Lyt til artikel
Getting your Trinity Audio player ready...

Med afsæt i vores bestræbelser på at sikre, at dem som ønsker en fastere ramme om deres arbejde, rent faktisk også kan få det, er der nu indgået lokalaftale om pilotprojekt reserveuger i turene K25 i Esbjerg, Helsingør og Odense.

 

I artiklen ”K25 – turopbygning, mv.” i Det Blå Blad 4-2024 kan man om pilotprojektet læse følgende: ” … gennemføres der i K25 et pilotprojekt med reserveuger i turene i Esbjerg, Helsingør og Odense. Reserveuger er ikke nyt og forefindes også andre steder. Nyskabelsen er, at alle der ønsker det, i princippet tilbydes en turplads ved at udvide turene med et antal reserveuger. Det lyder let, men det er det ikke! Pilotprojektet fordrer, at turvalget vendes på hovedet, således man tilkendegiver, hvad man ønsker, inden turene bygges op. Der kan vælges mellem morgenvendt, aftenvendt, blandet og reserven. Det er så op til de lokale turfolk at få depotets produktion og kollegaernes ønsker til at gå op i en højere enhed”.

 

Og det må siges, at det er lykkes for de lokale turfolk, at få tingene til at gå op, endda i en sådan grad, at mere end 90% af kollegaerne på de 3 depoter, har fået deres 1. ønske opfyldt.

 

Vi ser i LPO frem til, at pilotprojektet i løbet af 2025 kaster nogle erfaringer af sig, som forhåbentlig kan bruges fremadrettet, enten til at forbedre og udbrede konceptet, eller alternativt – hvis det viser, sig at konceptet ikke duer – til at lægge det i graven.

 

Du kan læse aftalen i sin fulde ordlyd her