|
Lyt til artikel
Getting your Trinity Audio player ready...
|
I lighed med tidligere år vil områdegruppens ledelse komme rundt på depoterne en gang årligt (ud over vores deltagelse i de lokale generalforsamlinger), hvor vi afholder enten et stuemøde eller et medlemsmøde. Det er lokalgrupperne selv, der vælger, om man ønsker et lokalt stuemøde, eller man mere er til et medlemsmøde.
Afholdelsen af årets møder deles i to puljer, således et antal møder holdes inden sommer og de resterende afholdes i efteråret. Mere om dato, mv. for efterårets møder følger på et senere tidspunkt, formentlig primo juni.
I foråret 2026 afholdes følgende stuemøder på depoterne:
- Næstved d. 28. april kl. 10:00-15:00
- Kalundborg d. 6. maj kl. 11:00-16:00
- Esbjerg d. 19. maj kl. 11:00-16:00
- København d. 29. maj kl. 12:00-16:00
Stuemøderne er uformelle møder, uden en dagsorden, hvor medlemmer kan møde områdegruppens ledelsen og få en snak om løst og fast og det, som betyder noget for den enkelte i forhold til ens job og arbejdssituation. Stuemøderne henvender sig til både dem, der er på depotet og dem fra andre depoter, som har pause i det tidsrum, vi er der.
Vi afholder i forsommeren 2026 desuden et enkelt medlemsmøde:
- LKI-gruppen 11. juni kl. 16:00 i DJ’s lokaler på Bjerregårdsvej 16 i Valby
Ovenstående ændrer ikke på, at områdegruppen fortsat vil afholde et antal stuemøder efter det hidtidige koncept på de største depoter (København, Fredericia og Aarhus). Disse stuemøder vil blive annonceret på særskilt LPO-medlemsinformation.