Lyt til artikel
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Fritvalgskontoen udgør fra 1. juni 2025 9%, stigende til 10% d. 1. marts 2026 og 11% d. 1. marts 2027. Fritvalgskontoens størrelse taget i betragtning får det i sagens natur større og større betydning, hvordan man anvender kontoens midler.
I områdegruppebestyrelsen har vi ingen holdning til medlemmernes individuelle valg. Det ligger ligesom i det frie valg, at det er noget den enkelte selv tager stilling til. Men vi har selvfølgelig en interesse i, at det individuelle valg foretages på det bedst mulige grundlag, hvilket er årsagen til denne medlemsinformation.
Det er således, at det beløb, der henføres til Fritvalgskontoen i udgangspunktet er en lønindtægt og i lighed med anden lønindtægt, indbetales der pension af beløbet. Dette gælder dog ikke for den del af Fritvalgskontoen, man vælger at indbetale til pension (hvis man vælger dette). Omvendt kan der være andre årsager – herunder individuelle skattemæssige forhold – som økonomisk set taler til fordel for prioritering af pension.
Hvorvidt ovenstående får betydning for dit fremtidige valg, er din vurdering. Hensigten med denne information er alene at gøre opmærksom på de nævnte forhold.