DSB Togdrift udsendte i går information om ”driftskritisk uddannelse”, hvor ledelsen stiller det dybt interessante spørgsmål: ”Hvorfor gennemfører vi så mange uddannelsesaktiviteter i DSB”? Man kan i det efterfølgende læse, at det er ledelsens opfattelse, at, citat: ”Langt den største del af uddannelsesaktiviteter, som lokomotiv- og togførere deltager i, er, hvad vi forstår ved ”driftskritisk”. Efteruddannelse i sikkerhed og evakuering er væsentlige elementer i den nødvendige certifikatgivende efteruddannelse, som sikrer, at jeres certifikat som lokomotiv- og togførere er gyldigt, og I dermed må varetage jobbet”.

 

Det er jo en klar melding, al ære og respekt for det. Så hvis man som virksomhed vedtager med sig selv, at noget er ”driftskritisk”, så gælder Corona-restriktionerne og bestræbelserne på at forhindre smitten i at sprede sig tilsyneladende ikke.

 

Vi kunne godt her dvæle lidt ved Arbejdsmiljølovens §38, men dels kan du læse mere om dette i Det Blå Blad 01-2021, dels har denne information lidt et andet fokus, nemlig om det overhovedet er rimeligt at kategorisere snart sagt alle uddannelses- og efteruddannelsesaktiviteter som driftskritiske.

 

Hvis vi bliver i det, som har været afsættet for den information, DSB Togdrift har udsendt, nemlig gennemførsel af EVAK-kurser, er der noget i Togdrifts information fra d. 1. marts, som springer i øjnene. Det fremgår i informationen, at EVAK er certifikatgivende, og man ikke kan udføre sit arbejde som lokomotivfører, hvis kurset ikke gennemføres. Det er vist det, som hedder en sandhed med modifikationer. Den certifikatgivende dato for en lokomotivfører er prøven på EUS (efteruddannelse sikkerhed). EVAK skal gennemføres hvert 3. år i henhold til DSB’s uddannelsesstandard. Men netop uddannelsesstandarden har Trafikstyrelsen, jf. mail fra driftschefen fra d. 28. december 2020, jo allerede dispenseret fra. Dispensationen gælder endda helt frem til udgangen af 2023.

 

Også selve EVAK-kursets normale set-up burde give anledning til nogle overvejelser, som måske er forsvundet lidt i ledelsens iver for at trække ”driftskritisk-kortet”. EVAK omhandler situationer, hvor der er fare på færde, såsom brand, uheld, nedfalden køreledning, osv. Hvordan tænkes de tilknyttede praktiske øvelser gennemført i bare nogenlunde tråd med de gældende Corona-regler vedr. afstande, mv.? Det er vores håb, at nogen i systemet har tænkt over det, da det jo ellers risikerer at blive en temmelig virkelighedsfjern øvelse, hvor det – i hvert fald udefra – ser ud som om, at målet primært er at opfylde nogle uddannelses-/myndighedskrav. Og hvor personalets behov for at øve og træne disse “skarpe” situationer under så realistiske og virkelighedstro forhold, glider i baggrunden. Og hvad med bustransporten til / fra kursusstedet, gruppeøvelserne, frokostbuffeten, overnatningsfaciliteterne, osv. Er de fornødne afstandskrav, rengøringsstandarder, mv. tænkt ind her?

 

Når det så er sagt, så ved vi naturligvis godt, at rigtig mange af vores kollegaer er på randen af Corona-kuller og længes efter at komme ud og møde en række andre kollegaer under lidt andre former end vanligt. Om det er på et EVAK-kursus eller noget andet, er for mange ligegyldigt, bare der sker et eller andet. Fair nok. Men vi ved også, at dele af medlemskredsen er bekymrede, enten fordi de selv tilhører gruppen af særligt sårbare, eller har et nært familiemedlem i husstanden, som er sårbar. Hvis du tilhører sidstnævnte gruppe, og er indkaldt til EVAK, så kontakt din lokale TR. Vi vil virkelig lægge os i selen for at motivere nogen i ledelsen til at hjælpe denne gruppe med at blive udsat for mindst mulig smitte.

 

LPO forstår ikke den risiko for smittespredning på tværs af faggrupper og depoter, som virksomheden tager her. Det er åbenbart ikke kun beredskabsniveauet i DSB, der er helt sort. Men bevares. Måske er ræsonnementet, at der er uniformspligt på EVAK-kurserne, og da uniformen jo tilsyneladende yder personalet fuld Corona-beskyttelse i hverdagen, så gør den vel også på EVAK …

Følg os