DBB 4 – 2026 – Nyt fra arbejdsmiljø – Psykologisk tryghed, modet til at sige det højt

Af: Christian Kragh Jessen, arbejdsmiljørepræsentant, Helsingør / København

Relationer betyder mere for vores trivsel, end vi ofte er bevidste om. De fleste af os bruger en stor del af vores liv sammen med andre mennesker, både på arbejdet, hjemme og i de fællesskaber, vi indgår i. Derfor bliver kvaliteten af vores relationer afgørende for, hvordan vi oplever vores hverdag.

Et begreb, der de senere år har fået stor opmærksomhed, er psykologisk tryghed. Bag det lidt akademiske udtryk gemmer der sig egentlig noget meget menneskeligt. Psykologisk tryghed handler om oplevelsen af, at man kan være sig selv blandt andre. At man kan stille spørgsmål, sige sin mening, dele en bekymring eller indrømme en fejl uden at være bange for at miste andres respekt eller blive gjort til grin.

Det betyder ikke, at vi altid skal være enige. Tværtimod. De bedste samarbejder opstår ofte, når mennesker ser tingene forskelligt og tør udfordre hinandens perspektiver. Forskellen ligger i måden, uenigheden bliver mødt på. Hvis forskellige synspunkter bliver modtaget med nysgerrighed frem for irritation, bliver de en styrke. Hvis de bliver mødt med tavshed eller afvisning, lærer mennesker hurtigt at holde deres tanker for sig selv.

Det er sjældent noget, der sker fra den ene dag til den anden. Psykologisk tryghed bygges langsomt op gennem mange små oplevelser. Hver gang et spørgsmål bliver taget alvorligt. Hver gang en fejl bliver brugt som anledning til læring frem for skyld. Hver gang et menneske oplever, at det er trygt at sige: “Det her er jeg i tvivl om.”

Omvendt kan den også langsomt forsvinde. Ikke nødvendigvis fordi nogen ønsker det, men fordi små signaler over tid lærer os, hvad der bedst kan betale sig. Hvis idéer konsekvent bliver afvist, hvis kritik bliver mødt med forsvar, eller hvis fejl fører til bebrejdelser, begynder mange helt naturligt at holde igen. Ikke fordi de er ligeglade, men fordi de forsøger at passe på sig selv.

Psykologisk tryghed er heller ikke nødvendigvis den samme i alle relationer. Den kan opleves meget forskelligt, alt efter hvem vi står over for.

For nogle begynder den med én selv. Hvis vi kan acceptere, at vi ikke ved alting, at vi kan begå fejl, eller at vi nogle gange har brug for hjælp, bliver det også lettere at vise den sårbarhed over for andre. Hvis vi ikke kan acceptere vores egen tvivl, bliver det svært at dele den med andre.

Dernæst findes den i de nære relationer. Mange oplever stor psykologisk tryghed blandt deres nærmeste kolleger. Her tør man stille spørgsmål, indrømme fejl og dele bekymringer. Men den samme tryghed behøver ikke at eksistere i relationen til den nærmeste leder, ledelsesgruppen eller organisationen som helhed. Omvendt kan nogle opleve stor tillid til deres leder, men have sværere ved at være åbne i kollegagruppen.

Psykologisk tryghed er derfor ikke en egenskab ved en organisation, men noget, der opstår mellem mennesker. Den kan være stærk i én relation og svag i en anden. Den kan også ændre sig over tid. Relationer udvikler sig, mennesker skifter roller, og nye erfaringer kan både styrke og svække oplevelsen af tryghed. Derfor giver det heller ikke mening blot at spørge, om en arbejdsplads har psykologisk tryghed. Et mere interessant spørgsmål er, hvor den findes, hvor den mangler, og hvad der kan være årsagen til forskellen.

Måske er det netop derfor, selvindsigt spiller en så vigtig rolle. Hvis vi kan acceptere, at vi ikke altid har svarene, bliver det lettere at stille spørgsmål. Hvis vi kan acceptere, at fejl er en del af det at være menneske, bliver det lettere at indrømme dem. Først derefter bliver relationerne afgørende. For selv den mest åbne person holder før eller siden op med at sige sin mening, hvis omgivelserne gentagne gange møder ærlighed med latterliggørelse, irritation eller tavshed.

Noget andet, der ofte overses, er, at tavshed let kan forveksles med enighed. Når ingen siger noget, kan det se ud som om alle er enige om retningen. Men tavshed kan lige så vel være et udtryk for usikkerhed, resignation eller en oplevelse af, at det alligevel ikke gør nogen forskel at sige noget. Derfor er fraværet af kritik ikke nødvendigvis et tegn på, at alt fungerer godt.

Psykologisk tryghed handler heller ikke kun om arbejdspladsen. Den findes i familien, blandt venner, i foreninger og alle de steder, hvor mennesker samarbejder. Vi trives bedst, når vi oplever, at vi kan være ærlige uden konstant at skulle beskytte os mod andres reaktioner. Når vi ved, at vi godt kan sige: “Det forstår jeg ikke”, “Jeg har brug for hjælp” eller “Jeg ser det anderledes”, uden at relationen bliver svækket af den grund.

Ingen mennesker kan skabe psykologisk tryghed alene. Den opstår mellem mennesker. Den skabes gennem måden, vi møder hinanden på, gennem vores nysgerrighed, vores respekt og vores villighed til at lytte, også når vi ikke er enige.

Måske er det netop derfor, psykologisk tryghed er så vigtig. Ikke fordi den fjerner uenigheder eller problemer, men fordi den gør det muligt at tale om dem, mens de stadig er små. Når mennesker tør sige dét højt, de ser, tænker og oplever, får fællesskabet langt bedre mulighed for at lære, udvikle sig og finde løsninger sammen.

Det kræver mod at sige sin mening. Men det kræver mindst lige så meget af os andre at lytte med oprigtig interesse. Først når begge dele er til stede, opstår den tryghed, som gør, at mennesker tør bringe hele deres faglighed, erfaring og nysgerrighed i spil.

Måske er psykologisk tryghed derfor ikke fraværet af uenighed. Måske er den snarere oplevelsen af, at vi godt kan være uenige uden at miste respekten for hinanden.