Lyt til artikel
Getting your Trinity Audio player ready...

Af

Hans-Morten Bejning Andersen

Indledning

Efteråret nærmer sig med hastige skridt på depotet i Helsingør. I år føles det som om det går hurtigere end de foregående år, men det skyldes måske at det nye planlægningsværktøj IVU bliver taget i brug den 27.oktober.

Jeg ved desværre ikke mere end jeg skrev i det sidste nummer af Det blå Blad, men man kan godt mærke på kollegaerne i Helsingør at de ikke er helt trygge ved denne nye tjenestefordeler.

Jeg har selv haft et IT-problem i 10 måneder med min IPad, som IT-afdelingen ikke har fået løst endnu. Jeg kunne godt frygte at det samme kunne ske med IVU, og hvis det er den eneste kommunikation vi har til virksomheden DSB om hvordan vi skal arbejde, kan der godt blive langt mellem arbejdsdagene.

Helbredskrav Trafikstyrelsen

Som lokomotivfører stilles der store krav til ens helbred. Og det er der som sådan ikke noget galt i.

Trafikstyrelsen forlanger også at synet skal være tiptop, og selvfølgelig skal en lokomotivfører kunne se ud af sine øjne.

Så er mit spørgsmål bare hvad man skal kunne se……… og hvad man reelt kan se

Eksempel: Hvad gavner det at lokomotivføreren har et godt syn, når der hænger grene, og buske vokser op omkring signalerne, så man ikke har den synlighed der er krævet. Og dér hvor der ikke er grene, er mange mærker og signaler overmalede med graffiti.

Man skulle faktisk tro, hvis man ikke vidste bedre, at Banedanmark har været ude at købe et stort parti lokumsvinduer med matteret glas, og hængt dem op foran hastighedsvisere og bogstavsvisere på diverse signaler rundt i Danmark.

Hvis man endelig kan se gennem glasset, mangler halvdelen af pærerne – nogle gange flere, og så må lokomotivføreren bare håbe man kommer den rigtige vej.

Det er simpelthen ikke godt nok, men nu er det ikke kun Banedanmark som har lidt udfordringer.

Frontruderne på DSBs materiel er heller ikke lige gode: mange ridser i den monterede folie gør det meget svært at se klart ud af frontruden. Og så tænker man at folien på frontruden nok bliver skiftet når pågældende litra er til eftersyn. Men så bliver man slemt skuffet – dem der laver disse eftersyn har sikkert ikke behov for at kigge ud af frontruden, og derfor bliver det ikke lavet.

Så hvad gavner det med helbredstjek, synstest og nypudsede briller hvis man ikke kan se længere end til indersiden af frontruden. Håber at man i fremtiden vil sætte mere fokus på dette område.

Jeg vil lige understrege at det ikke er et angreb på de Banedanmark-medarbejdere som lokomotivførerne har et tæt samarbejde med i hverdagen, og for øvrigt heller ikke på værkstedspersonalet.

Vi ved nok alle sammen godt hvor problemet ligger når vi tænker os godt om.

Fremmednetstandere Helsingør

Efter mere end 25 år uden EA-lokomotiver i Helsingør har vi stille og roligt mistet vores fremmednetstandere. De blev nemlig ikke vedligeholdt, og når de blev gravet op blev de ikke sat i jorden igen.

Nu er der så nogle der synes at det ville være en god ide at få dem sat op igen.

Hvis en lokomotivfører skal sætte fremmednet på et togsæt i Helsingør i dag, skal man bruge noget mere tid end der er aftalt. Der er to muligheder: enten skal han trække kablerne hen over alle fire hovedspor på stationen, hvilket ikke er optimalt, da der så ikke kan kører flere tog ind på stationen så længe disse kabler ligger der. Den anden mulighed, som håndværkerne bruger ret tit, er at trække kablerne under skinnerne – noget der sker ret jævnligt, da vi tit har strømafbrydelse om natten på pladsen.

Og ER-togsættene går helt døde når man tager batterikniven. Begge øvelser er noget der tager rigtig lang tid, og det kommer bag på driftcentret hver gang vi har disse problemer.

Endnu mere ærgerligt er det, når man ser det nybyggede værksted i København. Dér er der ikke sparet på fremmednetstanderne, men de har nok mere brug for dem end vi har i Helsingør.

Mig bekendt er man ikke begyndt at bruge disse fremmednetstandere på passagertog i København.

I Helsingør har vi tit aflyste tog fordi vi netop mangler disse fremmednetstandere, men sådan er der så meget.

Pilotprojekt

Som alle nok er bekendt med har der været et pilotprojekt i K25 på Helsingør depot.

Der har været lignede pilotprojekter i Esbjerg og Odense: vi har haft reserveuger inde i vores faste ture.

I foråret blev der udsendt et spørgeskema til hele depotet om hvad lokomotivførernes oplevelse var med dette pilotprojekt. Gruppeleder. LPO og arbejdsmiljørepræsentant har behandlet dette spørgeskema.

Tilbagemeldingerne var mange. Vi er nu ved at finde ud af hvordan vi får det kommunikeret ud til kollegaerne på bedst mulig måde, så både positive og negative svar bliver tilgodeset.

En ting som LPO Hg har fået oplyst fra ledelsen er, at sygedage i Helsingør i K25 er det laveste i gennem mange år, så det er jo meget positivt.

Opråb fra Fiskeriministeren Helsingør depot ang. Akvarium

Fiskeriministeriet informerer:

Denne skrivelse kommer af hensyn til biobalancen i akvariet.

Det frabedes at der bliver fodret uden foregående aftale.

Det frabedes at tilføje andre fisk, dyr eller andet der kan forstyrre balancen.

Ønsker man at bidrage med noget, henstilles det at man laver forespørgsel til undertegnede inden man føjer noget til akvariet.

C. M. Friese – 24 68 86 04 – chbm1408@dsb.dk

Tilgang til Depotet

Tre nye kollegaer tilgår depotet hen over efteråret.

Personaleafgang.

Den 1. september tiltrådte Jesper Thor Eieroff hos Lokaltog i Hillerød.

Jesper har altid været en god kollega på Helsingør depot.

Vi ønsker Jesper held og lykke på sit nye job

Det var ordene fra Helsingør,

I ønskes alle et godt efterår.