkørsel uden bomanlæg på Banedanmarks infrastruktur. Det bliver ikke let, da nogle efterfølgende hændelser tyder på, at dem – der krydser banen – ikke helt har forstået alvoren. Det lærer de næppe fra den ene dag til den anden, så der er grund til at se på de tiltag, der hurtigt kan sættes i værk. I den kontekst giver det ikke mening at sidde på hænderne i to år og vente på, at Signalprogrammet løser problemet (for så vidt angår Sønderborgbanen). Vi skal op i tempo og måske også over i skuffen med de tiltag, der gør ondt og et af dem er vejlukninger. Det virker. Det er vi også ret sikre på, at videoovervågning gør, især hvis den ledsages af en bestemmelse om, at passage af en sikret overkørsel takseres som vanvidskørsel (hvad det helt bestemt også er, altså vanvittigt), med tab af både kørekort og køretøj til følge. Og hvis en af vores læsere skulle sidde derude med en god ide, som ikke har været oppe og vende, så kom ind i kampen og skriv til os på detblaablad@live.dk. Så skal vi nok sørge for, at ideen kommer med i de videre overvejelser.

Vi gør – ligesom alle gode kræfter i forbundet og TR-kollegaerne i de andre lokomotivpersonaleområdegrupper – vores yderste for at smede mens jernet er varmt og vi har politikernes og offentlighedens bevågenhed. Hvis medierne tilbyder taletid, så skal man – i hvert fald i denne type sager – takke ja og give den fuld gas. Det har vi gjort, hvilket har ført os rundt i utallige programmer på både landsdækkende og regionale stationer. Det er selvfølgelig tilfredsstillende, når målet er at skabe maksimal opmærksomhed om problemstillingen. Vi ved dog også godt, at mediers bevågenhed er en flygtig størrelse, som ofte kun varer til den amerikanske præsident (eller en anden autokrat, influencer eller lignende) rydder sendefladen med et eller andet opsigtsvækkende. Det er vilkårene – i offentligheden. Heldigvis er der også andre steder, man kan trykke på, f.eks. gennem vores politiske kontakter og i samarbejdet og dialogen med vores virksomheder. Og lige her er der grund til hovedrysten for os, der kommer fra DSB. Nok har vores administrerende direktør på HSU rost vores indsats – og tak for det – desværre tyder det på, at det er en holdning, han står lidt alene med, i hvert fald i visse dele af ledelsen.

Det viser sig nemlig, at DSB’s sikkerhedschef åbenbart har nedsat en arbejdsgruppe, som skulle kigge på mulige tiltag i forhold til de dårligst sikrede overkørsler. Som vi forstår det, har målet været at få afdækket, hvad DSB selv kunne gøre som virksomhed og komme med input til andre (nok primært Banedanmark) i forhold til, hvilke tiltag, der burde gøres. Bestemt et stærkt initiativ. Desværre ikke et initiativ, hvor man mener, at der er behov for at høre dem, der repræsenterer lokomotivførerne og som har deltaget i snart sagt ethvert relevant TV eller radioprogram for at plædere for løsninger, nemlig os i LPO. Det er – undskyld referencen til Melvins virkeligt underholdende og morsomme program på TV2 – helt sort. For det her er overhovedet ikke morsomt. Tværtimod. Det tenderer noget, vi normalt skal være meget varsomme med at påstå, nemlig at handlingen er organisationsfjendtligt. For måske er det bare uforvarende dumt. Men uanset hvad det er, så er det et dårligt afsæt for den ret udfordrende tid, vi går ind i, med forhandling af arbejdstid, overgang til IVU og måske også nogle svære knaster omkring Go Collective.

Bonus info:

Hvis du vil se / gense eller høre / genhøre nogle af de indslag, vi har medvirket i, er der links til disse i LPO-medlemsinformation nr. 25-2025. Du kan også finde flere indslag på vores hjemmeside under menuen ”Nyheder”, som ligger i kassen med ”Nyheder og informationer”.