Lyt til artikel
Getting your Trinity Audio player ready...

Stress er en af de absolut største – hvis ikke den største – arbejdsmiljømæssige udfordring. Nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at arbejdsrelateret stress* ikke bare er et kæmpe problem for dem, der bliver ramt. For faktisk er det sådan, at det arbejdsrelaterede stress hvert år sænker det effektive arbejdsudbud (altså præcis det udbud som politikerne hele tiden taler om skal øges) med 55.600 fuldtidsansatte som følge af sygefravær og færre præsterede arbejdstimer. Det betyder et samfundsmæssigt velstandstab på 55 mia. kr. årligt og koster 7,5 mia. kr. på de offentlige budgetter – hvert år. Hvis vi som samfund kan nedbringe den arbejdsrelaterede stress med bare 20%, vil det effektive arbejdsudbud blive øget med mere end 11.000 fuldtidsansatte. Man kan med sådanne tal ikke lade være at tænke, hvad venter vi på. Og heller ikke lade være med at tænke, hvor ufatteligt mange gode liv, så påvirkes negativt, både direkte og indirekte, af stress.

 

Og vente, det gider et af Danmarks største fagforbund, HK, heller ikke. HK har valgt at tage sagen i egen hånd, eller i hvert fald tage teten i kampen mod stress. Deres tilgang er, at arbejdsrelateret stress – både forebyggelse og stresssygemeldinger – håndteres meget forskelligt fra arbejdsplads til arbejdsplads og fra sag til sag. Det skyldes formentlig både manglende viden, mangel på redskaber og for få eller utilstrækkelige fælles regler. Resultatet er, at stress alt for ofte bliver den enkeltes problem til skade for både den enkelte og dennes arbejdsplads. HK har på den baggrund lavet et virkeligt godt gennemarbejdet stressudspil, som både Hovedbestyrelsen og Hovedbestyrelsens Arbejdsmiljøudvalg i Dansk Jernbaneforbund er tiltrådt. Udspillet vil være udgangspunkt for arbejdsmiljøarbejdet ikke bare i DJ, men forhåbentligt også i de virksomheder, forbundets medlemmer arbejder i. Og da meget gerne også på et meget stort antal af landets øvrige arbejdspladser efterhånden som udspillet udbredes og adopteres af andre forbund.

 

Stressudspillet indeholder 15 punkter, med et antal helt konkrete forslag, inddelt i hovedgrupperne, forebyggelse, under stress og perioden efter:

 

Forebyggelse – før stressen rammer:

  1. Ledere skal uddannes i psykisk arbejdsmiljø
  2. Alle virksomheder skal have en stresspolitik
  3. Arbejdspladserne skal fortsat have adgang til rådgivning
  4. Arbejdstilsynet skal føre tilsyn med stress og psykisk arbejdsmiljø
  5. Bedre arbejdsmiljøuddannelse i psykisk arbejdsmiljø
  6. Kortlæg gevinster og barrierer ved forebyggelse af stress

 

Under stress:

  1. Stress skal anerkendes som sygdom
  2. Lige adgang til kvalificeret behandling af stress
  3. Obligatoriske fastholdelsesplaner

 

Efter stress:

  1. Ret til gradvis opstart på jobbet efter stress
  2. Arbejdsmedicinere skal ind over arbejdsskadesager om stress
  3. Arbejdsgivere skal ikke sagligt kunne afskedige medarbejdere på grund af, at de er syge som følge af arbejdsmiljøet
  4. Delt bevisbyrde i sager om stresssygemeldinger
  5. Stressramte skal have ret til sædvanligt opsigelsesvarsel
  6. Bøder til arbejdsgivere for overtrædelse af reglerne om psykisk arbejdsmiljø

 

Der er mange interessante vinkler og ideer i udspillet, som du kan læse i sin fulde ordlyd her. Det er ikke sigtet med denne artikel at gå i detaljer med dem alle. Og det er faktisk heller ikke nødvendigt, da HK, bedst af alt, forlods har valgt at give nogle helt konkrete bud på, hvilke forslag der har størst effekt og hvilke der er nemmest at realisere.

