Kronik_Påkørsel af banearbejdere – også et problem i Sverige

Af: Kaj Aage Holdt, lokomotivfører Fredericia

Det Blå Blad skrev i det seneste nummer om problemer med påkørsel af banearbejdere i Tyskland. Når vi nu er ved dette stigende problem, så har man også fokus på det på den anden side af Øresund efter en tragisk ulykke lige nord for Malmø C (artiklen er på svensk, red.) tidligere på året.

Transportstyrelsen i Sverige, det svenske modstykke til Trafikstyrelsen her i Danmark, ser med alvorlige øjne på denne problematik i øjeblikket. Trafikverket, som er det svenske modstykke til Banedanmark/Vejdirektoratet i en samlet styrelse, er blevet pålagt at indføre skrappe sikkerhedsforanstaltninger for at forbedre sikkerheden for banearbejdere ved krav til nye sikkerhedstiltag for underleverandører på vedligeholdelses- og sikringsteknikområdet. Da Transportstyrelsen ikke mente, at Trafikverket efter ulykken i Malmø handlede hurtigt nok med tiltag der kunne forbedre sikkerheden for banearbejderne blev de straffet med en bøde på 48 mio. SEK. Det kan man læse mere om herunder i artiklen fra Järnvägar, som nu er oversat til dansk:

Nedsat hastighed for personale på sporene

Nedsat hastighed for tog, hvor personale befinder sig i sporområdet, og krav om dokumentation af risikovurdering ved færdsel på egen hånd inden for sporområdet. Dette er Trafikverkets svar på Transportstyrelsens påbud.

Den 24. april 2025 blev to jernbanearbejdere ramt af et Øresundstog i høj hastighed på Södra Stambanan nær Malmø godsbanegård. En 25-årig mand døde, mens en anden mand blev alvorligt såret. Toget havde tilladelse til at køre med den størst tilladte hastighed på hovedstrækningen (160 km/t og på stedet er der 4 vekselspor, hvor de befandt sig ude i sporet uden nogen form for spærring) og lokomotivføreren havde ikke modtaget nogen information om, hvorvidt der muligvis var jernbanearbejdere på eller i nærheden af sporet.

Påbud fra Transportstyrelsen

Transportstyrelsen reagerede hurtigt. Da Trafikverket ikke havde truffet og kommunikeret tilstrækkeligt effektive foranstaltninger, besluttede Transportstyrelsen den 27. maj at pålægge Trafikverket “at træffe foranstaltninger for straks at sikre, at personale ikke befinder sig på eller i umiddelbar nærhed af spor, hvor der er risiko for at blive ramt af tog”. Trafikverket blev også pålagt at informere alle underentreprenører om de foranstaltninger, der er truffet for straks at sikre, at personale ikke befinder sig på eller i umiddelbar nærhed af spor, hvor der er risiko for at blive ramt af tog. Påbuddene blev ledsaget af en bøde på i alt 48 mio. svenske kroner.

I begyndelsen af juni iværksatte Trafikverket flere initiativer for at forbedre sikkerheden for personale, der arbejder på travle jernbanespor. Beslutningerne blev rapporteret til Transportstyrelsen den 10. juni. “Ulykken i Malmø var det værste, der kunne ske for dem, der arbejder for os på de svenske jernbaner,” siger Ulrika Geeraedts, planlægningsdirektør hos Trafikverket. “Vi har besluttet at træffe foranstaltninger for at reducere risikoen for lignende ulykker betydeligt, så personale, der arbejder på trafikerede spor, ikke risikerer at blive ramt af tog. Selvom årsagen til ulykken på Malmø godsbanegård endnu ikke er klarlagt, er der behov for stærke foranstaltninger.”

Store risici ved at færdes på egen hånd

Ifølge Trafikverket viser omstændighederne omkring ulykken og andre lignende hændelser, at personale, der befinder sig i sporområdet og har anvendt det, der kaldes at færdes på egen hånd, løber store risici. “Vi har derfor besluttet midlertidigt at reducere hastigheden, hvor der udføres inspektioner eller arbejde i sporene,” siger Ulrika Geeraedts. Når der er personale på eller i nærheden af sporene, er det nu et krav at have en person, der advarer om der kommer tog, et togvarslingssystem (modsvarer en vagtpost i DK, red.), hvis togets hastighed er over 70 km/t på strækninger med dobbelt- eller flersporede spor. Tidligere var grænsen 150 km/t.

Afspærrede arbejdspladser ved højere hastigheder

De nye regler betyder, at arbejdsområdet skal afspærres, hvis tog på tilstødende spor skal have lov til at passere med højere hastigheder. På enkeltsporede strækninger er arbejde på sporene med kørende tog tilladt, hvis togets hastighed ikke overstiger 120 km/t. Reglerne for dokumentation af risikovurderinger ved færdsel på egen hånd i sporområder strammes. Risikovurderinger skal nu dokumenteres skriftligt. “Vi vil følge op på virkningerne af disse ændringer og senere beslutte, om de er tilstrækkelige, skal suppleres eller om de skal genovervejes,” siger Ulrika Geeraedts.

Øget opmærksomhed på risici

Ifølge Geeraedts har ulykken og Trafikverkets arbejde allerede ført til, at lokomotivførere og dem, der arbejder på sporene, er blevet mere opmærksomme på risiciene. “Vi har en god dialog med de virksomheder, hvis ansatte eller underleverandører arbejder på sporene, og der er en bevidsthed om de risici, der findes, og de foranstaltninger, der er implementeret,” siger hun. Alle virksomheder, der er ansvarlige for basiskontrakterne, har bekræftet, at de har modtaget informationen. Trafikverket har også informeret ledelsen hos alle basisentreprenører på et ekstraordinært møde.

Det er stadig Trafikverket, der står som infrastrukturforvalter, men vedligeholdelsen og fejlretning på sporene, signalsystemer og kørestrømsanlæg er udbudt til eksterne underleverandører i basiskontrakter. Det betyder, at man har delt hele den svenske jernbane op i mindre bidder og så står en underleverandør så for al hverdagsvedligehold og fejlretning på hele infrastrukturen i et afgrænset område (normalt cirka 50-100 km) i en basiskontrakt.

Med tanke på, at man i Danmark arbejder hen imod at udlicitere endnu mere vedligehold, sporombygning og fejlretning, så kan man jo frygte at sikkerheden bliver den store taber, da profit jo nok er en del af grundtanken for private virksomheder, modsat Banedanmark.