|
Lyt til artikel
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Af:
Ruben Schmidt
Lokalgruppenæstformand i Næstved
I min hverdag som lokomotivfører eller PAS-rejsende, oplever man lidt, som man går og evaluerer på bagefter.
Bevares. Man kan sagtens glemme at rydde op efter sig i førerrummet. Det kan ske og det plejer vi at tilgive hinanden og ikke mindst at blive tilgivet for, da jeg syntes, det hører til sjældenhederne.
Vi har i bedste fald ofte 0 til 3 minutter til at overlevere tog, der skal fortsætte kørslen videre. Ved overleveringen skal der afbremses jf. ODI, informere tiltrædende lokomotivfører om togets tilstand, indtastet nyt LKF-id, tjek af togdata, ændre tognummer, afvente signal, færdigmelding, dørlukning osv., osv. Derfor kan der ske en forglemmelse med, at man får fjernet efterladenskaber. Og, som nævnt, jeg synes det sker sjældent.
Men …
Især ved togets første afgange møder man et førerbord fyldt med så mange sorte fingeraftryk over det hele – det være sig bord, knapper, dørkarme, håndtag m.m. – at man tror, der er foregået noget kriminelt som Politiet har taget fingeraftryk for? Ja, jeg tænker ikke, det er en lokomotivfører, der har kørt med så sorte fingre i driften, især efter vores tog med tilhørende balustre og dørhåndtag bliver vasket oftere.
Desværre ses sorte fedtaftryk også i passagerafsnit, på døre og skabe, hvor det forståeligt nok kan risikere udløse lidt kundereklamationer.
Skal man så bare tørre sit førerbordet af, så ens ærmer ikke bliver smurt ind og så ellers bare lukke øjnene for, hvordan resten af toget ser ud?
Sådan er mange af os ikke og de gange, jeg eller togførerne har meldt rengøring i passagerafsnit ind i DDI, så er der også taget action på det.
Kan man overhovedet komme det til livs uden det skal skrives i DDR2 med følgende tekst:
“Interiør tørres af ved synlig tilsmudsning”
Ovenstående er skrevet med et glimt i øjet, for jeg syntes ikke vi har haft det problem før. Men hvorfor opstår det så nu, og hvordan kommer vi på “rette spor” igen?
Jeg vil ønske jer alle et godt efterår