Lyt til artikel
Getting your Trinity Audio player ready...

Af:

Carsten Larsen,

Arbejdsmiljørepræsentant, Nykøbing Falster

I seneste nummer af Det Blå Blad var der et indlæg fra vores områdegruppeformand omkring evaluering af rammeaftale om arbejdsmiljøarbejdet i DSB.

Ann-Mette og jeg var involveret i starten med arbejdet omkring en ny rammeaftale for arbejdsmiljøarbejdet tilbage i sommeren 2023, men blev desværre “hægtet af” inden den nuværende aftale blev indgået. Jeg syntes derfor, at jeg over for Det Blå Blads læsere har brug for at præcisere, at når vores områdegruppeformand i sit indlæg skriver, at aftalen er blevet evalueret, så har LPO-DSB mig bekendt valgt at evaluere uden inddragelse af arbejdsmiljørepræsentanter.

DSB har på den årlige arbejdsmiljødrøftelse inddraget arbejdsmiljørepræsentanterne i evalueringen, og vi har på den måde haft mulighed for at vende positive og negative ting med ledelsen. Den anden part på aftalen, de faglige organisationer, har åbenbart ikke haft behov for at spørge dem, som aftalen omfatter. Det er jeg nødt til at sige, bekymrer mig. Det fremgår for mig tydeligt af indlægget, at områdegruppeformanden med fordel kunne bruge mere viden omkring arbejdsmiljøarbejdet i praksis.

Det Blå Blad har bedt områdegruppeformand, Peter Kanstrup, kommentere kritikken fra Carsten:

Kære Carsten. Som du ved, har vi haft nogle ret alvorlige udfordringer det seneste års tid med at holde gang i vores møderække mellem områdegruppen og arbejdsmiljørepræsentanterne (AMR). Det er fortsat vores håb, at vi kan holde fast i dialogen, så vi kan drøfte vores eventuelle uenigheder det rette sted – som i vores optik ikke er et sted, hvor ledelsen kan læse med – og så vi også fremadrettet kan sikre en fornuftig koordinering mellem AMR og TR