DBB 5-2024 – Kronik: DJ-kongressen og hvad der fulgte

Af: Carsten Understrup, lokalgruppeformand Aarhus

Jeg deltog i Dansk Jernbaneforbunds kongres d. 22. og 23. oktober som den ene af 13 delegerede fra LPO DSB. Efter en noget “rodet” optakt foregik selv kongressen velordnet samt i god ro og orden.

Hvis ikke man er bekendt med historikken så kommer her en opsummering. Forbundsformand Preben Steenholdt Pedersen blev valgt på en ekstraordinær kongres i 2022, efter Henrik Horup trak sig midt i kongresperioden. I den anledning måtte der dispenseres for den aldersgrænse, som var i DJ vedtægterne. Og jf. forannævnte aldersbegrænsning har Preben åbenbart i sin 2022 takketale sagt, at han til den ordinære kongres i 2024 ville lade sig pensionere, helt som DJ-vedtægterne foreskrev på det tidspunkt.

Ved den ekstraordinære kongres i 2022, efter valget af Preben, ja så blev næstformandsposten i DJ jo ledig. Til denne opstillede Ebbe L. L. Drögemüller, der blev valgt. Således var der lagt op til et generationsskifte til kongressen i 2024. Så den første “plan” for kongressen var, at Ebbe L. L. Drögemüller stillede op som formand. Vores egen Kent Larsen Jensen og Jakob Gade Bro fra LPO Go Collective stillede til kampvalg om næstformandsposten og Kirsten Andersen genopstillede som forbundskasserer.

Der sker så det, at Kent Larsen Jensen trækker sig som kandidat til næstformandsposten. Da Kent har trukket sig, opstiller TPO’s formand, Mikkel Channo Jessen til næstformandsposten. Det er af nogle udlagt som udemokratisk og af enkelte som en slags kup. Kup og mangel på demokrati? Sikke noget vrøvl. Alle medlemmer af Dansk Jernbaneforbund kan jo stille op til valget af de tre tillidsposter i DJ. Om man kan skaffe stemmerne til at blive valgt er noget ganske andet, sådan er demokratiets vilkår. Jeg anser ikke, der er noget odiøst i Mikkels kandidatur. Og uden jeg er en del af den indercirkel, kunne jeg forstille mig, at man har haft valget at opstille Kent eller Mikkel. Da det bliver afgjort, at Kent opstiller, ja så opstiller Mikkel ikke. Det ville da være kriminel stupiditet at dele stemmerne og dermed sikre Jakob Gade Bro valget. Så kunne man jo lige så godt undlade at opstille nogen og kåre Jakob som valgt.

På dette tidspunkt er der, som nævnt, lagt op til Ebbe L. L. Drögemüller opstiller til formandsposten, Mikkel Channo Jessen og Jakob Gade Bro opstiller til næstformandsposten og Kirsten Andersen genopstiller til posten som forbundskasserer. Så vælger Ebbe L. L. Drögemüller at trække sit kandidatur til formandsposten og da forbundsvedtægterne jo skal ændres, så man ikke længere tillader aldersdiskrimination (jf. EU-dom om dette, red.), ja så skal Preben S. Pedersen jo ikke tvangspensioneres. Preben kan derfor genopstille til formandsposten. Og her vælger Jakob Gade Bro så at trække sig som kandidat til næstformandsposten og opstille til formandsposten overfor Preben. Og det var med Preben S. Pedersen og Jakob Gade Bro som kandidater til formandsposten, Mikkel Channo Jessen som kandidat til næstformandsposten og Kirsten Andersen som kandidat til forbundskassererposten, vi startede dag 2. på kongressen.

Som skrevet en noget “rodet” optakt til kongressen. Men en meget velorganiseret og velgennemført kongres. Så en stor tak til alle de ansatte i DJ, som har stået for arrangementet.

