DBB 4 – 2025 – Lokalindlæg Kalundborg

Af

Simon Brix Aabern

Først vil jeg sende mine varmeste tanker til de implicerede i togulykken på Sønderborgbanen d. 15. august. Jeg har set og læst det meste af det, som de forskellige medier har fortalt både om ulykken og om overkørsler. I den forbindelse vil jeg da nævne at jeg syntes det er godt arbejde af DJ, at de har været så meget i medierne som de har. I aftenshowet på DR1 var der et indslag hvor vores områdegruppeformand Peter Kanstrup og Banedanmarks sikkerhedschef Martin Harrow var med som gæster.

Under den udsendelse sagde Martin Harrow, at der ikke kommer bomme på de overkørsler, der ikke har bomme. Af den årsag, at der kommer nyt signalsystem på banen, og ingen af de gamle/nuværende overkørselsanlæg kan fungere med det nye signalsystem.

Banedanmark er, ifølge Martin Harrow, underlagt krav om at forvalte skatteydernes penge bedst muligt. Så altså mest mulig sikkerhed for pengene. Men hvis vi så tager et kig på de 17 overkørsler mellem Kalundborg og Holbæk, er der flere ting som ikke stemmer overens med hvad Banedanmarks sikkerhedschef siger. Ifølge Banedanmarks oplysninger kommer det nye signalsystem på Nordvestbanen til K28, altså i december 2027 – samme år som på Sønderborgbanen.

Gennem de sidste par år er næsten samtlige overkørsler mellem Holbæk og Kalundborg blevet bygget om, med nye bomdrev og nye bomme. Klokken er blevet erstattet af en højttaler. På enkelte overkørsler er der indbygget vejspoler, som kan detektere om der f.eks. holder en bil på sporet i overkørslen. Hvor mange af vejspolerne som lige p.t. virker, er jeg ikke klar over. Men når man har brugt så mange penge på at ombygge dem, går jeg da stærkt ud fra at de kan bruges sammen med det nye signalsystem. Skulle det være tilfældet at de IKKE kan, er der da spildt flere millioner på noget som ikke giver særlig meget mening, men ville have gjort det desto mere på Sønderborgbanen, hvor det åbenbart ikke har kunnet lade sig gøre.

Overkørslerne 163, 164 og 175 på Kalundborgbanen er opgraderet fra halv- til helbomanlæg. Eller det vil sige: næsten ombygget. Bomdrevet er skam monteret på sit fundament. Det eneste der mangler, er en bom. Man har så tre overkørsler der kunne have helbomme, men altså indtil videre kun har halvbomme. Så disse tre er ikke indtil videre blevet mere sikre.

Overkørslerne 144 og 208 har hver især fået et nyt 11.5-mærke og et nyt overkørselssignal. De ganske vist flyttet et nogle meter, men her er der altså brugt penge på noget helt nyt, som ikke kan anvendes når det nye signalsystem er taget i brug. Overkørsel 189 er blevet ombygget fra halv- til helbomanlæg og har fået nyt uordenssignal, der kan blinke hvidt. Noget som det gamle ikke kunne. Så overkørsel 189 er blevet mere sikker.

Når det kan lade sig gøre på én strækning, burde det sgu også kunne på en anden, på overkørsler der endda er helt uden bomme. Som tidligere skrevet udtalte Banedanmark, at de skal have mest mulig sikkerhed for pengene. Men hvordan måles sikkerhed? Giver én overkørsel med halvbomme, der ombygges til helbomme, samme mængde sikkerhed i regnearket som to overkørsler uden bomme, som bliver ombygget til halvbomme? Selv om man vil have mest muligt sikkerhed for pengene, har man stadig et ansvar for at sige, at det her problem skal løses, koste hvad det koste vil.

Det kan vel sammenlignes med en taxavognmand som ejer ti biler af mærket Mercedes. For at spare så mange penge som muligt har vognmanden kun de forsikringer der er påkrævet. Taxaerne har base hjemme hos vognmanden selv, og her møder chaufførerne ind. Hver måned bliver der sat et fast beløb af til service af bilerne.  En morgen har der været indbrud i bilerne, og tre af bilerne har fået stjålet deres airbags. Vognmanden tager straks kontakt til det sædvanlige Mercedes-værksted og forklarer dem situationen. Det viser sig desværre at netop den model airbag både er temmelig dyr, og meget svær for værkstedet at få hjem. Det vil sprænge det normale budget, der er til service. Vognmanden havde desuden en plan om at skrotte fire biler og købe fire nye, som han sparer op til. Mercedes kommer med et rigtig godt tilbud til vognmanden: Bestil de fire nye biler nu, da der er seks måneders leveringstid, fordi de skal have indbygget udstyr osv. Afbestil de airbags, så får du yderligere rabat på de nye biler. Problemet for vognmanden er dog at han har kørsel til alle ti biler, så han vil ikke undvære de tre biler. Vognmanden beslutter sig for at de tre biler skal køre uden airbag, indtil de nye biler er klar. Chaufførerne får instrukser om, at de ved meget trafik eller kø-kørsel skal holde ekstra afstand, eventuelt sætte farten ned. Så sker der nok ikke noget. Nu vil læseren med bilforstand nok tænke at der er lovgivning om, at der skal være airbag i bilerne. Men det var min måde at sammenligne noget så grotesk som ikke at ville sætte bomme op, trods alle de forfærdelige ulykker der er sket.

For ca. et år siden henvendte lokalgruppen sig til den daværende lokale ledelse om affaldssortering i Kalundborg, eller rettere manglen på samme. På det tidspunkt skulle passagerer i MG’erne sortere i henholdsvis rest- og madaffald. I de tog som blev rengjort i Kalundborg, kunne rengøringspersonalet så tømme begge beholdere og komme det i den samme affaldscontainer, sammen med alt andet affald fra depotet. Nu har vi så endelig fået en hel flok nye affaldscontainere, og nye affaldsspande inde på depotet. Vores lokale arbejdsmiljørepræsentant har knoklet for at pakke ud og sætte op, så vi kan sortere vores affald. Efter blot er par ugers tid var der da syn for sagen, da spanden til plastik, metal og mademballage altid er den som først bliver fuld.

Høje Taastrup er ved at være færdig med sin ombygning. Efter skolernes sommerferie begyndte vores 35xx-togsystem at køre igen. Det har mildt sagt givet udfordringer, med de korrigeringer der er blevet lavet på arbejdssedlerne. Afkobling og tilkobling med litra MG på 0 minutter. Det rækker vist ud over den gennemsnitlige lokomotivførers kunnen. Vores næstformand Sebastian havde brugt lang tid for at kigge stort set alle tjenesterne igennem, og vi fik skrevet en – syntes vi selv – ”pæn” mail til DSB’s planlægningsafdeling. Der kom hurtigt svar, og vi blev lovet at der ville blive kigget på det. Et par ændringer blev det dog til for de tjenester der var nævnt, men ugen efter var der ikke sket noget som helst. Det har givet en del forsinkelser i togene til og fra Kalundborg. Ikke mange, men blot en enkelt forsinkelse, fordi planlægningen har lavet tjenester som ikke kan lade sig gøre i virkeligheden. Ja, så er blot én forsinkelse én for meget.