|
Lyt til artikel
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Af: Carsten Understrup
ETCS (ERTMS), jeg er fan.
Som fan bliver man dog ganske tit skuffet. Uden at være fodboldinteresseret, så kan jeg forstå, at jublen fra AGF’s fodboldmesterskab er afløst af skuffelse lige pt.
Nu har AGF jo ikke brugt ca. 25.000.000.000,- kr. på at skuffe. Og alle 25 milliarder for udrulningen af ERTMS i Danmark er jo heller ikke en skuffelse. Men på en del punkter synes systemet ganske rigidt og tåbeligt.
Brugen af ”SKIFTER” på en strækningstelefon? Her er jo tale om tovejskommunikation og ikke ”PUSH TO TALK”, hvor ”SKIFTER” rettelig hører hjemme. Hvilken total tåbe, småkonge eller prinsesse i Banedanmark (BDK) har dog magt til at bestemme dette?
Min første driftinstruks i normal drift. Efter at have modtaget det ”entydige identifikationsnummer” var jeg klar til at efterkomme driftsinstruksen. Måtte dog lige tage et par minutter for at gennemlæse denne.
Under modtagelse af driftsinstruksen havde jeg været så optaget af, og afkrydse de korrekte rubrikker samt huske, at tognummer angives som enkelte tal, huske at sige Hotel Åse nul et nul, skifter og alt det andet pseudosikkerhed, at jeg simpelthen ikke havde hørt efter, hvad der rent faktisk blev sagt, blot at jeg kunne gentage det korrekt.
Er formålet med en sikkerhedsmelding ikke blot, at aftalen er forstået af begge parter? Ikke om man kan siger SKIFTER, GENTAG og SLUT på de rigtige tidspunkter?
Da jeg holdt ved Hotel Åse nul et nul uden kørtilladelse, ja så kaldte jeg op til TKC Vest. Gav trafiklederen tognummeret som enkelt tal, opgav min position som Hotel Åse nul et nul. Og svaret var: ”Det vil jeg gerne have som en sikkerhedsmelding”. Så samme budskab fra min side, blot startende med: Dette er en sikkerhedsmelding og afsluttende med ”SLUT”. Hvormed har denne øvelse hævet sikkerheden ved jernbanen?
Der, hvor ETCS skulle have sin styrke i forhold til ATC, er vel onlinefunktionen. Så hvorfor bruges den ikke? Er trafiklederne for dårligt uddannede?
To personlige eksempler:
Kører mellem Holsted og Gørding. Strækningstelefonen ringer, men forbindelsen etableres ikke i første omgang, ligeså fejler forbindelsen ved andet forsøg, ved tredje opkald etableres forbindelsen.
Trafiklederen: ”Du skal standse toget omgående, du skal standse toget omgående, politiet arbejder i dit spor. Jeg begik nok den fejl, at jeg omgående indledte farebremsning, fyrede tyfonen af, hvis der nu var folk i sporet foran mig.
Jeg skulle nok være fortsat med 160 km/t og have sagt: Det vil jeg gerne have som en sikkerhedsmelding, SKIFTER. Og hvis meldingen var blevet gentaget, have sagt ”GENTAG” blot for at trafiklederen med mulighed for at nødbremse toget eller afkorte kørtilladelsen, kunne have fået samme kulør som jeg i underbukserne.
Den anden oplevelse var i forbindelse med påkørsel, hvor et tog 20 km nord for mit tog, havde en personpåkørsel. Jeg modtager nødopkaldet og nedsætter omgående hastigheden til 40 km/t. Efter fem-seks minutter kontaktes jeg af trafiklederen, der meddeler at mit tog vendes ved næste station.
Trafiklederen vil derefter gerne høre om, jeg har tekniske problemer, siden jeg taber tid. Og jeg kan jo kun meddele: ”Nej, ingen tekniske problemer, men der er forskel på at køre 160 km/t og 40 km/t”. Og indtil trafiklederen meddeler jeg kan genoptage kørslen med normal strækningshastighed efter nødopkald, ja så kører jeg jo kun 40 km/t jf. OR-F.
Det lød ikke som om trafiklederen var helt med på den restriktion. Og hvorfor udsendes ikke bare hastighedsnedsættelse på 40 km/t for alle tog i området? Og for tog der kan / skal passere ulykkesstedet, et nødstop til toget? Er det ikke hele ideen og fordelen ved et online system til 25 milliarder?
På trods af depot Aarhus havde besøg af mange mennesker i flot rent orange arbejdstøj (antager det var chefer fra BDK, siden tøjet var rent) for måneder siden, ja så holder vi ganske ofte stadig 40 meter fra rulletrapperne med første togsæt.
Jo, jo, har jeg hørt, det er fordi der er en sporspærring ude på Østlige Plads. Så et rødt mærke i sporet på et sted toget ikke kører ud gør, at vi standser ca. 100 meter inden dette mærke. Men et besat / belemret spor med tog fra 50 tons og opefter, ja der kan vi få OS-mode og buldre ind i dette holdende tog.
Det er virkelig gavnligt for jernbanesikkerheden. Giv os da for pokker lidt kredit som LKF.
Og så er der jo hele idiotien omkring korte kørtilladelser uden nogen sikkerhedsmæssig årsag, På strækningen Aarhus – Fredericia kan nævnes ankomst i Skanderborg samt ankomst i Vejle for lyn- og intercitytog. Al den tid der kan hentes på strækningskørsel, sættes til på disse meningsløse korte kørtilladelser.
Og så er der ønsket om at styre standsningsmønsteret for regionaltog med lignende korte kørtilladelser.
Der SKAL være den bedst mulige signalgivning til LKF. Så må denne evt. stå på mål for glemt standsning.
Jeg har også en forundring over glæden ved den ”genopstandne” DriftPortal. Men det kan jo blive småt for enhver. DriftPortalen er for mig pt. en ligegyldig skygge af fordums storhed.
Jeg ser mine arbejdsopgaver i Medarbejderportalen (IVU). Jeg skal ikke lege detektiv i flere forskellige IT-systemer for at finde ud af, hvilke arbejdsopgaver min arbejdsgiver ønsker løst. Specielt ikke fordi man ofte kan opleve forskellige oplysninger, alt efter hvilken app man benytter og om denne er opdateret.
Så hvilken app viser den gældende arbejdsseddel? Min arbejdsgiver siger Medarbejderportalen. Super, så er det der, jeg kigger. Og er den uforståelig, så er min arbejdsgiver på dagen jo kun ét telefonopkald væk.
Til sidst blot min forundring over de vedholdne rygter om at Klargøringsenhed Aarhus nu også skal køre tog til og fra IC5 værkstedet i Aarslev.
Forundringen bunder bl.a. i, hvordan man lykkes med at bøje reglerne, så dette kan blive en mulighed? Samt en forundring over, at Klargøringsenhed Aarhus, der har brugt næsten tre år på, ikke at komme i mål med de nuværende arbejdsopgaver, ifølge rygterne skal have yderligere arbejdsopgaver. Det er vist en beslutning, der kun giver mening i et Telegade regneark.
Således opmuntret vil jeg ønske alle et godt efterår.