Lyt til artikel
Getting your Trinity Audio player ready...

Af: Peter Kanstrup, områdegruppeformand

Hvad skal en leder i et fagblad indeholde? Det er lederskribentens – hvis ikke evige – så dog jævnlige udfordring. Når man er fællestillidsrepræsentant for lokomotivpersonalet i DSB, er det glade budskab, at der altid er nok at skrive om, så kriterierne for lederen bliver i reglen noget andet, nemlig: ”Hvad er (mest) aktuelt”. Så det er ikke fordi status på samarbejdsrelationen eller drøftelse af arbejdstidsaftalen (som er i sin vorden) – for blot at nævnte et par andre vigtige emner – ikke er interessante eller aktuelle emner, men miseren om tjek ind og tjek ud tiderne er dels mere aktuel og dels er der nogle berøringsflader med førnævnte. Det gør, at lederen denne gang står i tjek ind og ud tidens tegn.

Meget er sagt og skrevet i denne sag, både af DSB og os i LPO. Nok også så meget, at en pæn del af medlemskredsen sidder tilbage med nogen undren og måske også med en oplevelse af, at det kan være vanskeligt at følge med og holde styr på hændelsesforløbet. Så lad os derfor starte med en lille opsummering. Der er helt grundlæggende intet galt i, at en part (her DSB) ønsker at ændre i det eksisterende aftalegrundlag. Det kan vi sagtens sætte os ind i. I den faglige organisation mener vi – på vegne af medlemskredsens mange ønsker – bestemt også, at der er en række bestemmelser i arbejdstidsaftalen (og mange andre steder), som bør være anderledes. Der hvor kæden i denne sag hopper helt af er, at ledelsen tilsyneladende har den opfattelse, at de kan ændre i aftalerne uden forudgående enighed med den aftale modpart – os – som har underskrevet den pågældende aftale.

Der er i denne sag ikke tale om en tolkning, eller en pludselig opstået uoverensstemmelse, med afsæt i at verden har ændret sig. Lokomotivpersonalet har været digitaliseret siden 2005, så hvad er det lige, at iPad på førerbord har ændret, kære ledelse? Mængden af sikkerhedsinstruktionsstof har bestemt heller ikke ændret sig. Eller rettere, hvis der er en ændring, så er det til det værre, hvilket vel understreges med al tydelighed af det faktum, at langt hovedparten af lokomotivførerne i Drift F&R nu skal forholde sig til to sikkerhedssystemet (SR75 og ORF) mod tidligere kun et. Så opgaven er rimelig kompleks og det handler jo ikke bare om at læse det, der udsendes. Der er faktisk et krav om, at man skal forstå det også. Det har man så samlet set 10 min mindre til nu. Hvorvidt det udgør en sikkerhedsrisiko, skal vi undlade at kloge os på. Men ledelsen kunne da i det mindste have undersøgt det, eller for den sags skyld besvaret bare dette ene af de mange spørgsmål, vi i den faglige organisation har stillet i forhold til den reducerede tjek ind og tjek ud tid. Kun DSB Sikkerhed har reageret. De konkluderede på Sikkerhedsudvalgsmødet i d. 11. oktober 2024, hvilket også fremgår af LPO medlemsinformation nr. 34-2024, at: ”LKF skal bruge den nødvendige tid til at læse relevant sikkerhedsstof i tjek-ind tiden”. Så langt er vi da enige …

Men tilbage til sagens kerne og den strid, vi har taget skridt til at få behandlet i det fagretlige system. Ledelsens ageren i denne sag efterlader os med en oplevelse af, at de ikke agter at overholde de aftaler, de selv – ikke en forhenværende ledelse – har indgået og underskrevet for få år siden. Og en oplevelse af, at de ikke respektere, at tjek ind og tjek ud tiden er en forhandlet tid, ikke en opmålt. Sådan har det været, i hvert fald siden 1995 og ved de seneste 4 aftalefornyelser. At det også står sort på hvidt, citat: ”Tjek ind tid, tjek ud tid, spadseretid og tekniske tider samt overlevering indgår i arbejdstiden. Tidsforbrug til ovennævnte opgaver aftales lokalt”, i den overenskomst, DSB i 2018 var så optaget af at blive en del af ved indmeldelsen i Dansk Industri, men hvis vilkår man nu ikke vil acceptere, er så tæt på at være hykleri, som det næsten kan være.

Det står ikke helt klart for os, hvordan ovenstående passer ind i ledelsens ønske om en god samarbejdsrelation. Eller hvordan åbenlys enegang ud i aftaletolkning kan være et godt afsæt for fremtidige aftaler.

Det er svært ikke at lade mismodet råde. Og det bliver ikke bedre, hvis man løfter blikket og tager et kig ud i verden, hvor der er rigeligt at bekymre sig om i forhold til krig, klima og grundlæggende demokratiske rettigheder, som er under voldsomt pres. I det spil er problemerne i vores lille andedam meget små. Men uagtet hvor ens fokus er, så er vi på den tid af året, hvor det handler om det nære og det familiære. Og hvor der kun er tilbage at ønske glædelig jul og godt nytår til alle vores læsere – også dem på A-siden som tænker helt anderledes end os …