Vedr. MTAPV 2013
Deadline for aflevering af MTAPV 2013 nærmer sig.
LPO DSB bemærker, at svarprocenten for lokomotivførere i skrivende stund, tilsyneladende ligger under gennemsnittet i det øvrige DSB. Det kan der selvfølgelig være flere grunde til. En af de årsager vi er gjort bekendt med er, at en række medlemmer har den opfattelse, at man ikke kan stole på den udstedte garanti om fuld anonymitet.
Det finder LPO DSB rigtig ærgerligt. Vi er af den opfattelse, at Ennova – som forestår MTAPV undersøgelsen på vegne af DSB – som en internationalt anerkendt virksomhed med den type af undersøgelse som speciale, ikke kan leve med, at der stilles spørgsmålstegn ved deres troværdighed, og de derfor vil gøre deres yderste for at sikre den lovede anonymitet.
Det er vores opfattelse, at man roligt kan fremføre sin uforbeholdne mening omkring tingenes tilstand i DSB. Vi kan naturligvis ikke garantere, at tingene af den grund ændres til det bedre, men vi tør godt garantere, at det ikke hjælper at lade være.
Med venlig hilsen
Dansk Jernbaneforbund
Lokomotivpersonalets Områdegruppe DSB