DBB 5 – 2025 – IVU, arbejdstid og aftaleforhandling

Af: Peter Kanstrup, områdegruppeformand

Der var i seneste nummer af bladet en artikel med titlen: ”IVU og arbejdstid”. Artiklen beskriver både status på IVU før systemets ibrugtagning, en række faktuelle forhold hos både os selv og vores kollegaer hos togpersonalet og på S-tog og vores tanker forud for forhandlingerne om IVU, pilotprojekter og arbejdstid. Selv om det er historie, er det ikke uvæsentligt at huske netop forhistorien, når man prøver at forstå den situation, vi er i nu. For der er virkelig løbet meget vand i åen siden da.

Her i bladet hylder vi – når lejligheden byder sig – den danske model og dens præmisser. En af disse er, at man ikke fortæller om forhandlinger, mens de pågår. Det respekterer vi naturligvis. Men når forhandlingerne er slut, uagtet om de er kuldsejlet, eller med et resultat til følge, er der naturligvis forhold, man har behov for at kommunikere ud. Trods forarbejdet og trods et konstruktivt indledende forhandlingsmøde d. 29. september, måtte vi på det efterfølgende forhandlingsmøde d. 6. oktober sande, at godt begyndt ikke altid er halvt fuldendt. Overraskende for os havde modparten brugt den mellemliggende uge til at ændre holdning til muligheden for at kunne låse flytbare fridage. Da vi havde brugt noget af tiden mellem de to forhandlingsmøder på at holde vores bagland involveret og orienteret, bl.a. om muligheden for at kunne låse flytbare fridage, var situationen d. 6. oktober den, at vi hverken kunne eller ville indgå en aftale, hvor den væsentligste mulighed for at sikre medlemmerne et fast holdepunkt i hverdagen, var væk.

Vi orienterede TR-kredsen om forhandlingssammenbruddet, men knap var mailen afsendt, før ledelsen kontaktede os med et ønske om at genoptage forhandlingerne. Det kan man læse mere om i LPO-medlemsinformation nr. 30-2025. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi nok havde fået den opfattelse, at vi var under et vist tidspres, så vi fremsendte en række forslag til mødedatoer / tidspunkter umiddelbart efter efterårsferien. Hastværket var vi dog lidt alene med, så mødedatoen blev i stedet fastsat til d. 5. november.

Som det nok er langt hovedparten af vores læsere bekendt, så skete der en række ting i perioden frem til forhandlingsmødet d. 5. november. Først gik det op for både os og lokomotivførerne, at overgangen til IVU slet ikke var som annonceret af ledelsen (se LPO-medlemsinformation nr. 31-2025). Bevares, lokomotivførere i tur fortsatte i deres tur og kollegaerne i reserven fortsatte også i den. Men de værktøjer, der havde gjort dagligdagen tålelig, var med et trylleslag væk. Farvel til reservens muligheden for at holde sig orienteret om tjenesterne 22 dage frem i Ferieplan og reserverammeturenes mulighed for ditto 28 dage frem. Samtidig blev muligheden for at kunne se det store korrigeringsvindue på dag 29 og 30 for folk i tur fjernet og kollegaerne i ture med reserveuger i Esbjerg, Helsingør, Odense og Tinglev blev i forhold til både korrigeringsregler og varsling henført til reserven. Tilbage var arbejdstidsaftalens rå bestemmelse om 10-dages varsling for alle undtagen dem, der kører i faste ture. De markante og ikke varslede ændringer gav anledning til et møde mellem LPO og ledelsen d. 21. oktober, som ikke førte til enighed. Du kan læse mere om dette i LPO-medlemsinformation nr. 33-2025.

Og udfordringerne accelererede da IVU ramte d. 27. oktober. Det er ikke sigtet med denne artikel at uddybe den del yderligere (læs i stedet med på side XX). Her bliver vi i forhandlingssporet, hvor næste akt, d. 5. november, blev gennemført i skyggen af de massive aftalebrud overgangen til IVU havde medført. Mødet kom i naturlig konsekvens heraf primært til at handle overholdelse af aftaler (eller mangel på samme) og mulighed for at forlænge eksisterende ture for at give plads til de fortsatte forhandlinger. LPO argumenterede i den forbindelse for, at der skulle ske en eller anden forbedring af varslingsreglerne. Det kunne der desværre ikke opnås enighed om. Den lidt længere udgave af nærværende kan læses i LPO-medlemsinformation nr. 37-2025 og LPO-medlemsinformation nr-38-2025. Vi blev dog enige om at fortsætte forhandlingerne d. 18. november.

Og her må vi nok gøre en tilståelse. Ingen på vores side, hverken forhandlerne, områdegruppebestyrelsen eller formandskredsen havde den helt store fidus til, at vi d. 18. november kunne komme i mål med en aftale om at forlænge turene, idet DSB havde afvist vores krav om lindring til de knap 500, der havde fået forringet deres varslingsregler. Vi havde derfor heller ikke gjort os en masse tanker om en kommende aftale om pilotprojekter i K26. Her var forarbejdet imidlertid allerede lavet, så da gennembruddet kom d. 18. november, var det forholdsvis let at komme det sidste stykke i mål. Aftalen, information om denne og dens præmisser i overskriftsform kan læses i LPO-medlemsinformation nr. 41-2025.

Aftalen løber i perioden 13. april 2026 til 4. april 2027. I erkendelse af den situation der er p.t., hvor IVU fylder ALT i kollegaernes hverdag, giver det ikke mening at bruge en masse tid og spalteplads på at forklare, hvad vi har aftalt, skal være gældende om 4-5 måneder, når de fleste knap kan overskue næste dags tjeneste (skrevet ultimo november). Aftalen og dens indhold uddybes på et senere tidspunkt, forventeligt via vores indlæg på lokalgruppernes generalforsamlinger i januar-februar og i Det Blå Blad 1-2026.