DBB 4 – 2025 – IVU og arbejdstid

Af:

Peter Kanstrup

Områdegruppeformand

Lad mig starte med en ikke uvæsentlig oplysning til jer læsere. Det efterfølgende er skrevet i god tro og efter bedste evne, men desværre også dagen før den første forhandlingsdag, jf. LPO-medlemsinformation nr. 27-2025. Optimalt? På ingen måde, men nødvendigt da bladets deadline og aftaleforhandlingerne ligger oven i hinanden …

Meget kan man sige om IVU, men det er ikke et orakel (selv om man nogle gange får det indtryk, når man hører, hvad systemet kan). Det er heller ikke en ny arbejdstidsaftale, men det kan måske bane vejen for en. IVU er blot et helt almindeligt IT-baseret planlægningssystem baseret på en række automatikker, hvor tjenestetildeling sker på baggrund af personalets ønsker. Virker det bare halvt så godt, som ledelsen forventer, kan der ikke være to meninger om, at fremtiden er lys. Det springende punkt er derfor: ”Gør det så det”? Den lader vi hænge lidt …

DSB har købt systemet, så det forsvinder ikke, uanset om det virker tilfredsstillende eller ej. Det har været i brug siden 1. maj 2024 hos vores kollegaer i S-tog, hvor det 1:1 har afløst deres hidtidige planlægningssystem (PDS). Man har hos S-tog hidtil valgt at bruge systemet på traditionel vis, hvor hovedparten af lokomotivpersonalet er indplaceret i ture (i IVU kaldet for hold) og den resterende del kører i reserven. De tilbagemeldinger fra vores kollegaer på S-tog, som vi kender til, er blandede. Vi skal ikke her kloge os på, om det skyldes systemets utilstrækkelighed eller den måde, det indtil nu har været anvendt på. Når togpersonalet d. 27. oktober – samme dag som os – overgår til IVU-systemet vil det være i det, som kaldes præferenceture (hold), hvor tjenestetildelingen sker på baggrund af de ønsker, som personalet har fremsat. Den første uge efter togpersonalets overgang til IVU er her i skrivende stund lavet, men det er vanskeligt at konkludere noget om systemets formåen på dette tidspunkt.

I det hele taget vil vi være varsomme med at konkludere eller tale noget hverken op eller ned – dertil er vores viden ikke tilstrækkelig – hvilket også er årsagen til vores ofte gentagede pointe om, at den rigtige vej ind i IVU er via pilotprojekter, som forhåbentlig kan gøre os klogere. Og apropos varsomhed, så skal man være varsom med at sammenligne IVU-forhold på tværs af de tre personalegrupper: S-tog, Togpersonalet og os, da der er både forskellige aftaler og – som det fremgår ovenfor – forskellige modeller for implementering.

Tilbage til datoen 27. oktober. Fra den dato er tjenestefordelingen for reserven i Drift F&R lavet på baggrund af fremsatte ønsker og i henhold til arbejdstidsaftalens bestemmelser. Kollegaerne i tur fortsætter i denne, så den store revolution sættes på pause i hvert fald indtil mindst primo januar. Ja, måske længere, hvis en del af løsningen bliver at forlænge de eksisterende ture et stykke ind i K26. Men hvad så på det lange træk? Tja, måske kan de funktioner, der er i IVU, være en åbning mod noget nyt? Ingen kan jo være tvivl om, at ledelsen har store planer om at sende turene – som har tjent os godt i mange år – på pension. Der er vi jo ikke nødvendigvis enige, nok mest fordi vi er ret optaget af, hvad der kommer i stedet. Det lyder jo besnærende, at virksomheden tilbyder, at de vil lave personaleplanlægning på baggrund af medarbejdernes ønsker. Umiddelbart er det sød musik i enhver TR’s øre og man skulle da være en sur røv, hvis man ikke fandt det interessant. Det er imidlertid også ti fugle på taget, da vi jo ikke ved, om systemet kan levere tilfredsstillende og derfor ikke ved, om vi vinder noget ved at pensionere vores turkoncept. Det skal afklares og så er vi tilbage ved pilotprojekterne og en eventuel fremtidig regelsætning, som er – eller kan være – nødvendig for at få det bedste ud af et nyt system, som planlægger anderledes.

Ovenstående har vi efterhånden drøftet meget længe med ledelsen. Helt rituelt har vi forskellige udgangspunkter, holdninger og mål, så det bliver næppe let. Vi har heldigvis været enige om den formodede sværhedsgrad og har derfor – for at minimere risikoen for at de kommende aftaleforhandlinger ender uden et resultat – de seneste uger intensiveret drøftelserne i forskellige fora. Så et grundigt forarbejde er lavet forud for den første forhandlingsdag, d. 29. september. Ikke mindst derfor forventes forhandlingsforløbet at blive forholdsvis kort. Som det nok er de fleste bekendt, kan man ikke fortælle om forhandlingerne, mens de pågår. Der er imidlertid én gruppe, som bliver involveret undervejs og det er vores lokalgruppeformænd, som vi holder både orienteret og inddraget.

Uagtet ovenstående er der imidlertid en ting, vi kan sige. Det vil altid være LPO’s mål at skabe ordnede forhold. Vi går altid ind til en forhandling med det mål at komme ud med et fornuftigt resultat. Det er bare ikke altid det lykkes. Skulle det ske, vil vi naturligvis ikke have opnået noget, men vi har heller ikke nødvendigvis tabt noget, da arbejdstidsaftalen – i hvert fald ikke på nuværende tidspunkt – er opsagt. Hvad det så betyder i praksis er uklart, men uanset om vi når i mål med en aftalerevision eller forhandlingerne kuldsejler, kan vi garantere, at vi kommer ud med en medlemsinformation om forløbet og resultatet så snart, det er muligt.