Lyt til artikel
Getting your Trinity Audio player ready...

Siden K23 har det været muligt for kollegaerne i reserven at holde sig orienteret om kommende tjenester fra dag 11 til dag 22 i Ferieplan. De oplysninger, som kan ses i Ferieplan, skal opfattes som en rettesnor og udgangspunktet for en konstruktiv dialog mellem lokomotivføreren i reserven og dennes tjenestefordeler.

 

På dagene mellem dag 11 og 22 kan der både være dage med meddelte tjenester og dage, hvor der ikke er meddelte tjenester og det vil også være muligt for tjenestefordeleren at ændre i tjenesterne indtil dag 10. Alt det er der ikke noget nyt i. Desværre sker det ind imellem, at data fra LTD2, ikke bliver overført til SAP(Ferieplan), og at de meddelte tjenester derfor ikke vises i Ferieplan.

 

Hvis det du kan se i Ferieplan mellem dag 11 og dag 22 alene er dage, hvor der står ”Tjeneste: Reservetjeneste Fra: 08:00 Til: 15:24” evt. suppleret med fridage / flytbare fridage, så er der formentlig en fejl i visningen.

 

Hvis du oplever det, skal du kontakte din tjenestefordeler og høre, om der på disse dage er meddelt tjenester. Er der det, skal du kontakte Ferieplans administrator, John Dyrhøj på mail (jdy@dsb.dk). John vil være behjælpelig med at få overført data.

 

Bemærk: Hvis du ikke foretager dig noget, vil fejlen fortsætte, også selv om der meddeles nye tjenester.