Og selve debatten om valget til formandsposten foregik i en god og sober tone. En enkelt finke, eller to, fløj vel af panden, men helt overordnet en debat med ordentlighed. Ligeså talerne efter valget, der indgød optimisme og fælles fodslag, hvorfor det undrer med al den galde, vrede og ofte ganske injurierende tekster, der siden kongressen er uploadet til ekkokamrene på World Wide Web.

Preben fik 48 stemmer, Jakob 34 stemmer, altså fik Preben 58,5% og Jakob 41,5% af de delegeredes stemmer. Så alle skriverier om ”snyd på vægten” har intet på sig. Jeg var til stede og ingen, som i ingen, på kongressen anfægtede resultatet af afstemningen. Alligevel kunne jeg i avisen Arbejderen d. 29. oktober 2024 læse, at Jakob Gade Bro havde 13 områdegrupper med sig og 6 mod sig, hvilket får Jakob til i avisen Arbejderen at mene: ”Det er i sig selv også med til at illustrere en af udfordringerne, at man kan have to tredjedele af forbundets områdegrupper imod sig og alligevel blive valgt”. Opstillet således lyder det jo voldsomt udemokratisk. Men nu er det jo sådan, at antallet af delegerede i en områdegruppe afspejler antallet af medlemmer denne områdegruppe repræsenterer jf. DJ’s vedtægter, hvilket da til gengæld virker ret demokratisk. Flertallet af medlemmer bestemmer, ikke antallet af Områdegrupper. Og hvilke områdegrupper tænker Jakob på? I SPO DSB gik ca. den ene halvdel af stemmerne til Preben, den anden halvdel til Jakob. I LPO DSB stemte den delegerede for Nykøbing F. på Jakob, så hvilke områdegrupper indregnes i Jakobs regnskab, hvor ligegyldig områdegruppernes antal og tilknytning end er i den sammenhæng? Argumentationen i Arbejderen er for billig, når talen efter valget var fælles fodslag. Det var på kongressen DSB-områdegruppernes demokrati der talte, hvor mindst 6 delegerede stemte på Jakob. Hvor mange delegerede i LPO Go Collective stemte på Preben?

Hvis vi tager lokomotivpersonalet ved DSB (LPO) har vi 13 delegerede + 2 hovedbestyrelsesmedlemmer i alt 15 stemmer. Hvilket godt kan betyde vi har flere stemmer end tre / fire mindre områdegrupper tilsammen, men det er fordi disse repræsenterer langt færre medlemmer pr. områdegruppe og samlet. Det har jeg svært ved at se skulle være et demokratisk underskud. Måske er det demokratiske underskud faktisk helt omvendt, at de større områdegrupper pr. medlem har mindre indflydelse end de mindre områdegrupper?

Som skrevet fik Preben 58,5% af de delegeres stemmer. Det er et pænt flertal, men 41,5% af de delegerede var jo af en anden mening og det kan man selvfølgelig ikke sidde overhørig. Med til historien hører jo at Hovedbestyrelsen (HB) er DJ’s øverste organ. En HB, hvor de mindre områdegrupper ikke har haft sæde jf. DJs vedtægter. Vedtægter, som LPO DSB’s forslag – fremsat på Kongressen – efter vedtagelse, har ændret. Det har givet mindre områdegrupper mulighed for at indgå ”valgforbund” og dermed i fællesskab opnå en plads i HB. Alene dette burde få al kritik af DSB-områdegrupper og manglende demokrati til at forstumme.

Kongressen er slut og personvalgene er foretaget for de næste fire år. Kandidaternes afsluttende taler og øvrige afsluttende taler på Kongressen, var ret samstemmende. Valget er foretaget, nu skal vi se fremad og arbejde for at forbedre alle DJ medlemmers løn, ansættelsesvilkår og støtte med faglige sekretærer, socialrådgivere og jurister, når behovet opstår for medlemmerne. Og ikke bære véd til et bål, som kun operatørerne og deres repræsentanter i Jernbanens Arbejdsgivere under Dansk Industri har glæde af. Ej heller starte en valgkamp frem mod Kongressen i 2028.