 

Effekten først. HK foreslår, at kræfterne koncentreres om forebyggelse, hvor de mener, at den største effekt kan opnås ved at prioritere lederuddannelse i psykisk arbejdsmiljø (forslag nr. 1), stærkere tilsyn (forslag nr. 4) og bedre arbejdsmiljøuddannelse i psykisk arbejdsmiljø (forslag nr. 5). I forhold til effekt omkring behandling er deres bedste bud lige adgang til kvalificeret behandling (forslag nr. 8). Når det kommer til fastholdelse, mener HK, at det mest effektfulde vil være at give ret til gradvis opstart (forslag nr. 10), sikre sædvanligt opsigelsesvarsel (forslag nr. 12) og indføre delt bevisbyrde (forslag nr. 13)

 

Effekt betyder naturligvis meget, men mindst lige så vigtigt er det, at forslag er lette at realisere, da det betyder noget for den hastighed tiltagene kan implementeres i. Her er HK-budene følgende:

  • Forebyggelse: Arbejdsmiljøøkonomi (forslag nr. 6)
  • Behandling: Obligatorisk fastholdelsesplan (forslag nr. 9)
  • Arbejdsskader: Arbejdsmedicinske erklæringer (forslag nr. 11)

 

I LPO har vi ingen umiddelbare tanker om at (gen)opfinde den dybe tallerken. Helt overordnet ligger den udfarende kraft i forhold til arbejdsrelateret stress på vores område hos vores dygtige og engagerede arbejdsmiljørepræsentanter (AMR). Det skal der ikke laves om på. Vi hjælper og bakker op, hvor vi kan og hvor det er efterspurgt. Og så vil vi sørge for, at arbejdsrelateret stress, med afsæt i stressudspillet, bliver rejst i Det Politiske Arbejdsmiljøforum i DSB, hvor vi i forvejen har løbende drøftelser med ledelsen og følger op på stress, som bestemt også er et problem i DSB – også blandt lokomotivførerne i Drift F&R.

 

Vores udfordring i DSB er – helt generelt – at vi mangler data om, hvor mange der påvirkes og hvor meget fravær og mistrivsel, der skyldes stress, herunder arbejdsrelateret stress. I den forrige undersøgelse af arbejdsmiljøet (APV’en i forbindelse med trivselsmålingen i efteråret 2023), angav 15% af respondenterne i Drift F&R, at de var ofte eller hele tiden var stressede. 93% mente, at det skyldtes arbejdet eller en kombination af arbejds- og privatlivet (klart flest af førstnævnte). 56% oplyste, at de havde været stressede i mere end 3 md., hvilket normalt er den øvre grænse for, hvornår man anser stress for sundhedsskadeligt. Tankevækkende og bekymrende. Nu ved vi selvfølgelig ikke om det er blevet bedre siden (eller værre). Ja, faktisk ved vi, bortset fra de selvrapporterede tal i APV’en, ganske lidt på gruppeniveau, da dette ikke registreres. Det skyldes både, at medarbejderne ikke er pligtige til at rapportere årsag til sygefravær og DSB – når årsagen angives – ikke registrerer dette (andet end det indgår i den enkelte medarbejders personalefil). Vi har i LPO nogle indikationer via konkrete personsager, vi involveres i, men ellers bliver arbejdet ”meget oppe i helikopteren”. Det vil næppe ændre sig, jf. ovenstående, men det er bestemt vores håb, at nærværende stressudspil kan være med til at øge fokus og sætte en retning. Vi vil i hvert fald i LPO gøre vores til det …

 

*Definition på arbejdsrelateret stress, jf. HK (placeres evt. i egen faktaboks):

Personer der har psykosociale eksponeringer på arbejdet (11 spørgsmål, f.eks. om anerkendelse, støtte og modsatrettede krav) og som samtidig har symptomer på stress (3 spørgsmål, f.eks. om “arbejdet hobede sig op” og “usikker på egne evner”). HK angiver selv, at der her umiddelbart er tale om en streng definition, så personer som ikke opfylder kravene fuldt ud kan sagtens have arbejdsrelateret stress, i hvert fald i nogen grad.