Lyt til artikel
Getting your Trinity Audio player ready...

LPO er vidende om, at der også i indeværende kvartal har været mange lange og mange forlængede tjenester. Der er derfor grund til at være opmærksom på, hvorvidt man på nuværende tidspunkt står til at få overnorm i 1. kvartal 2026.

 

Følgende fremgår af arbejdstidsaftalen pkt. 15: ”Normperioden må ikke planlægges med overarbejde”. Dette står ikke kun i arbejdstidsaftalen, henholdsvis i LKF-håndbogen, det er også slået fast i forlig i sag vedr. overtid på normperioden fra d. 20. juni 2023, jf. LPO-medlemsinformation nr. 20-2023, hvor man i øvrigt også kan læse, at normperioden for LKF i tur i udgangspunktet heller ikke planlægges med overarbejde. Da turenes opbygning ikke følger normperioderne, kan der dog opstå ubalancer som gør at overarbejde på normperioden – bl.a. for at begrænse antallet af normbetingede korrigeringer – kan forekomme. Det kompenseres i så fald med den faktiske overskridelse + 50 % (overarbejdssats). Er overskridelsen på mere end 7,4 timer, kompenseres desuden med en SH-dag.

 

Men tilbage til kollegaerne i reserven, reserverammeturene og de kollegaer, som kører i ture med reserveuger i Esbjerg, Helsingør og Odense. Her kan reglerne ikke gradbøjes. Normperioden må ikke planlægges med overtid – punktum. Det betyder, at DSB er forpligtiget til at regulere normtiden, så overskridelser undgås. Det kan gøres enten ved at afkorte tjenester indenfor korrigeringsreglerne eller indlægge normnedsættende dage.

 

Da underretningsfristen er 16 dage, er det ved at være høje tid, da eventuelle normoverskridelser skal fjernes senest d. 31. marts med et varsel på 16 dage, hvis reduktionen i arbejdstiden gives som hviledag(e), henholdsvis 8 dage, hvis det kan klares ved afkortning af allerede tildelte tjenester.

 

Vi vil med denne information opfordre alle i reserven, der enten ved de står til overtid, jf. normopgørelsen, eller har mistanke herom, at følge dette tæt og hvis overtid forventes, tage kontakt til tjenestefordelingen og bede om, at forholdet bringes i orden. Du finder overtidsopgørelsen i Medarbejderportalen under ”Konto”. Her kan du både se en opgørelse frem til dato og en, som er fremskrevet til kvartalets udløb. Det er sidstnævnte du skal følge op på.

 

Uagtet DJ-aftalen om IVU fra d. 24. februar slår fast, at der er afregnet for aftalebrud frem til d. 31. marts, er det ikke en aftale om frit lejde til at bryde indgåede aftaler, slet ikke hvor ledelsen er gjort opmærksom på dette og hvor det er muligt at modvirke brud.