Lyt til artikel
Getting your Trinity Audio player ready...

Af: Carsten Understrup, lokalgruppeformand

 

Mandag d. 12. maj mødtes 14 veloplagte lokomotivførere (LKF) – 13 fra Aarhus og en fra Aalborg – på Aarhus H. Humøret var højt og med Martin Weisz og Tyge Sørensen som catere, manglede der intet til morgenmaden på Intercitytog 416.

 

Toget afgik til tiden (kl. 06:45) og bestod af to togsæt. D. 12. maj var det stadig ikke tilladt at køre enmandsbetjent med to MF-togsæt mellem Fredericia og Esbjerg. Et faktum som alle andre end Planlægningsafdelingen vist var bekendt med. Så der holdt vi uden togfører (TGF) i Fredericia og ventede, samtidig med at vi kunne se, at EC391 – vores forbindelse fra Kolding til Hamborg – var rettidigt og nærmede sig Kolding ganske planmæssigt, mens forsinkelsen på IC416 voksede og voksede.

 

Men det lykkedes at fremtrylle en TGF og det var, trods planlagt rigelig skiftetid i Kolding, på et hængende hår, vi nåede vores forbindelse til Hamborg. I Hamborg var den oprindelige plan ved turens planlægning direkte tog til Koblenz. Men DB og sporarbejde i Tyskland ville det anderledes. Så turen gik over Køln og Troisdorf, inden vi nåede endemålet i Koblenz. I stedet for at ankomme til Koblenz kl. 16:46 blev klokken 18:20.

 

Check in (CIN) på Ghotel foregik – selv om hotellet havde skiftet ejer og navn siden booking – i god ro og orden. Og derefter var vi klar til en gang aftensmad på Altes Brauhaus efterfulgt af ”fri leg”

 

Tirsdag var der udflugt til DB-museet, der alene holdt åbent for vores skyld. Der var rundvisning med tysktalende guide. Guiden, der var tidligere LKF, var let at forstå. En levende fortæller, så selv vi, der måske ikke interesserer os noget særligt for tog, fik også en del ud af besøget.

 

Efter et par timer på museet gik vi i samlet trop til Königsbacher Biergarten am Deutschen Eck, hvor der var mulighed for at spise frokost sammen med Kaiser Wilhelm og nyde udsigten over Rhinen og Mosels sammenløb. Man kunne udover frokost også få ganske velskænkede fadøl, hvilket på dette tidspunkt ramte en særdeles tør plet.

 

Der var vinfestival i Koblenz under vores besøg, så lidt sightseeing og vinsmagning blev det til den resterende del af dagen.

 

Onsdag var nok et af de bedste studietursindslag, jeg har deltaget i. Og jeg har deltaget i en del. En tur til Wahlheim lyder måske ikke sindsoprivende. Men i Wahlheim ligger vingården Weingut Korfman og det alene, er nok til at tage en tur forbi Koblenz opland, da der er intet mindre end to timers togtur fra Koblenz til Wahlheim.

 

Frokost og vinsmagning var inkluderet i studietursprisen. Sodavand, kaffe, snaps, etc. var for egen regning. Og sikke en dag med vinbonden selv, der ligesom guiden på DB-museet også talte et tydeligt tysk. Han krydrede præsentationen af sine vine med små anekdoter og vitser og ja, han var ægte tysker. Og så var han ikke fedtet med sine vine. Var flasken tom, blev der åbnet en ny, og hvis nogen ønskede at smage andre end de præsenterede vine, ja så blev der da bare åbnet en flaske.

 

Alt sammen foregik i nogle superhyggelige og ganske autentiske omgivelser. At vinbonden var gift med en kok af guds nåde, gjorde bare dagen og arrangementet fuldendt. Tror vi kom fra vingården et par timer senere end planlagt.

 

Jeg endte dagen sammen med en del kolleger på restauranthjørnet, hvor rotterne løb frit. Lidt en kontrast til de superhyggelige og lækre lokaliteter på vingården.

 

Torsdag var ”fridag”. Seks kollegaer valgte at deltage i Thomas Tjørnehøjs udflugt til det, jeg mener at vide, var en tidligere tandhjulsbane, men som med kraftigere lokomotiver ikke havde brug for tandhjul til traktion. Én enkelt gik selv på opdagelse i Koblenz og så var vi syv, der valgte at sejle en tur på Rhinen og derefter tage gondolliften op til fæstningen Ehrenbreitstein højt hævet over Rhinen og Mosel. Endnu en fantastisk dag i gode kollegers selskab.

 

Fredag var hjemrejsedag og bortset fra et par timers forsinkelse med et DB-tog, der periodisk havde tekniske problemer og derudover var ramt af sporarbejde (lyder måske bekendt?), så kom vi hjem i god ro og orden.

 

Stor tak til Oplysningsudvalget i Aarhus for deres store arbejde med at arrangere turen; Tyge Sørensen, Brian Schrøder, Martin Weisz og ikke mindst Anders Pedersen. Vi er på studieture akkurat lige så hjælpeløse som DSB’s passagerer. ”Anders, skal vi gå langt endnu”? ”Anders, skal vi med det røde eller det blå tog”? ”Anders, jeg er tørstig”! ”Anders, jeg skal tisse”! Så tak for din tålmodighed, Anders. Og så en speciel tak til Thomas Tjørnehøj, der altid har et eller andet i ærmet til de toginteresserede på ”fridagen”.

 

Og selvfølgelig også en tak til de øvrige turdeltagere for at gøre turen til en hyggelig tur med kolleger, der ikke er korrekt uniformeret.