|
Lyt til artikel
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Af: Per Bjarne Baden
Siden sidste indlæg fra denne kant har vi fået tre nye kollegaer, så jeg vil gerne byde velkommen til Jane, Andy og Jonas, håber I får mange gode år ved jernbanen!
Før og i Påsken blev strækning 29 færdiggjort til kørsel med ETCS. Selve ibrugtagningen forløb overraskende godt i betragtning af de historier vi havde hørt fra Ålborg og omegn.
Et ETCS-mærke der var vendt forkert, var blot en lille kuriositet i startfasen.
Hypercarevagten var til stede og Banedanmark havde også et par medarbejdere med direkte adgang til programmøren af kørslen, ude at køre, hvilket også gav hurtig omprogrammering af flere uhensigtsmæssigheder.
Blandt andet en bremsekurve for gennemkørende tog i Holsted, der tvang toget ned på cirka 85 km/t inden overkørslen var sikret, når man kom fra vest.
Når man kom fra øst, blev man også bremset ned til 120 km/t på trods af at hastigheden igennem Holsted er 140 km/t, men her skyldes det en alt for kort køretilladelse, som også måtte korrigeres.
På Esbjerg station fandt man også hurtigt ud af, at det var en dårlig ide at koble og afkoble togsæt i spor 3, da det gav problemer på grund af sporskifter/akseltællere. Udfordringer med tidsforbruget til rangering har også betydet, at der kommer 5 minutter ekstra til rangering, så vi får færre forsinkelser på den konto.
Nu udestår der kun enkelte uhensigtsmæssigheder, som forhåbentligt også bliver rettet med tiden, så vi får en mere glidende kørsel uden småforsinkelser. Det første vi forsøger at få rettet er problemet med længere tog i spor 3, hvor der godt kan være to MF hvis de kører langt nok frem, mens det giver visse udfordringer med to ER.
Vinterferievalget forløb stille og roligt uden de store problemer, det var dog bemærkelsesværdigt, at det kun var jul og nytår, som var fuldt booket ud. Selv en enkelt plads i påsken var ledig.
Fortsat god sommer til alle.